Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 99 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Basardshik - Basel - Baselergrønt - Basford - Bashkirernes Socialistiske Sovjet Republik - Basianer - Basianus - Basileia - Basilier-Magelssen, I. - Basilikogrammater - Basilikum - Basilit - Basilyst - Basingstoke - Basiotribe - basisk kiselsurt Nikkelilte - Basjo - Baskiske Bjerge - Baskuntschak - Basoko - Basongo-Meno - Bas-Rhin - Bassac - Bassano - Bassermann, Albert - Bassermann, E. - Basseronne - Basses-Alpes - Basses-Pyrénées

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Basardshik, (1915) 17357 Indb.

Basel. 1) Baselland har (1920) 82390 Indb.,
193 pr. km². 1920 var Statsindtægterne 5,3 Mill.
frc., Udgifterne 5,9 Mill. frc. 2) Baselstadt har
(1920) 140708 Indb., 3796 Indb. pr. km2.
Statsindtægterne var 1920 31,5 Mill. frc., Udgifterne
42,8 Mill. frc. 3) Byen B. er 1927 vokset til
141300 Indb., hvoraf 64 % Protestanter, 32 %
Katolikker og 1 % Jøder. Universitetet har
teologisk, juridisk, medicinsk og filosofisk
Fakultet (det sidste med en filologisk-historisk
og en matematisk-naturvidenskabelig Afdeling).
1926—27 havde Universitetet 1133 Studerende
(hvoraf 129 Kvinder), 148 Professorer og
Docenter og 5 Lektorer. Universitetets Bibliotek
har 433000 Bind. Badischer Bahnhof i
Klein-Basel, opført 1910—14, er en af Europas
største Banegaarde. Lufthavn findes i Birsfelden,
3 1/2 km Øst for B. Flyveruter over Köln til
Amsterdam, Bryssel til Amsterdam og London
samt over La Chaux de Fonds til Lausanne.
M. H-n.

Baselergrønt, se Kupriarsenit.

Basford, (1927) 45130 Indb.

* Bashkirernes Socialistiske Sovjet
Republik (Bashkirien), autonom Republik, der
er en føderativ Del af B. S. F. S. B.,
beliggende i dennes sydøstlige Del. Arealet er 162627
km² med 2742769 Indb. (1926) eller 16,9 pr.
km² (i ovennævnte Angivelser er dog
indbefattet nogle Kommuner af Guvernementet
Orenburg, der administrativt regnes til B.). Af
Befolkningen er 46,5 % Tatarer, 34,2 % Russere,
3,0 % Chuvasher, 2,8 % Mari, 12,0 %
Mordviner og 0,9 % Votjaker (6,3 % af Befolkningen
er Byboere). B. falder i to adskilte Omraader,
dels Kantonen Argajash (5244 km²), der udgør
en lille Enklave paa Urals Østside mellem
Sverdlovsk og Cheljabinsk, dels selve
Hovedomraadet, der næsten ganske indtager hele den
sydlige Del af Ural. Kamas Biflod, Bjelaja,
som gennemløber Omraadet, deler dette i to
i enhver Henseende forskellige Dele. Den
vestlige Del er et lavt Sletteland, der danner en
Fortsættelse af Steppeomraadet, medens den
østlige Del ganske er opfyldt af Urals
Udløbere og saaledes er et bjergfuldt, skovklædt
Land. Befolkningens vigtigste Erhverv er nu
Agerbrug; tidligere levede den af Kvægavl, og
mange Bashkirer forlader endnu om Sommeren
deres faste Bebyggelser og lever som
Kvægnomader. (Se endvidere Artiklerne Ural og
Bashkirer).

