Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til henholdsvis 61 og 106, hvortil for
førstnævnte B.’s Vedkommende kom talrige
kjøbenhavnske Afdelingskontorer, af hvilke en Del
erhvervedes ved Overtagelsen af Nordisk Bank
i 1921 og Kjøbenhavns private Laanebank i
1922. Men det skulde efterhaanden vise sig, at
hele denne forcerede Udvikling var alt andet
end sund. Allerede før 1922, det første Aar for
hvilket en udførlig Bankstatistik findes, var
enkelte B. kommet i Vanskeligheder, og i de
efterfølgende Aar gik det nu Slag i Slag med
Sammenbrud som Følge af Tab, foranledigede
ved en for liberal Kreditgivning til
Virksomheder, der slog sig op under Krigen, men gik
i Stykker, da Konjunkturerne vendte. I nogle
Tilfælde lykkedes det at faa de kriseramte B.
rekonstruerede, i andre maatte de opgive deres
Selvstændighed eller helt lukkes, og alt i alt
er Antallet af B. paa denne Maade trods
Oprettelsen af mange nye som Erstatning for de
havarerede aftaget fra 200 ved Udgangen af
1921 til 181 ved Udgangen af 1928. Samtidig
faldt Antallet af Filialer og Kontorsteder fra
631 til 528.
Blandt Banksammenbruddene fik enkelte i
Kraft af Tabenes Størrelse særlig vidtrækkende
Følger. Begyndelsen gjordes af den ved en
Sammenslutning mellem to Hovedstadsbanker
dannede Kjøbenhavns Diskontobank
og Revisionsbank, der i Januar 1922
blev rekonstrueret ved Nationalbankens Bistand,
dog kun for et Par Aar senere, da det viste
sig, at man ikke havde skaaret dybt nok ned,
helt at standse. Et halvt Aar senere skulde
Offentligheden imidlertid blive stillet overfor en
endnu alvorligere Katastrofe, hvis fulde
Omfang man dog først lidt efter lidt fik Klarhed
over. I Juli 1922 viste en af Bankinspektøren
foretagen Opgørelse, at Landmandsbanken
havde lidt meget følelige Tab, som ikke var
afskrevet, og Faren for en Panik — det drejede
sig om Landets største B. — var da saa
overhængende, at Nationalbanken ikke fandt at
kunne forholde sig passiv, men gik ind paa at
indskyde 30 Mill. Kr. i B. som en ny
Reservekapital, hvilket Beløb skulde stilles til
Raadighed ved Aarets Udgang. Hermed
haabede man at have bragt B. paa ret Køl igen,
men allerede et Par Maaneder senere viste det
sig nødvendigt at skride til videregaaende
Foranstaltninger, og ved Loven af 21. Septbr. 1922
sikredes der da yderligere B. en
Præferenceaktiekapital paa 70 Mill. Kr., hvoraf
Staten indskød de 40 Mill. Kr., Østasiatisk
Kompagni 20 Mill. Kr., Store Nordiske
Telegraf-Selskab 5 Mill. Kr. og Nationalbanken 5 Mill.
Kr. Den gamle Aktiekapital nedskreves til 10
Mill. Kr., og B. fik saaledes en samlet
Aktiekapital paa 80 Mill. Kr. foruden den nye
Reservefond paa 30 Mill. Kr. Samtidig bestemtes
det, at Staten skulde garantere for de
Kreditter, som Nationalbanken ydede B., og noget
senere — i Febr. 1923 — udvidedes denne
Statsgaranti, der skulde vise sig
overordentlig byrdefuld for Skatteborgerne, til uden
Undtagelse at gælde alle retsgyldige
Fordringer, som Indskyderne og andre havde paa B.,
idet Konstateringen af yderligere Tab havde
bevirket, at der paany var blevet Uro om B.
Garantien skulde oprindelig gælde til 1928,
men forlængedes i 1926 til 1. April 1932. Aar
efter Aar viste det sig imidlertid nødvendigt
at foretage nye, meget betydelige
Afskrivninger, der efterhaanden slugte hele
Egenkapitalen og mere til, og en Nyordning af B.’s
Kapitalforhold maatte derfor før eller senere
træffes. Det skete ved Loven af 19. April 1928, i
Henhold til hvilken Staten foruden at betale
B.’s Underskud forsynede den med en
Reservefond paa 34 Mill. Kr. og en Aktiekapital paa
50 Mill. Kr. Samtlige Aktier forblev i Statens
Besiddelse, men det forudsættes i Loven, at de
senere helt eller delvis skal afhændes, naar
Betingelserne derfor synes tilfredsstillende. Ved
Nyordningen gjordes der op med alle
konstaterede eller sandsynlige Tab, og B.’s svageste
Engagementer overførtes til en
Afviklingsafdeling, for efterhaanden helt at blive
likvideret. I alt beløber Afskrivningerne siden
1921 sig til 485 Mill. Kr., hvoraf B.’s
oprindelige Aktiekapital, Reservefonds og Overførsel
har dækket de 160 Mill. Kr., og
Driftsoverskuddene efter Sammenbrudet 88 Mill. Kr., medens
Statens Tab udgør 176 Mill. Kr., hvilket Beløb
dog ikke ligger helt fast endnu, bl. a. fordi
Afviklingskassens Fortjeneste eller Tab skal
tilfalde, henholdsvis dækkes af Staten, der
eventuelt ogsaa vil kunne indvinde noget ved
Salget af Landmandsbankaktier. Til Undersøgelse
af, hvad der havde givet Anledning til B.’s
Sammenbrud, nedsattes i 1922 en
Undersøgelseskommission, paa Grundlag af hvis
Betænkning der — med en Række
Straffedomme som Resultat — rejstes Tiltale mod B.’s
Ledelse.
Ogsaa for den i 1914 stiftede Andelsbank
meldte der sig tidlig visse Vanskeligheder, som
man i 1924 søgte at faa Bugt med ved
Tilvejebringelse af en Sikkerhedskapital paa 8 Mill.
Kr. Beløbet indskødes af Nationalbanken i
Forbindelse med 3 ledende
Andelsvirksomheder, men forslog ikke, og allerede Aaret
efter maatte B. træde i Likvidation som Følge
af store Tab paa forskellige Virksomheder,
deriblandt Mejeriernes Mælkeeksport.
Endvidere skal nævnes, at Privatbanken
i Septbr 1928 saa sig nødsaget til at nedskrive
sin Aktiekapital fra 60 til 12 Mill. Kr. som
Følge af Tab, der var lidt paa B.’s
Engagementer med Aarhus Oliefabrik og andre
kriseramte Virksomheder. Ved Nytegning
udvidedes Kapitalen derefter til 36 Mill. Kr., idet
en Bække kapitalstærke Virksomheder sluttede
sig sammen om at redde B., hvilket
ogsaa lykkedes, men først efter at den havde
været lukket i 4 Dage. Foruden Egenkapitalen
tjener en ansvarlig Indskudskapital paa 15 Mill.
Kr. som Sikkerhed for B.’s Forpligtelser.
Denne er stillet til Raadighed af danske og
udenlandske B. og kan først kræves
tilbagebetalt efter 15 Aars Forløb.
Aaret efter maatte ogsaa Folkebanken
for København og Frederiksberg
rekonstrueres som Følge af Tab (Plum-Kraket).
Ogsaa i Udlandet har man efter Krigen
kendt til Banksammenbrud, men kun faa
Steder — man kan nævne Norge og Japan — i
samme relative Omfang som her, hvor Krisen
af forskellige Grunde satte ind med særlig
Styrke, og B. i alt for mange Tilfælde var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
