Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 106 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belfast - Belfort - Belgard - Belgien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Ulster). B. udgør et County Borough, som
omfatter 60 km² med (1926) 415007 Indb. Under
Verdenskrigen var B. et Centrum for
Skibsbygning og Reparation af Skibe, ligesom der
ogsaa byggedes Aeroplaner. Skibsbyggeriet
beskæftiger nu 36000 Mand. De store Dokker har
et samlet Areal af 140 acres. Havnen besøgtes
1924 af Skibe med en samlet Tonnage paa
3164274 t. Byens Muligheder som Industriby
grunder sig paa den dygtige og flittige
Befolkning, Omegnens ret frugtbare Jord og
Nærheden af Skotlands Kul- og Jerngruber. 1924
begyndtes Anlægget af store Vandreservoirer i
Silent og Annalong Valley i Mourne Mountains.
Af Nybygninger bemærkes the Irish
Presbyterian Church, War Memorial Hospital og et
Kunstmuseum. En ny Parlamentsbygning skal
opføres. The Queens University of B. har 1200
Studerende og 34 Professorer. Universitetets
Bibliotek rummer 110000 Bind. Forsvaret af
B.’s Havn og B. Lough varetages af
Storbritannien. B. sender 9 Medlemmer til the British
House of Commons. — I Juli 1920 var B.
Skueplads for blodige Sinn Fein Uroligheder.
M. H-n.

Belfort, Territoire de, 608 km² med 96594
Indb. (1926), deles i 5 Kantoner og 106
Kommuner. Byen B., Hovedstad i Territoriet B.,
har 40516 Indb. (1926).
W. P.

Belgard, (1925) 12478 Indb.

Belgien (hertil 1 Kort). Landets vestligste
Punkt, La Panne, ligger paa 2° 32’ 38" ø. L.
og Østpunktet, Manderfeld i Malmedy, paa 6°
24’ 28" ø. L. Kystlinien mod Nordsøen er 65,5
km, Grænsen mod Holland 449,5 km, mod
Tyskland 161,5 km, mod Luxembourg 148 km
og mod Frankrig 620 km, i alt 1444,5 km. Ifølge
Versailles-Traktatens Bestemmelser afstod
Tyskland 10, Jan. 1920 Distrikterne Eupen og
Malmedy af preussisk Provins Rheinland samt det
lille Omraade Moresnet til B. — Landets
højeste Punkt er nu Botrange i Malmedy (694 m).

Religion. 1921 fandtes c. 30000
Protestanter og c. 13000 Jøder. 1922 fandtes inden
for den romerske katolske Kirke 1
Ærkebiskop, 5 Biskopper og 79 andre højere gejstlige
samt 5945 lavere gejstlige Personer. Der
fandtes 204 Provstier, 3679 katolske Kirker, 6 store
og 11 mindre gejstlige Seminarier. Endvidere
fandtes 21 protestantiske Præster og 8
anglikanske samt 17 jødiske gejstlige.

Undervisning. 1926—27 studerede ved
Universitetet i Bryssel 1829, i Gent 1619, i
Liège 2294 og i Louvain 3394 Personer. 1923
ligestilledes Fransk og Flamsk ved
Universitetet i Gent. 11. Novbr. 1923 forenedes
Kolonialskolen (stiftet 11. Jan. 1920) og Skolen for
tropisk Medicin i Antwerpen til et
Kolonial-Universitet i Antwerpen. Der findes 7
Handelshøjskoler, Statens agrikulturelle Institut i
Genbloux, Statens Veterinærskole i Cureghem. Det
højere Skolevæsen omfatter (1926) 24
kongelige Athenæer og Kollegier med 8280 Elever, 5
Special-Athenæer med 338 Elever, 4
Kommunal- og Provinskollegier med 2027 Elever, 9
Privatkollegier med 1481 Elever, 131
Statsskoler (86 for Drenge, 45 for Piger) med 28444
Elever (19158 Drenge, 9286 Piger), 17
Kommunal- og Provinsskoler (7 for Drenge, 10 for
Piger) med 5021 Elever (2293 Drenge, 2728
Piger), 7 private højere Skoler (6 for Drenge,
1 for Piger) med 764 Elever (480 Drenge, 284
Piger). Af Primærskoler (Folkeskoler) fandtes
8343 med 800400 Elever samt 3666 Barneskoler
med 245650 Elever, 2014 Skoler for Voksne
med 61266 Elever. Desuden findes mange
Privatskoler og Friskoler, mest under gejstlig
Ledelse, men her savnes statistiske Oplysninger.
Hver Kommune skal have mindst een
Primærskole, hvortil Udgifterne afholdes af
Kommunen med Tilskud fra Staten og Provinsen. 1920
kunde 7,9 % af Befolkningen over 8 Aar ikke
læse og skrive. 1910 var Antallet af
Analfabeter 13,1 %, 1900 19,1 %. Tvungen
Skolegang gennemførtes først 1914.
M. H-n.

Befolkningsforhold. Efter
Fredsslutningen i 1919 erhvervede B. de 3 tyske
Distrikter Eupen, Malmedy og St. Vith, der i 1920
havde 60213 Indb. paa et Areal af 989 ha. I
administrativ Henseende er disse Provinser nu
henlagt under Liège. Ved Udgangen af 1927 er
Folketallet i de enkelte Provinser følgende:

	Areal km2	Befolk- ning	Befolkn pr km2
Antwerpen	2855	1138104	399
Brabant	3283	1643119	501
Vestflandern	3234	873087	270
Østflandern	2977	1128720	379
Hainaut	3722	1263033	339
Liège	3887	958674	246
Limbourg	2408	351049	146
Luxembourg	4418	222926	51
Namur	3660	353365	96
I alt	30444	7932077	261

De største Byer er Bryssel (med Forstæder)
godt 800000 Indb., Antwerpen (300001), Liège
(168823), Gent (163207), Malines (60293),
Brügge (51686), Ostende (44352), Louvain (40371).

Sprog. Af Befolkningen (over 2 Aar) har
2850825 angivet (ved Tællingen 1920), at de kun
talte Fransk, 3185100 kun Flamsk og 967813
begge Sprog. Desuden findes 16863, der kun
talte Tysk. I Forhold til 1910 er der kun sket
ringe Forskydning i Tallene. Antallet af
Udlændinge (født uden for B.) var i 1920
væsentlig lavere end i 1910, nemlig 217000 mod
278000.

Antallet af Fødsler var under Krigen
unormalt lille (11—12 pro mille), men steg
derefter til samme Højde som i de nærmeste Aar
inden Krigen (22 pro mille i 1920). Siden har
der imidlertid været en jævn Nedgang i
Overensstemmelse med Bevægelsen i det øvrige
Europa, saaledes at man i 1926 var nede paa 19,0
pro mille og i 1927 kun lidt over 18,0 pro
mille.

Dødsfaldene er noget færre end før
Krigen; siden 1922 har Dødeligheden hvert Aar
ligget meget nær 13 pro mille. Antallet af
Ægteskaber steg stærkt i Aarene efter
Krigen (14,4 pro mille i 1920), men er nu igen
nede paa omtrent samme Niveau som før
Krigen (9,2 pro mille i 1926). Sklsmisserne er nu
forholdsvis hyppigere end før Krigen, men har
dog i de senere Aar været aftagende (2349 i
1926 mod 3718 i 1922).
H. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>