Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 59 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Appellöf, J. J. A. - Appelretter - Appenzell - Appleby - Appleton - Apponyi, A. - Apprehensionsteorien - Appstolikere - Apret - Apricena - Apt - Apulien - Apus - Aqua chalybeata - Aquila degli Abruzzi - Aquilonius, Bertel Knudsen - Aquino - aquitanske Hav - Aquopentamminkoboltiklorid - Aqvitanerrace - Arabidopsis thaliana - Arabien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Appellöf, J. J. A., d. 1921 i Uppsala.

Appelretter. Efter Retsplejeloven af 11. Apr.
1916 er der af A. i Danmark nu egentlig kun
een, nemlig Højesteret. De to Landsretter, Østre
og Vestre Landsret — Søndre Landsret
bortfaldt 1. Jan. 1928 — er vel ogsaa A. i Sager,
paadømte ved Underretterne, men i de fleste og
vigtigste Sager er de umiddelbart første Instans.
Den danske Højesteret skulde vel efter den
dansk-islandske Forbundslov af 30. Novbr. 1918
§ 10 fortsætte som øverste Domsmyndighed
ogsaa i islandske Sager, men kun »indtil Island
maatte beslutte at oprette en øverste Domstol i
Landet selv«. Dette skete allerede ved en
islandsk Lov af 6. Oktbr. 1919, og den danske
Højesterets Myndighed i islandske Domssager
bortfaldt dermed fra 1. Jan. 1920.
K. B.

Appenzell, 1) A. Ausser-Rhoden er
242,71 km² med (1920) 55354 Indb., 228 pr. km².
Af Arealet er 232,27 km² (95,7 %) produktiv
Jord, hvoraf 172,17 km² Agerland og
Alpegræsgange, 0,02 km² Vinhaver og 60,08 km² Skov.
Af Befolkningen taler 54560 Tysk, 132 Fransk,
533 Italiensk. 48841 er Protestanter, 6312
Katolikker. Herisau har (1920) 15200 Indb.
Kantonets Indtægter udgjorde (1926) 5388863 frc.,
Udgifterne 5376573 frc.; der fremkom saaledes
et Overskud paa 12290 frc. 2) A. Inner-Rhoden
er 172,58 km² med (1920) 14614
Indb., 85 pr. km². Af Arealet er 150,02 km²
(86,92 %) produktiv Jord, hvoraf 116,35 km²
Agerland og Alpegræsgange og 33,67 km² Skov.
Af Befolkningen taler 14543 Tysk, 16 Fransk og
40 Italiensk. 768 er Protestanter, 13841
Katolikker. Hovedstaden A. har (1920) 5173 Indb.
Kantonets Indtægter udgjorde (1926) 954624 frc.,
Udgifterne 928764 frc.; der fremkom saaledes et
Overskud paa 25860 frc.
M. H-n.

Appleby, (1927) 1541 Indb.

Appleton, (1920) 19561 Indb.

Apponyi, A., var 1917 en kort Tid atter
Kultusminister, 1920 Leder af den ungarske
Fredsdelegation i Paris, har flere Gange været
Ungarns Delegeret i Folkeforbundet.
H. J-n.

Apprehensionsteorien, se Tyveri.

Appstolikere læs: Apostolikere

Apret, se Bobinet.

Apricena, (1921) 8745 Indb.

Apt, (1926) 6467 Indb.

Apulien. Til A. regnes nu ogsaa Provinsen
Taranto, saaledes at Arealet er 19108 km² med
(1926) 2448171 Indb. eller 128 paa 1 km².
C. A.

Apus, se Misfoster.

Aqua chalybeata, se Chalybs.

Aquila degli Abruzzi omfatter et Areal af
6458 km2 med (1926) 418860 Indb. eller 65 pr.
1 km². Hovedstaden A. har (1926) 24918
Indb.
C. A.

