Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bacquehem - Bacsa - Baculavæv - Bacup - Badajoz - Badakshier - Badalona - Baden - Baden - Baden - Baden - Baden, Torkil - Badia - Badian - Baedeker - Baena - Baeza - Bafing - Bagaa - Bagahus - Bagana - Baganza - Bagdad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bacquehem, O., d. 22. Apr. 1917.
Bacsa, se Ammonitter.
Baculavæv, d. s. s. Trædug.
Bacup, (1927) 20500 Indb.
Badajoz, (1920) 21647 km2 med 644625 Indb.;
Hovedstaden B., (1926) 40941 Indb.
Badakshier, se Afghanistan, S. 222, I.
Badalona, (1920) 29361 Indb.
Baden eller Baden-Baden, (1925) 25679
Indb.
Baden, By og Badested ved Wien, (1923)
22217 Indb.
Baden, Fristat i det tyske Rige, 15071 km2
med (1925) 2312462 Indb., 153 pr. km2. Af
Befolkningen var 1196985 Kvinder, 19674 var
Udlændinge. 910324 (39,3 %} er Protestanter,
1350479 (58,4 %) Katolikker, 24064 (1 %)
Jøder. Af B.’s 1557 Kommuner har (1925) 1356
mindre end 2000 Indb., 162 har 2000—5000, 32
har 5000-10000, 5 har 10000-100000, og 2 har
over 100000 Indb. (Mannheim og Karlsruhe).
Der fandtes 1926—27 1592 Folkeskoler med
9556 Klasser, 261600 Elever og 6782 Lærere
(5163 mandlige, 1619 kvindelige). Af Arealet er
54,72 % Kulturland, 39,1 % Skov. 1927 avledes
60650 t Rug, 89518 t Hvede, 30954 t
Vinterspelt, 86524 t Byg, 83935 t Havre, 1067406 t
Kartofler, 80322 t Sukkerroer og 528544 t Hø.
Vin dyrkedes paa 12126 ha Land, og Udbyttet
blev 179959 hl Vinmost. Humle dyrkedes paa
613 ha Land og gav 465,4 t i Udbytte. 1927
fandtes 70282 Heste, 636135 Stkr. Hornkvæg,
hvoraf 372628 Køer, 532739 Svin, 43665 Faar,
136476 Geder, 2763810 Stkr. Fjerkræ og 83849
Bistader. Ved Offenburg brydes lidt Stenkul,
ved Freiburg og Wiesloch findes sølvholdig
Blyglans samt Zinkblende; Saliner findes ved
Dürrheim og Rappenau. For nylig er der
konstateret Kalisaltlejer under den nordlige Del af
Rhinsletten. — 1926 fandtes 1895,6 km
normalsporede Statsbaner, 225,9 km normalsporede
Privatbaner, 27,5 km smalsporede Statsbaner
og 268,6 km smalsporede Privatbaner.
Statsforfatningen er siden 22. Novbr. 1918
republikansk-demokratisk. Republikkens
Konstitution bestemtes 5. Jan. 1919 af en
Nationalforsamling, valgt af alle Mænd og Kvinder
over 20 Aar. Ifølge den ny Konstitution af 21.
Marts 1919 er B. en Republik og integrerende
Stat i det tyske Rige. Den lovgivende Magt har
Landdagen, som bestaar af 72 Medlemmer (1
pr. 10000 Vælgere). Valgret har alle Mænd og
Kvinder over 20 Aar, og valgbare er alle
Vælgere over 25 Aar. Landdagen vælges for 4 Aar.
Den nuværende Landdag valgtes 25. Oktbr.
1925 og er sammensat af 28 Centrumsmænd,
16 Socialdemokrater, 6 tysk-demokratiske, 9
Højremænd, 7 Liberale (tyske Folkeparti), 4
Kommunister og 2 andre. I Landdagen findes
7 Kvinder. Kabinettet bestaar af 4 Ministre
med og 2 uden Portefeuille og vælges af
Landdagen. For Finansaaret 1928—29 regnes med
en ordinær Statsindtægt paa 275,8 Mill.
