- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
46

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amundsen, R. E.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Finn Malmgren og Oscar Dahl og nogle
Eskimoer blev engageret til Ekspeditionen. Planen
var nu, at »Maud« skulde gaa til Beringsstrædet
og lade sig fryse inde i Isen for at drive over
Polen efter »Jeanette«’s Rute, medens A. fra
Wainwright vilde søge at naa Polen i
Flyvemaskine. Af »Maud«’s oprindelige Besætning var
nu kun tilbage Dr. Sverdrup og Kaptajn Wisting,
de øvrige var efterhaanden gaaet fra Borde.

Lige siden 1909 havde A. omgaaedes med
Tanken om at udforske Polaregnene ved Hjælp
af en Flyvemaskine. I 1921 købte han en
Junkermaskine samt en lille Curtiss Maskine, som
blev embarkeret ombord i »Maud«. Fra Alaska
drog »Maud« ind i Isen med Curtiss Maskinen.
Den drev Nord om Wrangeløen og De
nysibiriske Øer omtrent parallelt med »Jeanette«’s Rute,
men langt sydligere end tænkt. Driften varede
fra 1922—25, og »Maud« vendte atter tilbage
langs Sibiriens Kyst og gennem Beringsstrædet.
Under denne Drift blev der indsamlet et
overordentlig stort videnskabeligt Materiale af
meteorologisk og oceanografisk Art m. m.

A. og Omdal installerede sig imidlertid i
Wainwright paa Alaska for derfra at foretage
Flyvninger ud over Havet mod Polen. Det
daarlige Vejr hindrede dem i at udføre dette
Program Sommeren 1922. Omdal overvintrede
og begyndte i Maj 1923 sine Forsøg, medens A.
i November drog til Nome og videre sydover.
Ved første Flyvning ødelagdes Maskinens
Understel ved Landingen. A. stod nu uden Midler,
men tabte ikke derfor Modet. Norsk
Luftsejladsforening, hvis Formand var Redaktør, Dr.
Rolf Thommessen, og Amerikaneren Lincoln
Ellsworth stillede en betydelig Sum til A.’s
Raadighed, hvorved Ekspeditionens Økonomi
var sikret.

Der blev indkøbt 2 Dornier-Wal
Hydroaeroplaner, som hver medførte 30 Dages Proviant,
tilsammen 180 Kilo, en sammenfoldelig Baad,
en Slæde, et Apotek, et Telt, Remme, et Primus
med 30 Liter Petroleum, Maaleinstrumenter, 2
Geværer med 200 Patroner. Disse Hydroplaner
blev fragtet til Ny Aalesund paa Svalbard, som
blev valgt til Startplads. Hensigten med
Flyvningen var at udforske den arktiske Zone
mellem Svalbard og Alaska samt at gøre
meteorologiske Observationer og at samle Erfaringer
for en senere Flyvning tværs over Polen fra
Svalbard til Alaska.

Paa N-25 var A. Observatør, Marineløjtnant
H. Riiser-Larsen Pilot og Tyskeren H. Feucht
Mekaniker. Paa N-24 var L. Ellsworth
Observatør, Marineløjtnant Dietrichsen Pilot og O.
Omdal Mekaniker. Man startede 21. Maj KL 17.10
med Kurs ret Nord og gik ned 22. Kl. 1.15 i en
aaben Rende. N-24 viste sig ødelagt, Renden frøs
sammen, og N-25 maatte hales op paa Isen.
Observationer viste, at de var naaet til 87° 43’ n.
Rr. og 10° 37’ v. L., men Isen drev dem
omkring, saaledes at de ved Afrejsen var paa 87°
33,3’ og 8° 32,6’. Havdybden var her 2750 m. I
flere Uger arbejdede de nu med at faa lavet en
Startplads for N-25, som nu maatte rumme alle 6.
Det var et vanskeligt Arbejde paa Grund af
Skruningerne i Isen og det daarlige Værktøj; endelig
den 15. Juni, den 24. Dag, som var bestemt som
den sidste, før de opgav Forsøget, havde de
skuffet 500 Tons Is bort og lavet en Startplads
paa 500 m’s Længde. Nu startede N-25, og
Flugten til Svalbard begyndte, en Flugt paa
850 Kilometer i stadig Dødsfare og ofte i tæt
Taage. De kom ned ved Nordkap paa
Nordostlandet. Det var i sidste Øjeblik, thi
Stabiliseringsroret var gaaet itu. Her blev de taget
ombord af Fangstfartøjet »Sjøliv«, Kaptajn N.
Vollan af Balsfjord, som tog N-25 til Kings Bay.
Under denne Flyvning havde A. konstateret, at
intet Land fandtes Nord for Svalbard i et
Omraade af 160000 km2. N-25 blev fragtet fra
Ny Aalesund til Horten. Det blev et Triumftog
langs Norges Kyst uden Lige. Fra Horten fløj
A. med N-25 til Oslo, hvor han og hans Fæller
fik en festlig Modtagelse.