* Aquilonius, Bertel Knudsen, dansk
Præst, f. 7. Marts 1588 i Kongsted ved Præstø,
d. 7. Jan. 1650, siden 1613 Præst i Skaane,
Forfatter af latinske Digte og Breve i den
romerske Sølvalders kunstlede Manér, ivrig for
Fremelskningen af Studiet af Fædrelandets
Fortidsminder og som Metriker begejstret
Talsmand for, at danske Vers skulde bygges efter
Antikens Regler uden Hensyn til Modersmaalets
særlige Natur. (Litt.: H. F. Rørdam i
Kirkehistoriske Samlinger 3. Rk. III [1881—82]).
C. S. P.

Aquino, (1921) 2971 Indb.

aquitanske Hav, se Biscayiske
Havbugt.

Aquopentamminkoboltiklorid, se
Metalammoniakforbindelser.

Aqvitanerrace, se Kvægracer, S. 59.

Arabidopsis thaliana, d. s. s. Arabis
thaliana.

Arabien. Med Verdenskrigen traadte A. ind
paa den storpolitiske Skueplads. Under Frygten
for et tyrkisk Angreb paa Suezkanalen havde
England allerede i Aug. 1914 søgt at knytte
Forbindelser med arabiske Stammehøvdinge,
navnlig Sherifen i Mekka, Husajn ibn Ali. I
Sommeren 1916 rejste denne et Oprør, der
navnlig blev ledet af den dygtigste af hans fire
Sønner, Fajsal. Tyrkerne forsvarede længe
haardnakket Medina, men da Englænderne 1917
begyndte Angrebet paa Palæstina, var Stillingen
uholdbar. I Sommeren 1918 kunde Fajsal holde
sit Indtog i Damaskus; hans Forsøg paa her
at grunde et selvstændigt Rige blev forhindret
af Frankrig. Hans Fader blev derimod Konge
af Hedschas, og som repræsenteret paa
Fredskonferencen i Paris blev han født Medlem af
Folkenes Forbund.

Mellem det nye Rige og Ægypten kom det
snart til diplomatiske Rivninger, der førte til,
at det sidstnævnte Land nogle Aar aflyste den
traditionelle officielle Deltagelse i
Pilegrimsfærden til Mekka. Da Tyrkiet i Marts 1924
ophævede Kalifatet, søgte Husajn at benytte
Lejligheden til at proklamere sig selv som Kalif,
men skønt hans næstsidste Forgænger, den
tyrkiske Eks-Sultan, Vahid-eddin Muhammed VI
støttede ham, lykkedes det ham dog ikke at
opnaa almindelig Anerkendelse. I Sommeren
1924 angreb Vahabitternes Emir Abdul-Aziz
ibn Saûd Transjordanien, hvor Husajn’s Søn
Abdallah var blevet anerkendt som Hersker
under britisk Beskyttelse; engelske Tropper drev
derfor Vahabitterne tilbage, men da disse nu
vendte deres Vaaben mod Husajn selv, og
denne bad England om Hjælp, blev dette afslaaet,
trods de mange gyldne Løfter, som i
Krigsaarene var blevet givet Husajn; den britiske
Regering var ikke tilfreds med denne, og havde vel
ogsaa Grund dertil, men ved at svigte Husajn
skaffede den sig kun en langt farligere Nabo
til sin Mandatstat Irak. Overladt til sig selv
kunde Husajn ikke modstaa Vahabitternes
Overmagt; han maatte endnu i samme Aar
frasige sig Tronen til Fordel for sin Søn Ali
og trække sig tilbage til Akaba, hvorfra han
senere blev sendt til Cypern.

Ogsaa Kong Ali forsøgte forgæves at faa
England til at gribe ind, og i 1925 maatte han
opgive Kampen og overlade Ibn Saûd Magten i de
hellige Byer Mekka og Medina. Endnu samme
Aar sluttede denne en foreløbig Overenskomst
med England om en Grænseregulering mod
Transjordanien og Irak, og i Jan. 1926 blev han
højtideligt proklameret i Mekka som Konge af
Hedschas og Sultan af Nedshd og anerkendt af
alle undtagen af Italien og Ægypten. I s. A.
gav Emir Idris af Asir sig som Vasal ind
under Ibn Saûd, hvorimod den anden sydarabiske
Høvding Imam Jahja i Sana i Novbr. 1926
sluttede en Forbundstraktat med Italien, der har
udfoldet stor Iver for at faa Fodfæste ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>