- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
53

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anholdelse - Anholt - Anhui - Anhydritgruppen - anhydrobasiske Salte - Anhydrogluko-Kloral - Anhængiggørelse - Aniene - Anilingrønt - Anilingult - Anilinorange - Anilintryk - Anilinviolet - Animisme - Aniridi - Anisogameter - Anisogami - Anisopterider - Aniva - Anizy-le-Château - Anjuan - Ankarcrona, H. A. - Ankarstock - Ankelknogler - Ankenes - Anker - Anker, N. R. - Anker Larsen, Johannes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udførelsen af en saadan Forbrydelse, eller de med
bestemte Grunde kan mistænkes for en egentlig
Justitsforbrydelse eller for en af de ovennævnte
grovere Politiforseelser.

Politiet kan endvidere, naar der sker Oprør
eller Tumult, og naar Drab eller betydeligere
Legemsbeskadigelse er Følge af Slagsmaal, hvori
flere har deltaget, og Omstændighederne ikke
umiskendelig udpeger den eller de Skyldige,
anholde enhver Deltager, som ikke straks
formaar at rense sig for Mistanke.

Ikke alene Politiet, men ogsaa andre er
beføjet til paa egen Haand at foretage A. af en
Person, men kun, naar han træffes i
Udførelsen af en Forbrydelse eller paa friske Spor.

Ved Iværksættelsen af A. skal der gaas frem
med saa megen Skaansel mod den
Paagældende, som Øjemedet tillader.

Enhver Anholdt skal i Henhold til
Grundlovens § 78 senest inden 24 Timer fremstilles
i Retten (»Grundlovsforhøret«), hvis han ikke
forinden er løsladt. Dommeren skal da tage
Bestemmelse om, hvorvidt den Anholdte skal
løslades (eventuelt mod Sikkerhedsstillelse),
eller fængsles eller forblive under A. I sidste
Tilfælde skal der senest inden 3 x 24 Timer
træffes endelig Bestemmelse om Fængsling eller
Løsladelse.

A. kan ogsaa anvendes som processuelt
Tvangsmiddel, idet Retten, hvor der i øvrigt
ikke vilde blive Tale om A., kan beslutte denne,
naar en Mistænkt, der er paa fri Fod, uden
oplyst lovligt Forhold udebliver efter behørig
Indkaldelse.

Uden at der kan tales om A. i egentlig
Forstand, kan en lignende Fremgangsmaade
anvendes over for Vidner, der er behørig
indkaldt til Møde i Retten, men udebliver uden
lovligt Forfald. Foruden at paalægge Vidnet
Bøde kan Retten — i borgerlige Sager kun
efter Partens Begæring og kun, naar det er fra
Vidneførsel under Domsforhandling, at
Udeblivelsen sker, eller denne er gentagen — beslutte,
at Vidnet ved Politiets Foranstaltning skal
tages i Forvaring, indtil Vidneforklaring i Retten
kan finde Sted. Forvaringen maa dog aldrig
strækkes over i alt 6 Maaneder.

Ligeledes kan Fogden under en
Eksekutionsforretning bestemme, at Domfældte skal
fremstilles for Fogedretten af Politiet, saafremt han
har undladt at give Møde uden at have haft
lovligt Forfald.
E. L-n.

Anholt, Ø i Kattegat, havde 1925 286 Indb.
(1921: 235, 1916: 222). I Byen er der Lægebolig,
Badehotel, Telegrafstation og Postekspedition.
M. S.

Anhui, d. s. s. Nganhwei.

Anhydritgruppen, se Trias, S. 742.

anhydrobasiske Salte, se Blyacetat.

Anhydrogluko-Kloral, d. s. s. Kloralose.

Anhængiggørelse. Efter Retsplejeloven
benyttes i Stedet for A. Udtrykkene Sagens
Anlæg eller Tingfæstning, hvorved i almindelige
borgerlige Sager forstaas det Tidspunkt, da
Stævningen eller Forligsklagen indleveres til
Retten eller Forligskommissionen.
A. D. B.

