Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amstrup - Amsterdam - Amsterdam - Amstetten - Amt - Amt - Amtmand - Amtmand - Amtsdyrlæger - Amtsformandskab - Amtsforvalter - Amtsingeniør - Amtskasserer - Amtskirurg - Amtskommuneskatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
* Amstrup, Jernbaneholdeplads,
Vemb—Lemvig-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl).
Amsterdam har (1930) 751571 Indb. Ved
Indlemmelse af Dele af Nabokommunerne 1921
steg Arealet fra 4630 ha til 17475 ha, hvoraf
3456 ha Vand. Rembrandthuset (1606) i
Jødekvarteret beboedes 1639—58 af Rembrandt;
1908—11 førtes det tilbage til sin oprindelige
Indretning og rummer nu et Rembrandtmuseum.
Blandt fremragende Nybygninger kan nævnes
det kgl. Kolonial-Instituts Bygning (1913—23)
med Handelsmuseum, etnologisk Museum og
Museum for Tropehygiejne. I Byens sydlige Del
er 1921—25 opført en 8-Etages Bygning for
Nederlandsche Handels Maatschappij samt
Sporvejenes Forvaltningsbygning (1916—24), og i
Byens sydvestlige Udkant ligger tæt Øst for Vejen
til Amstelveen den store Stadion, opført
1926—27 til den 9. Olympiade, som afholdtes i A.
1928. Den rummer 21000 Sidde- og 15000
Staapladser og krones af et 41 m højt Taarn af
Beton og Glas. Havnen udvides stadig i vestlig
Retning langs Noordzeekanaal. Vest for
Tømmerhavnen er anlagt den hesteskoformede
Petroleumshavn (17,4 ha, 9 1/2 m dyb) og I. P.
Coen-Havnen (18 ha, 10 1/2 m dyb), aabnet 1924.
I Volenwijkslanden Nord for Het Ij er der
bygget store Tørdokker, Værfter og Fabriksanlæg.
Havneanlæggene har nu en Længde af 9 km
og et Areal af 659 ha, hvoraf 215 ha farbare for
søgaaende Skibe. Den samlede Kajlængde er
over 13 km, og store Udvidelser er planlagt.
1927 ankom til Havnen 3318 søgaaende Skibe
paa i alt 22 Mill. Registertons, medens 392
Skibe paa 89296 Registertons gik i Dok. 1927
fandtes hjemmehørende i A. 330 Skibe paa
1134722 Brutto Registertons (40 % af hele den
hollandske Handelsmarine). — Jernbanen
Haag—A. blev 1926 elektrificeret. A. er et af de
største Knudepunkter i det internationale
Luftfartsnet. Lufthavnen Schiphol (K. L. M. =
Koninklijke Luchtvaart Maatschappij) ligger 10
km Sydvest for A. i det nordøstlige Hjørne af
Haarlemmermeer-Polders paa den militære
Flyveplads’ Omraade. Beliggenheden er ikke god
for Forbindelsen med A. Ad Luftvejen ankom
1927 ved 2783 Flyvninger i alt 6140 Passagerer,
49478 Postforsendelser og 312728 kg Gods. I alt
ankom 1927 til A. 4676486 Rejsende.
Universiteit van A. (1632) har teologisk, filosofisk,
matematisk-naturvidenskabeligt, medicinsk,
juridisk og handelsvidenskabeligt Fakultet og
havde 1926—27 1928 Studerende og 146 Lærere.
Biblioteket omfattede 800000 Bind. — Vrije
Universiteit (1880) havde 1926—27 380
Studerende og 19 Lærere samt et Bibliotek paa 15000
Bind. - Af Befolkningen er (1920) 45 %
Protestanter, 23 % Katolikker, 10 % Jøder og 22 %
uden nogen religiøs Overbevisning. 1927
forefaldt 13694 Fødsler og 6679 Dødsfald, hvilket
giver et Fødselsoverskud paa 7015 eller 0,6 %.