Guldmark og en ordinær Statsudgift paa 281,2 Mill.
Guldmark. De ekstraordinære Indtægter
beregnes til 26,5 Mill. Guldmark og Udgifterne til
39,6 Mill. Guldmark.
Administrativt deles B. siden 1. Apr.
1924 i 40 Amtsbezirke, som styres af 4
Landeskommissaren (Konstanz, Freiburg, Karlsruhe
og Mannheim). Der findes 1557 Kommuner (124
By- og 1433 Landkommuner). Retspleje: Der
findes 1 Oberlandsgericht i Karlsruhe,
hvorunder sorterer 8 Landesgerichten og 75
Amtsgerichten. Den øverste katolske Myndighed er
Ærkebiskoppen af Freiburg, medens Protestanternes
øverste Myndighed er en Oberkirchenrath. I
Henhold til Versailles-Traktaten af 1919
udgjorde Rhinhavnene Kehl og Strasbourg eet
Havneomraade indtil 1927, og Hanau-Omraadet
og Kehl er besat af Franskmændene indtil
1935.
M. H-n.
Baden (bei Zürich), (1920) 9215 Indb.
* Baden, Torkil, dansk Filolog f. 13. Apr.
1668, d. 9. Juli 1732, Rektor ved Holbæk
Skole fra 1694 til sin Død. Har skrevet et stort
Værk Roma Danica (1699), der ved sine talrige
Eksempler paa latinske og danske Talemaader
i lang Tid blev et vigtigt Hjælpemiddel for
Sprogundervisningen.
Badia, 1) (1921) 3404 Indb.; 2) 7397 Indb.
Badian, d. s. s. Stjerneanis.
Baedeker, se under Bædeker.
Baena, (1920) 18361 Indb.
Baeza, (1920) 15326 Indb.
Bafing, se Senegal (Flod).
Bagaa, se Bornholm.
Bagahus, se Bohus.
Bagana, se Salomons Øerne.
Baganza, se Parma.
Bagdad, nu Hovedstad i Kongeriget Iraq,
Sæde for Landets arabiske Regering og
Mandatar’ens — Storbritanniens —
Højkommissariat. Byen havde (1920) c. 145000 Indb.
Udviklingen under og efter Verdenskrigen er
kommet B. stærkt til gode. Med Hensyn til
Kommunikationerne gaar der Jernbane til Basra
(langs Eufrat, via Hillah, med Sidebane til
Kerbela), til Khaniqin ved den persiske Grænse
og til Kirkuk i nedre Kurdistan; denne sidste,
rentable Linie vil blive forlænget til Mosul,
medens den bredsporede »Bagdadbane« Vest for
Tigris vil blive indskrænket til Strækningen
Bagdad—Samarra. Der er Automobilforbindelse
med Damaskus og Teheran og Luftrute til Kairo
og Basra; den sidstnævntes Fortsættelse til
Karachi i Indien er netop aabent. B. Øst for Tigris
blev gennemskaaret af Tyrkerne inden Krigens
Slutning med Anlæg af en Hovedgade
Nord-Syd for Øje; denne nærmer sig nu (1929) sin
Fuldendelse; den er asfalteret og kloakeret. En
ny Pontonbro (Maude-Bridge 1918) forbinder
den østlige Bydel med den vestlige Bred af
Tigris, hvor et nyt stort Kvarter har rejst sig
ved og i Tilslutning til Jernbanestationen, Syd
for den gamle Forstad paa højre Bred, hvor
den gamle Pontonbro stadig tjener
Forbindelsen med de nordlige Dele af Øst-Bagdad. Der
er etableret Trykvandsledninger -
Tigrisvandet deri er behandlet kemisk — samt
Elektricitetsværk. Byens Hospital- og Skoleforhold
(arabisk Skole) befinder sig i kraftig
Fremgang; der er opført en Universitetsbygning,
men en omfattende Universitetsundervisning
har endnu ikke kunnet organiseres. B.’s Mure
og Porte har længe været prisgivet Forfaldet;
Bab-et-Tilism sprængtes i Luften af Tyrkerne,
da de rømmede Byen i 1917. Denne har i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