Aniene, d. s. s. Teverone.

Anilingrønt, d. s. s. Aldehydgrønt.

Anilingult, se Azofarvestoffer.

Anilinorange, d. s. s. Viktoriagult.

* Anilintryk beror paa, at et Stykke Papir,
der er præpareret med Bikromatforbindelser og
derpaa udsat for Lyset, som først maa passere
en ovenliggende Tegning, giver et Billede af
denne, naar det efter Kopieringen udsættes for
Dampene af Anilinolie.
C. E. A.

Anilinviolet, se Kromviolet.

Animisme. Rettelse, S. 767, Sp. 2, L. 10 f. o.:
Sondringen .... Sjæletroen udgaar

Aniridi. Rettelse, L. 1: Irederimi læs:
Irideremi

Anisogameter, se Heterogamet.

Anisogami, se Makrogamet.

Anisopterider, se Guldsmede.

Aniva, se Niua og Ny-Hebriderne.

Anizy-le-Château, se Verdenskrigen,
S. 818.

Anjuan, se Comorerne.

Ankarcrona, H. A., d. 1917 i Stockholm.
Værker af A. i Stockholms Nationalmuseum
og Göteborg Museum.
A. Hk.

Ankarstock, se Brød, S. 174.

Ankelknogler, se Knyst.

Ankenes, Herred, Steigen Sorenskriveri,
Narvik Politidistrikt, Nordland Fylke, (1920)
3364 Indb. Af Arealet, 2005 km2, er 8,9 km2
Ager og Eng, 84 km2 Skov, 73 km2 Ferskvand,
Resten er Fjeld, Myr og evig Sne. Herredets
højeste Fjeld er Storstein Fjeld, 1875 m.
Betydelige Elve, den største Skjoma,
gennemstrømmer Dalene og kaster sig i Fos og Stryg
ud over de bratte Fjeldsider. Der er flere
Mejerier, Jern- og Kobberforekomster i
Sjanglifjeldene paa Grænsen mod Sverige. Inden
Herredet ligger Narvik Kjøbstad, hvorfra
Ofotenbanen udgaar. Antagen Formue 1927 var 3,7
Mill. Kr. og Indtægt 3044501 Kr.
M. H.

Anker, se Ur. S. 310.

Anker, N. R., udgav 1915 »Det svake Kjøn«,
en stor, lidt tung Roman, med en meget
værdifuld Kvindeskildring. Senere er udkommet de
gode Romaner »Fru Castrups datter«, »Huset
i Sjøgaten«, »I amtmandsgaarden«, »Under
skraataket« og »Prisopgaven« (1928). En Række
Skuespil, »Kirken«, »Komedien« og »Piken« har
været opført paa Nationalteatret.
E. S-n.

* Anker Larsen, Johannes, Forfatter, f.
18. Septbr. 1874 i Henninge. Student 1894, har
bl. a. studeret Religionsfilosofi (hvad der i høj
Grad har præget hans senere Forfatterskab).
Sufflør 1901 ved Aarhus Teater, har været
Skuespiller ved Dagmarteatret og Folketeatret og
Sceneinstruktør ved forskellige Teatre.
Debuterede 1905 med Novellesamlingen »Livets
Ubønhørlighed«, der efterfulgtes af »Landsbyens
Magdalene« og nogle Fortællinger, hvoriblandt
»Bugten« (1919), der rummer nogle nydelige
Skildringer af Barndomstiden. Har sammen med
Egill Rostrup skrevet flere Skuespil, bl. a.
»Pigernes Alfred« (1908) og »Karen, Maren og
Mette« (1910). Har i de senere Aar skrevet store
Romaner: »De Vises Sten« (1923), »Martha og
Maria« (1925) og »Sognet, som vokser ind i
Himmelen« (1928) og nogle psykologiske
Iagttagelser »For aaben Dør« (1926). Det
værdifuldeste i hans Forfatterskab er Skildringer fra
Landsbyen, det levende Replikskifte og de
smukke Skildringer af Barndomsaarene med
deres Mystik og ubevidste Sjæleliv. I sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free