Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Babylon - Babylonien - babylonske Cylindre - babylonsk Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er udgravet«, idet baade Ruinmarkernes Natur
og økonomiske Hensyn sætter Grænser for,
hvad man her kan opnaa. Men den
systematiske Maade, hvorpaa Koldewey har
gennemført sit Hverv, har oplyst de talrige
Ruinhobes Forhold baade i Bredden og Dybden saa
vidt, at han med Rette kunde skrive kort før
sin Død (d. 1925), at »de vigtigste Punkter i
den gamle, berømte By er nu saa godt som
klarede«.
O. R.
Babylonien. De sidste Aars Undersøgelser i
Babylonien og dets Nabo egne har bragt
Objekter for Dagen, som fører et betydningsfuldt
Skridt i Retning af at øge vort Kendskab til
disse Egnes allerældste Historie, selv om
deres Tydning endnu ikke har ført til sikre
Resultater. Redskaber fra palæolitisk Tid er ikke
paavist med Sikkerhed, men paa praktisk talt
alle Ruinhøje kommer der Redskaber til Syne
af Sten fra den neolitiske, eller maaske
rettere æneolitiske, Periode. Disse Fund faar en
øget Betydning ved at ses i Forbindelse med
en engelsk-amerikansk Ekspeditions Paavisning
af Stenalder-Bopladser over hele Terrainet
mellem Transjordanien og Mesopotamien, Egne
som nu ligger aldeles øde hen. Endvidere
har man, først i Sydbabylonien og senere paa
de fleste andre Ruinpladser i B. og
Assyrien, fremdraget præhistoriske, malede
Lervarer af en Type, som ogsaa har kunnet
konstateres over store Dele af det øvrige
Vestasien. Levninger af en Boplads i Tell-el-Obeid
(ved Ur), med Ler- og Stensager som de
nævnte, og tillige Rester af lerklinede Rishytter,
med Gulv af stampet Ler og Drejestene for
Døre, synes at høre til denne ældgamle,
præhistoriske Tid. (The Antiquaries’ Journal, 1924,
S. 344). Med Hensyn til Racebestemmelse af
den historiske Tids ældste »Babylonere« har
man oftest holdt sig til Afbildningerne i den
ældste Skulptur; denne Metode slaar dog ikke
til, da Forhold som Konvention, Mode og
kunstnerisk Evne betyder lige saa mange
Usikkerhedsmomenter. Derfor knytter der sig en
særlig Interesse til den antropologiske
Undersøgelse af Kranier og Kraniedele, som
fremdrages fra Udgravningernes ældste Lag.
Materialet er endnu ringe, og man kan se med
nogen Skepsis paa visse vidtrækkende
Slutninger, som drages ud deraf, men det maa være
ved en fortsat Indsamling og Antropologernes
Behandling af dette skrøbelige Stof, at en
rationel Forstaaelse af de ældste Beboeres
Raceforhold maa søges naaet. (Antropologiske
Undersøgelser findes i Langdon, Excavations
at Kish [Paris 1924] og Ur-Excavations [I,
London 1927]. Se ogsaa G. Contenau, Manuel
d’archéologie orientale, I, S. 8 ff., Paris
1927). — For den ældste historiske Tids
Vedkommende har dynastiske Lister givet os
en Ramme, men vi mangler endnu sikre
kronologiske Holdepunkter. Den tidligste Regent,
hvis historiske Karakter godtgøres ved
samtidige Indskrifter, er Mesannipadda, den første
Konge af det første Dynasti i Ur; hans Tid
kan tilnærmelsesvis sættes til c. 3000 (eller lidt
senere) f. Kr. (Litt.: L. W. King, A History
of Babylon [London 1915]; B. Meissner,
Babylonien und Assyrien, I—II [Heidelberg
1920—25]; Oxford Editions of Cuneiform Texts,
Vol. II [Oxford 1923]; H. Zimmern,
»Zeitschrift d. deutschen morgenländischen
Gesellschaft« [1924]).
O. R.
babylonske Cylindre. Tallet paa
sumeriske, babylonske, assyriske og andre
Seglcylindre i Museernes Antiksamlinger og privat Eje
er allerede enormt, og langtfra alle er
publicerede. Deres Gravering viser en Mangfoldighed
af Motiver, mytologiske, religiøse, hverdagslige
og dekorative, som udformes forskelligt til
forskellige Tider, saa at en historisk Klassificering
har kunnet nogenlunde etableres; deres
Forekomst i Gravene er derfor af Vigtighed for
disses Tidsansættelse, hvorved ogsaa deres
Form, Størrelse og tekniske Behandling er
vejledende. Foruden til forskellige Museers
specielle Publikationer henvises til følgende
Værker af almindeligere Art: W. H. Ward, The
Seal Cylinders of Western Asia (Washington
D. C. 1910); O. Weber, »Altorientalische
Siegelbilder«, I—II (Leipzig 1920); G.
Contenau, La Glyptique Syro-Hittite (Paris 1922);
L. Legrain, The Culture of the Babylonians
from their Seals etc. (Philadelphia 1925).
O. R.
babylonsk Kunst. Oldbabylonske —
rettere sumeriske — kunstindustrielle
Frembringelser er i de sidste Aar kommet for Dagens Lys
ved Udgravningerne i Ur og Tell-el-Obeid, i
stort Omfang og af uanet Kvalitet.
Tell-el-Obeid (ved Ur) gav Frisen med det sumeriske
Landbrug, Kobbertyre i Relief og
Rundskulptur, Søjler med Mosaikbeklædning,
Mosaikblomster o. m. a. Fra Ur kom bl. a.
Ur-Nammu’s Kæmpestele og i 1927—28 de enestaaende
Gravfund: Guld- og Lapislazulidolken,
Meskalamdug’s Guldhjelm og Guldskaale, indlagte
Brætspil, Dronning Shub-A’s Guldkrone,
Harpe og Guldskaale — een med udsøgt
Gravering -, og den mosaik-klædte Standard (?)
fra en af de ældste Grave med dens
fremragende Billeder af sumerisk Liv i Krig og i
Fred. De nævnte Objekter kan dateres
omtrentlig til Aar 3000 f. Kr. og Aarhundreder
forud derfor, og Haandværksdueligheden synes
at vokse med Tingenes Ælde.
Af arkaiske Statuer maa nævnes Fyrsten for
Adab (Bismaja) og forskellige Statuer og
Statuetter for Lagash (Tello); fra en senere Tid
(Gudea) stammer en Gruppe Skulpturer, som
fandtes af Arabere i Tello i 1923, hvoraf eet
Stykke — en Statuette af Gudea — kom til Ny
Carlsberg Glyptotek i Kjøbenhavn. Af
Bygninger, der udgravedes i de sidste Aar, maa
fremhæves det sumeriske Palads i Kish og det
nybabylonske Tempel sammesteds (6.
Aarhundrede f. Kr.); dette er med sine højtstaaende
Mure og tydelige Gesimser en af de bedst
bevarede Bygninger fra den babylonske Oldtid.
Endvidere det sent sumeriske Tempel
Gig-Par-Ku i Ur (c. 2200 f. Kr.), som giver den
ældste bedst bevarede Grundplan af et
gammelbabylonsk Tempel og derfor er af særlig
Betydning for Studiet af sumerisk Tempelbygning
paa den ene Side og assyrisk og nybabylonsk
paa den anden.
Om Tempeltaarnene (zikkurrat, bedre
»Tempelbjerg«) er der stadig delte Meninger. Det
bedst bevarede og helt udgravede er det i Ur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
