Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barres, M. - Barrett - Barrhead - Barrie, J. M. - Barrigudo'en - Barristers - Barrit - Barron River - Barrow - Barrow on Soar - Barry - Barsbøl, St. - Barstad, H. J. - Bar-sur-Aube - Bartels, A. - Bartenstein - Barth - Barth, A. J. - Barth, C. W. B. - Barther-Bodden - Bartholomé, A. - Bartholomä, C. - Bartholomäussee - Barthou, L. - Bartlett Dybet - Bartók, Béla - Barton Clay - Barton upon Humber - Bartsch, Rudolf Hans - Bartsch - Bartsch - Baruch, Bernard Mannes - Barvan - Baryka - Barytgult - Barytofyllit - Baryumklorat - Baryumoverilte - Basaldel - Basalmembran - Basalsømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
die geistigen Grundlagen des franz.
Nationalismus« [1921], Lesourd, La Terre et les Morts
de B. 1925]).
F. S.
Barrett, se Verdenskrigen, S. 800.
Barrhead, (1927) 11166 Indb.
Barrie, J. M., udnævntes 1913 til Baronet,
1922 til Rektor af St. Andrew Universitet. Hans
Arbejde har i de senere Aar væsentlig været
Skuespil: Twelve Pound Look 1913, Dear
Brutus 1917 og Mary Rose 1920.
I. O.
Barrigudo’en, se Uldaber.
Barristers. Rettelse: sollicitors læs: solicitor
Barrit (Barret), Sogneby og Stationsby
(ligger adskilt), havde 1925 372 Indb. (1921: 493,
1916: 563). Der er ogsaa Forsamlingshus,
Brugsforening, Vandværk, Mølle, Gæstgiveri og
Afholdshjem. B. er Station paa Privatbanen
Horsens—Juelsminde og har Postekspedition og
Telegrafstation.
M. S.
Barron River, se Queensland.
Barrow, (1927) 69750 Indb.
Barrow on Soar, se Quorndon.
Barry, (1927) 40410 Indb.
* Barsbøl, St., Gaard i Gram Herred,
Nordøst for Jels. Areal 241 ha.
N. J.
Barstad, H. J., udgav videre »Bergenhusiske
Regiment i Krigen mod Sverige« (1918).
Wt. K.
Bar-sur-Aube, (1926) 4313 Indb.
Arrondissementet B.-s.-A. (5 Kantoner, 105 Kommuner)
har 33266 Indb. (1926).
E. St.
Bartels, A., har senere udgivet »Lessing
und die Juden« (1918) og Erindringerne
»Kinderland« (1919).
C. B-s.
Bartenstein, (1925) 7885 Indb.
Barth, (1925) 7191 Indb.
Barth, A. J., udnævntes 1921 til Professor i
Skovskjøtsel og Skovpleje ved Norges
Landbrugshøjskole. Han udgav bl. a. »De svenske
flytlappers skogødelæggelser i Tromsø amt og
disses følger for skogens nuværende
beskaffenhet og utstrækning« (1915).
Wt. K.
Barth, C. W. B., d. i Oslo 12. Jan. 1919.
Barther-Bodden, se Barth.
Bartholomé, A., d. 31. Oktbr. 1928. Hans
Monument for J. J. Rousseau (1912) kom til
Panthéon i Paris. (Litt.: Demaison, B. et
le Monument aux morts (1900]).
A. Hk.
Bartholomä, C., d. 27. Aug. 1925.
Bartholomäussee, d. s. s. Königssee.
Barthou, L., er siden 1922 Præsident i
Reparationskommissionen, 1922—24, og fra 1926
Justitsminister og Minister for Alsace-Lorraine.
H. J-n.
Bartlett Dybet, se Caribiske Hav.
* Bartók [’bårto.k], Béla, ungarsk
Komponist, f. 25. Marts 1881 i Nagy Szent
Miklos (nu Rumænien), udannedes af sin Moder,
der tidlig Enke ernærede sig som
Lærerinde, og senere i Pressburg og Budapest
til en betydelig Pianist, men gik snart over
til Komposition og til Studiet af ungarsk
Folkemusik, som han indsamlede (og
bearbejdede) paa hyppige Rejser i Ungarn og
Grænselande. B., der 1907 blev
Klaverprofessor ved Højskolen i Budapest, har i det hele
rejst meget som Kunstner (saaledes 1929
Optræden i Kjøbenhavn) og som Forsker
(saaledes 1913 til Biskra for arabisk Musiks Skyld).