I 1925 købte A. det af Oberst Umberto Nobile
konstruerede og byggede Luftskib N-1 af det
halvstive System. N-1 blev omdøbt til »Norge«,
paa hvilket Kaptajn Wisting den 29. Marts
hejste det norske Flag. Nobile blev engageret
som Skibets Fører, medens A. og Ellsworth blev
Færdens Ledere. Næstkommanderende var
Premierløjtnant H. Riiser-Larsen, som skulde
navigere »Norge« fra Kontinent til Kontinent.
Siderormand var Premierløjtnant E. Horgen,
Højderormand O. Wisting, Radiokyndig Kaptajn
B. Gottwaldt, Meteorolog F. Malmgren,
Journalist F. Ramm, Radiotelegrafist F. Storm Johnsen.
Alle disse hørte til i den store Gondol. Den
anden Part var de, som passede Motorerne. Her
var Flyveløjtnant O. Omdal samt Italienerne
Overmekaniker Cecioni, Rigger Alesandrini,
Motormekanikerne Arduino, Caratti og Pomela,
Besætningen talte altsaa i alt 16 Mand. »Norge«
var 106 m lang, havde 32 store Benzintanke.
Den medførte 50 Dages Proviant. Sædvanlig
Flyvehøjde var 2—300 m med en Hastighed af
60—80 km med 1200 Omdrejninger af Motoren.

»Norge« startede fra Ciampino 10. April 1926
og drog til Pulham i England, rejste derfra
den 14. Kl. 0.20, kom til Oslo den 14. Kl. 16,
startede den 15. Kl. 1.20, kom til Gatschina
(Trozk) Kl. 18. Startede igen 5. Maj Kl. 4.30,
kom 6. Maj Kl. 5.30 til Vadsø, startede igen Kl.
15 og kom 7. Maj Kl. 7 til Ny Aalesund efter
7600 km Flugt. Startede for Polen 11. Maj Kl.
8.55, passerede Polen 12. Maj Kl. 1.25, Greenwich
Tid. Fra Svalbard var der først klart Vejr, saa
tæt Taage, saa atter klart ved Polen med
Solskin, ÷ 11° C og stille Vejr. Her blev det
norske Flag, det amerikanske Stjernebanner og det
italienske Flag kastet ned. Over Polhavet var
Isen stærkt opskruet, intet aabent Vand, intet
Fugleliv, men Bjørnespor saas. Kursen sattes
ret paa Wainwright, som man passerede over,
Skibet blev senere ført ud af Kurs og ud
over Beringshavet, hvor der var Storm; det
maatte nødlande i Teller efter 70 Timers Flugt,
det var den 14. Maj Kl. 9. Under sidste Del
af selve Polfærden lagde Fugtigheden Islag paa
Propellerne, som kastede Isstykker mod
Ballondugen og sønderrev den paa flere Steder, en
alvorlig Fare. Den 12. Juli var A. atter tilbage
i Norge.

I 1928 foretog General Nobile med det nu
ombyggede og omdøbte Luftskib »Norge«, nu
»Italia«, en Flugt til Polen og til de uopdagede
Egne om Polen. »Italia« forulykkede 25. Maj

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free