1920 beskæftigedes ved Industri 118995 af
Indbyggerne (94656 Mænd, 24338 Kvinder) og ved
Handel og Samfærdsel 112228 (90175 Mænd,
22053 Kvinder). Byens Udgifter androg 1927
20332617 Gulden, Indtægterne 8216276 Gulden.
Nettoudgiften blev saaledes 12116341 Gulden. —
A. led meget under Verdenskrigens Virkninger,
idet den mistede en stor Del af sit
Finansmarked. Børsen lukkedes i Aug. 1914, men
genaabnedes i Febr. 1915. Straks efter Verdenskrigens
Slutning indtraf en meget vanskelig Periode,
men det klarede op, da Rhinsejladsen efter den
tyske Marks Stabilisering og Ruhrdistriktets
Frigivelse atter kom i Gang.
M. H-n.
Amsterdam, By i U. S. A., Stat New York,
(1920) 33524 Indb.
Amstetten, (1923) 8245 Indb.
Amt. Ved Indlemmelsen af de sønderjyske
Landsdele blev disse 1920 delt i 4 Amter,
Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder,
nærmest svarende til de tidligere preussiske
Kredse. Antallet af Amter er saaledes nu, bortset
fra Kjøbenhavn, 23.
P. J. J.
Amt, se Fylke (Suppl).
Amtmand. Efter at Sjællands Stift 1922 er
blevet delt i Kjøbenhavns Stift og Roskilde Stift,
er A. over Kjøbenhavns Amt Stiftamtmand i
begge Stifter. I det samtidig oprettede
Haderslev Stift beror det paa Bestemmelse i hvert
enkelt Tilfælde, hvilken af de sønderjydske A. der
skal besørge Stiftamtmandsforretningerne; for
Tiden er det A. over Haderslev Amt. — I
Aarhus Amt, hvis Amtmand bor i Skanderborg, er
der siden 1926 i Aarhus oprettet en særlig
Afdeling af Amtskontoret under Ledelse af den
kgl. Borgmester, som paa egen Haand besørger
et betydeligt Antal af de fra Aarhus Købstad og
Aarhus Amtsraadskreds hidrørende
Amtmandsforretninger. — I Aarene 1920—27 havde de
sønderjyske A. til Bistand og som
Stedfortræder hver ved sin Side en Amtsassessor. -
Med Hensyn til A.’s Funktioner bestaar den
vigtigste Forandring fra de senere Aar i, at
han ved Retsplejelov af 11. Apr. 1916 har mistet
sin tidligere Øvrighedsmyndighed i kriminelle
Sager (Paatalemyndighed m. m.), hvilken nu
udøves af Statsadvokaterne, og at hans Tilsyn
med Underdommerne er blevet mere indskrænket.
P. J. J.
Amtmand, nu Fylkesmand.
Amtsdyrlæger, se
Distriktsdyrlæger (Suppl).
Amtsformandskab, nu Fylkesting, se
Kommunestyrelse, S. 370.
Amtsforvalter. Antallet af Amtstuedistrikter
er forøget med 3, idet Frederiksborg Distrikt
er blevet delt, og der er tilkommet to nye
Distrikter i de sønderjyske Landsdele. Antallet af
Amtstuefilialer er samtidig formindsket til 4.
P. J. J.
Amtsingeniør, se Fylkesingeniør
(Suppl).
Amtskasserer, se Skattefoged.
Amtskirurg, d. s. s. Amtsbarber.
* Amtskommuneskatter. Skatterne til
Amtskommunerne hviler væsentlig paa faste
Ejendomme, medens disse Kommuner ikke har
personlige Skatter. Ejendomsskatterne lignedes
tidligere paa Hartkornet, men dette skulde efter
Lov af 15. Maj 1903 gradvis afløses af
Ejendomsskyld. Men nu er det ved en Lov af 31.
Marts 1926 bestemt, at Ejendomsskatterne ogsaa
i Amtskommunerne fremtidig skal lignes baade
paa Grundskyld og paa Ejendomsskyld, saaledes
at den sidste svarer til 3/4 af Grundskyldens
Promille. Denne Promille fastsættes aarlig af
Amtsraadet, men maa som Hovedregel ikke
overstige 7,5 p. m. af Grundværdien. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