— B. fulgte som Komponist oprindelig den
nyromantiske Retning (med Paavirkning fra Liszt,
Debussy, R. Strauss), senere — omkring 1908
— gik han over til en mere og mere individuel
Retning med Tilslutning til den saakaldte »Ny
Musik«, der regner B. som en af sine første og
markanteste Skikkelser. Ogsaa i sin sidste
Periode har B. trods al Dristighed og Frihed i
tonal, harmonisk og rytmisk Henseende bevaret
Tilknytningen til den nationale Musik. B.’s
Værker er (fra den første Periode) navnlig
symfonisk Digtning »Kossuth«, Rhapsodi for
Klaver og Orkester (Op. 1), Suite for
Orkester, Kammermusik, Klaverstykker og Sange;
fra den anden Periode navnlig Strygekvartet
(1908), »Bagateller« for Klaver, Deux Portraits
og Deux Images for Orkester, Operaen
»Hertug Blaaskægs Slot« (1911, opført 1918), der
nævnes som B.’s Hovedværk, Balletten »Der
hölzerne Prinz« (1917) og Pantomimen »Der
wunderbare Mandarin« (1924), »Allegro
barbaro«, »Tanz-Suite«, Improvisationer over
ungarske Folkeviser m. m. — Endelig har B. — til
Dels med Kodaly (s. d. Suppl.) — udgivet en
Mængde ungarsk, rumænsk og slovakisk
Folkemusik og forfattet Artikler herom i Fagskrifter
samt »Das ungarische Volkslied« (1926) og en
Klaverskole.
W. B.
Barton Clay, se Tertiærformation.
Barton upon Humber, (1927) 6321 Indb.
* Bartsch, Rudolf Hans, østerrigsk
Forfatter, f. 1873. Debuterede anonymt med
Romanen »Als Oesterreich zerfiel« (1904), har senere
vundet sig en stor Læsekreds med Romaner
og Noveller som »Zwölf aus Steiermark«,
»Vom sterbenden Rokoko«, Schubertromanen
»Schwammerl« (oversat paa Dansk),
Selvbiografien »Frohe Botschaft eines Weltkindes«.
C. B-s.
Bartsch, se Preussen, S. 530, Sp. 2.
Bartsch, se Oder.
* Baruch [’bärək], Bernard Mannes,
amerikansk Finansmand, f. 19. Aug. 1870. Efter
under Verdenskrigen at have siddet i
Bestyrelsen for De Forenede Staters Krigsindustri (War
Industries Board), indtraadte han under
Fredsforhandlingerne i Paris som Amerikas Medlem
i det højeste økonomiske Raad. Herom har han
skrevet: The Making of the Reparation and
Economic Sections of the Treaty (1920).
Barvan, se Darling.
Baryka. Rettelse, L. 3 f. o.: chtopa læs:
chlopa
Barytgult, d. s. s. Gelbin.
Barytofyllit, se Sprødglimmer.
Baryumklorat, se Klorsyre.
Baryumoverilte, se (ogsaa) Peroxyder.
Basaldel, se Hoved, S. 787.
* Basalmembran. I Modsætning til, hvad
Forholdet er i Plantecellen, findes tydeligt
udformede Cellevægge forholdsvis sjældent i
den dyriske Celle. Findes imidlertid en
saadan Væg, er den gerne kun uddannet paa
Cellens frie Overflade og betegnes da som en
Cuticula. Ved Cellens Basis kan dog ogsaa en
saadan Væg, en ægte B., optræde; men i
øvrigt bør det erindres, at meget af, hvad fra
gammel Tid betegnes som en B., i
Virkeligheden kun er det ydre, noget fortættede Lag
af det underliggende Bindevæv.
R. H. S.
Basalsømmen, se Tarmkanalen, S. 99.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
