- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
62

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejderoverenskomster - Arbejderundervisning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Paatale«. Loven gennemførtes trods meget stærk
Protest fra saavel Arbejdernes som
Arbejdsgivernes Side. Fra Arbejderside opfattedes den
hovedsagelig som et Forsøg paa at standse
Landarbejdernes voksende Organisation, og i
øvrigt blev der fra alle Sider anket over Lovens
ret uheldige Form og Udtryksmaade (»paa
uberettiget Maade«), idet eventuelle Domsafgørelser
formentlig vil komme til at bero paa et Skøn
og være afhængig af vedkommende Dommers
personlige Opfattelse. Det skal anføres, at den
i Apr. 1929 tiltraadte
socialdemokratisk-radikale Regering fremsatte Forslag om Lovens
Ophævelse, uden at det dog lykkedes at faa
dette Forslag vedtaget.

Angaaende Antallet og Indholdet af A. i
Danmark foreligger en Opgørelse pr. 1. Aug.
1928. Denne Opgørelse omfatter 1194
Overenskomster, hvilket forholdsvis lave Antal skyldes,
at Overenskomster, der kun omfatter 5
Arbejdere eller derunder, er udeladt. Af saadanne
Overenskomster findes der et stort Antal, men
Antallet af Arbejdere, der beskæftiges efter
dem, bliver kun ganske forsvindende. De 1194
Overenskomster, der er medtaget i Opgørelsen,
omfattede c. 224000 Arbejdere, og til
Sammenligning skal anføres, at det samlede Medlemstal
i Fagforbundene udgjorde c. 285000. En stor
Del af de organiserede Arbejdere, der ikke
arbejdede efter Overenskomster, maa dog
antages at være beskæftiget paa
overenskomstmæssige Vilkaar hos uorganiserede
Arbejdsgivere. For Industriens og Handelens
Vedkommende skal anføres, at c. 2/3 af samtlige dér
beskæftigede Arbejdere omfattedes af
Overenskomster, medens dette i 1914 kun var Tilfældet
for c. Halvdelens Vedkommende.
Overenskomsternes Bestemmelser om Arbejdstidens Længde
viser, at bortset fra Landbruget og Søfarten
gjaldt 8 Timers Arbejdsdagen saa godt som
udelukkende. C. 1/3 af de af Overenskomster
omfattede Arbejdere i 1928 havde Bestemmelse
om Ferie, medens dette i 1915 kun var
Tilfældet for c. 1/6’s Vedkommende.

For Udlandets Vedkommende skal
anføres, at der i Norge ved Udgangen af 1927
fandtes 846 Overenskomster, omfattende 122536
Arbejdere, i Sverige ligeledes ved Udgangen af
1927 2960 Overenskomster, omfattende 494625
Arbejdere, i Tyskland ved Udgangen af 1926
7490 Overenskomster, omfattende c. 11 Mill.
Arbejdere og i Holland pr. 1. Juni 1928 942
Overenskomster, omfattende c. 278000 Arbejdere. I
flere Lande foreligger ingen samlet Opgørelse
over A., men kun en Optælling af de i hvert
Aar i Kraft traadte Overenskomster.
H. Høst.

Arbejderundervisning. Medens A. her i
Landet indtil Aarene omkring 1910 havde en
meget tilfældig Karakter og paa en Maade blev
ydet som en Slags Velgørenhed, idet Studenter
og andre Akademikere som Lærere ydede af
deres Overflod og ofrede deres Fritid, er A.
i de senere Aar blevet udviklet og organiseret
i faste Rammer. Begyndelsen blev gjort med
den socialdemokratiske Arbejderskole i
Kjøbenhavn og Arbejderhøjskolen i Esbjerg, der begge
oprettedes i 1910, og begge af
socialdemokratiske Partiorganisationer.

Den københavnske Skole modtager kun
Elever gennem Organisationer, og dens Bestyrelse
er valgt af Socialdemokratisk Forbund og de
samvirkende Fagforbund samt enkelte andre
Organisationer. Undervisningsplanen omfatter
nu 3 Vinterhalvaar; de to første paa 80 Timer,
det tredie paa 40 Timer.

Esbjerg Arbejderhøjskole er den eneste i sin
Art, der (i 1916) har faaet sin egen Bygning.
Der afholdes Vinterkursus for mandlige Elever
fra November til April og Sommerkursus for
Kvinder fra Maj til August.

I 1923 stiftedes imidlertid Arbejdernes
Oplysningsforbund, der begyndte sin Virksomhed
Januar 1924. Oplysningsforbundet er stiftet af De
samvirkende Fagforbund, Socialdemokratisk
Forbund, Danmarks socialistiske Ungdom og det
kooperative Fællesforbund, og dets Opgave er at
tilrettelægge og organisere et maalbevidst
Oplysningsarbejde over hele Landet. Økonomisk
støttes Oplysningsforbundet ved Tilskud fra de
4 nævnte Organisationer og fra Fagforbundene,
f. Eks. i 1926—27 med i alt c. 46000 Kr.
Desuden er opnaaet et Statstilskud, der for nævnte
Aar beløb sig til 18000 Kr., senere nedsat til
12000 Kr. Oplysningsforbundets vigtigste
Virkemidler er foruden Planlæggelse og Afholdelse af
Foredragsrækker tillige at organisere
Undervisning i de saakaldte Studiekredse, der
bestaar af forholdsvis faa Deltagere, til mere
indgaaende Studium af et enkelt Emne,
forudsættende en mere selvstændig og aktiv Medvirken
fra Deltagernes Side.

Til Hjælp for denne Virksomhed udlaanes
gratis Bogpakker, indeholdende Bøger
vedrørende det paagældende Emne, og der afholdes
Instruktionsmøder for Ledere af Studiekredse.
I Vinteren 1927—28 afholdtes 77 Studiekredse
paa Landet, 123 i Købstæderne og 120 i Kbhvn.

Oplysningsforbundet er raadgivende ved
Bogkøb og udgiver selv Bøger af sagligt Indhold,
hjælper Foreninger med at skaffe
Foredragsholdere, arrangere Foredragsrækker i hele
Landet m. v. Oplysningsarbejdet søges organiseret
i Tilknytning til de lokale socialistiske
Organisationer. Maalet er imidlertid Oprettelsen af
egentlige Arbejderskoler og Arbejderhøjskoler
med fast fleraarig Undervisningsplan. I Aarene
1924—28 er saadanne Skoler oprettet flere
Steder f. Eks. i Aalborg, Aarhus, Odense,
Slagelse og Helsingør. Undervisningsfagene er
sædvanlig Dansk, Samfundslære, Socialøkonomi og
Arbejderbevægelsen, og ved særlige Kursus for
Medlemmer af de enkelte Fagforbund, f. Eks.
Snedkere, Tobaksarbejdere, Jernbane- og
Postmænd, gives en mere fagpræget Undervisning.
De hidtil indhøstede Erfaringer viser, at der er
stor Trang til Deltagelse i alle disse forskellige
Former for Oplysningsvirksomhed, men at
Virkemidlerne endnu lader en Del tilbage at
ønske. Dette gælder Bogmaterialet, selvom
Oplysningsforbundet gør sig betydelige
Anstrengelser for at fremskaffe billige Bøger, og det
gælder Lokaleforholdene, der mange Steder er
meget kummerlige.

I Kjøbenhavn har Borup’s Højskole i flere
Aar ydet A., dels derved, at Højskolens Klientel
for en stor Del er Arbejdere, dels igennem de
særlig siden Krigsaarene oprettede Kursus for
Arbejdsløse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free