Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adler, V. - administrative Retter - Admiralitet - Admiralitets-Bjergene - Admiralitetsret - Admirality Inlet - Ado - Adoption - Ador, Gustav - Adragant - Adramit - Adramiti Bugten - Adressebrev - adresseløse Postforsendelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Republiks Udenrigsminister, men døde 12.
Novbr.
H. J-n.
administrative Retter. I de fleste Lande er
Udviklingen i de seneste Aar gaaet i Retning af
en udvidet judiciel Kontrol med Forvaltningens
Lovmæssighed. I Danmark, hvor Grundloven af
5. Juni 1915 § 70 har gentaget den tidligere
Grundlovs Bestemmelse om Domstolenes Ret til
at paakende ethvert Spørgsmaal om
Øvrighedsmyndighedens Grænser, og hvor der derfor
ingen principiel Forandring er sket, gøres der
nu en mere udstrakt Brug af Retten end før,
og andre Steder har man i Princippet opgivet
den tidligere sædvanlige Begrænsning, at de
a. R. kun var kompetente, hvor en individuel
Ret paastodes at være krænket, hvorved deres
Opgave er blevet den videregaaende, i
Almindelighed at sikre Forvaltningens objektive
Overensstemmelse med Lovgivningen. Adskillige af
de siden Verdenskrigen udstedte
Forfatningslove, f. Eks. den tyske Rigsforfatning og den
østerrigske Forbundsforfatning, paabyder
udtrykkelig Oprettelsen af a. R. I Tyskland er
Planen om en Rigsforvaltningsret med mere
almindelig Kompetence dog endnu ikke
virkeliggjort, hvorimod der er oprettet flere nye a. R.
for Riget af mere speciel Karakter, saaledes en
Reichsfinanzhof, en Reichswirtschaftsgericht og
en Reichsversorgungsgericht.
P. J. J.
Admiralitet. Det danske Marineministerium
er siden 1925 delt i to Afdelinger, hvoraf den
ene kaldes Admiralitetsafdelingen. Denne er
atter delt i to Kontorer, Sekretariat- og
Kommandokontoret samt Admiralitetskontoret. Under
sidstnævnte sorterer bl. a. de under
Marineministeriet hørende civile Institutioner.
C. B-h.
Admiralitets-Bjergene, se
Victorialand.
Admiralitetsret. Overadmiralitetsretten er
bortfaldet ved Retsplejelov 11. Apr. 1916, og de
tidligere under den hørende Sager behandles
nu ved de almindelige Domstole.
P. J. J.
Admirality Inlet, se Pugets Sund.
Ado, se Addo.
Adoption. Om fremmed Ret er der at
mærke, at engelsk Lov af 1926 har indført en A.
omtrent som Fastlandets, dog uden legal
Arveret for Adoptivbarnet. I Norden, hvor hidtil
kun Danmark har kendt A., har Norge og
Sverige i 1917 vedtaget det skandinaviske
Udkast, og væsentlig efter dette fik Finland i
1925 en A.-Lov. Dansk A.-Lov efter Udkastet er
af 1923. De i Hovedbindet under A. skildrede
normale Bevillingers Betingelser og Indhold har
Loven nu i Hovedsagen optaget og gjort
ufravigelige. Særlig bør dog fremhæves følgende: En
Mand, men ikke en Kvinde, kan adoptere sit
uægte Barn. Bedsteforældre kan adoptere
ogsaa ægte Afkom. Den, som er fyldt 14 Aar, maa
selv give sit Samtykke til A. A. kan søges
selv af den, som i Forvejen har Livsarvinger,
men der skal kunne anføres vægtige Grunde
herfor. Hvad enten Adoptivbarnet er ægtefødt
eller ikke, kan det Vederlag, som muligvis ydes
til Adoptanten, kræves sikret til Bedste for
Barnet, f. Eks. sættes i Overformynderiet eller
anvendes for Barnet til en Livrente.