B.’s Historie gaar tilbage til de ældste Tider,
det var allerede i det 10. Aarhundrede Hjem
for en Række bashkiriske Stammer, der lededes
af Militærhøvdinge med indskrænket Magt, det
egentlige Styre laa i Folkeforsamlingerne
(Oshiin). I 1152 skal Bashkirerne være gaaet
fra Shamanismen over til Muhammedanismen.
Den russiske Kolonisation i B. begyndte i det
16. Aarhundrede, efter at Ivan den
Skrækkelige havde erobret Landet, og tiltog især ved
en Ukas i 1736. Bashkirerne satte sig kraftigt
til Modværge mod Indvandringen af Russere
og foretog c. 100 Oprør imod Tsarregeringen,
det største var Pugachev-Opstanden, der
kostede 28000 Bashkirere Livet, og 396 Landsbyer
blev opbrændte. B. opnaaede dog i 1788 et vist
Selvstyre, idet Landet inddeltes i Kantoner,
hvis Forstandere alle blev Bashkirere. Denne
Forvaltning nedlagdes dog igen i 1863.
Bashkirerne deltog saavel i Revolutionen 1905 som
i 1917. Republikken erklæredes 8. Novbr. 1917,
og en konstituerende Kongres nedsattes 22.
Decbr. 1917. I de følgende Aar kæmpede den
hvide og den røde Hær i B., der indtoges af
Koltschak 16. Febr. 1919, men allerede i
August generobredes af Sovjettropperne. Det
nuværende B. dannedes 14. Juli 1922, samtidigt
flyttedes Regeringssædet fra Sterlitamak til
Ufa. B. deles nu i 8 Kantoner: Ufa, Agajash,
Beljebei, Birsk, Mesjagutova, Sterlitamak,
Tamian-Katajisk og Zalair.
W. P.

Basianer, se Balkarer.

Basianus, se Heliogabalus.

Basileia, se Balcia.

Basilier-Magelssen, I., d. 23. Maj 1928 i
Oslo.

Basilikogrammater, se Hierogrammater.

* Basilikum, Ocynum Basilicum L.
(Labiatæ), gammeldags Krydderurt, enaarig, som
saas i Marts paa Varmebad og udplantes
paa Friland. Før Blomstringen i August
afskæres Planterne ved Roden og ophænges til
Tørring, for senere at anvendes paa lignende
Maade som Merian og Timian.
P. F.

Basilit, se Natriumfluorid.

Basilyst, se Kefalotomi.

Basingstoke, (1927) 12870 Indb.

Basiotribe, se Kefalotomi.

basisk kiselsurt Nikkelilte, se
Nikkelkarbonat.

Basjo, Matsuo, se Japan, S. 826.

Baskiske Bjerge, se Kantabriske
Bjerge.

Baskuntschak, se Rusland, S. 539.

Basoko, se Aruwimi.

Basongo-Meno, se Koto.

Bas-Rhin, se Rhin, Bas-

Bassac, se Laos.

Bassano, (1921) 19959 Indb.

* Bassermann, Albert, tysk Skuespiller,
f. 7. Septbr. 1867 i Mannheim, paa hvis
Hofteater han begyndte sin Løbebane; fra 1899
tilhørte han Deutsches Teater i Berlin, hvor
han udviklede sig til en fornem og stilfuld
Karakterskuespiller (Mefisto; Helmer; Herodes).
B. er en ejendommelig Kunstner med en
mærkelig brudt Stemme, hvorigennem Sindets Glød
lyser, og et indtrængende Blik. Blandt hans
ypperste Figurer, som han spillede under M.
Reinhardt’s Gæstespil paa Casino 1920, er
Hofmarskallen i »Kabale og Kærlighed«,
Skuespilleren i »Den store Scene« og Hovedrollen i
»Tordenluft«. I de senere Aar har B. turneret
overalt i de tysktalende Lande. 1929 blev han
Æresborger i sin Fødeby.
R. N.

Bassermann, E., d. 24. Juli 1917.

Basseronne, d. s. s. Busseronne.

Basses-Alpes, 6988 km² med 88347 Indb.
(1926), deles i 3 Arrondissementer:
Barcelonette, Digne og Forcalquir, 30 Kantoner og 247
Kommuner.
W. P.

Basses-Pyrénées, 7712 km² med 414556
Indb. (1926), deles i 3 Arrondissementer:
Bayonne, Oloron og Pau, 41 Kantoner og 560
Kommuner.
W. P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>