Adoptivforældrene kan normalt ikke kræve
Underholdsbidrag til Barnet fra dettes naturlige Forældre,
dog kan de (i Danmark og Norge, men ikke i
Sverige) gøre Moderens Krav gældende over for
Barnefaderen til det uægte Barn. Adoptivbarnet
har efter Loven Ægtebarns Arveret efter
Adoptanten, dog maa denne Ret ikke gøre Indgreb
i mulige Livsarvingers Tvangsarveret, og det
kan i Danmark (hvad ofte sker), men ikke i
Norge og Sverige, i Bevillingen bestemmes, at
Adoptanten ved Testamente skal kunne begrænse
eller udelukke Adoptivbarnets Arveret efter sig.
Naar Adoptivbarnet dør før Adoptanten, har
overfor denne dets Livarvinger samme
arveretlige Stilling, som det selv vilde have haft.
Af al Arv for eller efter et Adoptivbarn
beregnes samme Arveafgift, som hvor der er virkeligt
Slægtskab. Adoptivforældre arver
Adoptivbarnet, hvor ingen andre Arvinger findes; og har
Ægtefæller adopteret og den ene er død, har
den anden Arveret efter det Adoptivbarn, som
ingen Livsarvinger har, til saa stor en Del af
dets efterladte Formue, som i Værdi svarer til,
hvad det har arvet efter den først afdøde
Ægtefælle. For at løse uomtalte Spørgsmaal
udtaler Loven i Danmark (men ikke i Norge
og Sverige), at »med de i nærværende Lov
nævnte Indskrænkninger og nærmere
Bestemmelser faar Adoptivbarnet i Forhold til
Adoptanten Retsstilling som dennes ægte Barn«.
Naar Adoptanten og et Adoptivbarn, som ikke
er mindreaarig, er enige om at hæve
A.-Forholdet, kan det ophæves af Justitsministeriet.
Ellers kræves Dom, dels naar det skønnes at
være af væsentlig Betydning for Adoptivbarnet,
dels naar den ene Part begærer det, og den
anden har forset sig groft. Ægter de to
hinanden, falder A.-Forholdet bort. A. har
allerede vundet en ret stor Anvendelse i Norge og
Sverige og har længe i betydeligt og stadig
stigende Omfang været i Brug i Danmark.
V. B.
* Ador [a’då.r], Gustave, schweizisk
Politiker, f. 23. Decbr. 1845, d. 31. Marts 1928, var
fra 1889 som Liberal Medlem af
Nationalraadet, blev 1917 Medlem af Forbundsraadet, var
1919 Forbundspræsident, Schweiz’s Repræsentant
i Folkeforbundet 1920—24.
H. J-n.
Adragant, d. s. s. Tragant.
Adramit, d. s. s. Edremid.
Adramiti Bugten, se Lilleasien, S. 824.
Adressebrev som Følgedokument til
Pakker, der forsendes gennem Postvæsenet, er siden
Aaret 1919 i Danmark afløst af Adressekort
i Lighed med den i Norge og i den
internationale Forbindelse benyttede Blanket. Den dertil
hørende Kupon udleveres til Modtageren og kan
benyttes til Meddelelser fra Afsenderen. I
Danmark kan Adressekort tillige leveres med
vedhængende Konvolut, hvori kan lægges et Brev
samt en til Forsendelsen hørende Nøgle, men
Vægten maa — bortset fra en indlagt Nøgle —
ikke overstige 20 g. Til Pakker med
Postopkrævning anvendes særlige Adressekort.
T. V. J.
* adresseløse Postforsendelser er
Cirkulærer, Reklamer, Prøvenumre af Aviser o. l.,
som Postvæsenet paatager sig at omdele til
samtlige Husstande i et Postkontors Distrikt, til
Dele deraf eller til almen kendte, ensartede,
større Grupper af Modtagere. Nærmere
Oplysning om saadanne Grupper faas hos
Postvæsenets Oplysningskontor. Forsendelserne, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
