- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
113

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berg, Natanael - Berg, S. - Berg, Yngve - Berga - Bergama - Bergamaskit - Bergamo - Bergamotorange - Berge, A. Th. - Berge, R. - Bergedorf - Bergen - Bergen - Bergen - Bergenhus Amt, Nordre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


* Berg, Natanael, svensk Musiker, f. 9.
Febr. 1879 i Stockholm, studerede dér, i
Tyskland og i Frankrig; anses for en af de
betydeligste nulevende svenske Komponister (Opera:
»Leila« [1910], Symfoniske Digtninge,
Korværker, Klaver-Kvintet, Violinkoncert, Pantomimer
m. m.
W. B.

Berg, S., d. 11. Juli 1921. Han valgtes 1918
til Folketinget i Skern og blev
Indenrigsminister i Ministeriet Neergaard.
H. J-n.

* Berg [bærj], Yngve, svensk Tegner og
Maler, f. 23. Decbr. 1887 i Stockholm. B.
studerede paa Göteborg Tegne- og Malerskole
1906—07, i Paris 1908—13, endvidere i Spanien;
vakte Opmærksomhed med Tegne-Suiten
»Kleopatra« (1913, 26 Plancher); derefter »Spanskt«
(1915), og de fremragende »Fredmans sånger«
og »Fredmans epistlar« 1917—18). Dekorative
Vægbilleder med Bellmansmotiver i Stockholms
Stadshuskällaren (1922), Dekorationer og
Kostumer til Tagore’s »Chitra« (1921) m. v.
A. Hk.

Berga, (1920) 5673 Indb.

Bergama, (1927) 13868 Indb.

Bergamaskit, en meget jernrig,
magnesiefri Varietet af Hornblende fra Bergamo i
Italien, se Hornblendegruppen.

Bergamo. Provinsens Areal er 2789 km2
med (1926) 587110 Indb. eller 211 paa 1 km2.
- Hovedstaden B. har (1926) 65572 Indb.
C. A.

Bergamotorange, se Citrus, S. 22.

Berge, A. Th., stod fra 1912 udenfor den
aktive Politik, indtil han 6. Marts 1923, kort
Tid efter at der var meddelt ham Afsked som
Fylkesmand i Vestfold, blev Finansminister i Otto
B. Halvorsen’s andet Ministerium. Efter
Ministerchefens Død blev han fra 30. Maj s. A.
tillige Statsminister. De vigtigste Sager, i hvis
Gennemførelse B. i sin Ministertid havde en
ledende Andel, var den ved Centralbankens
og Foreningsbankens Sammenbrud foranledigede
Statsgaranti af 26. April 1923 for
statsadministrerede Bankers Forpligtelser,
gentagne Forhøjelser af Toldafgifterne
(Opkrævning af samtlige Toldsatser efter deres
Guldværdi besluttet af Stortinget 4. December
1923) og Statsstøtten til Den norske
Handelsbank (se nedenfor). 16. Juli 1924 forkastede
Odelstinget og 23. s. M. Lagtinget et af
Regeringen fremsat Forslag om Ophævelse af
Brændevinsforbudet, hvorpaa Ministeriet B.
demissionerede og 25. s. M. efterfulgtes af det
første Ministerium Mowinckel. B. valgtes som
Stortingsmand fra Bergen for 1925—27, men mødte
kun indtil Udgangen af Maj 1925; for Resten
af Stortingsperioden lod han sig permittere. —
26. Jan. 1925 oversendte Ministeriet Mowinckel
Stortinget en Meddelelse angaaende Ministeriet
B.’s Forhold til Den norske Handelsbank.
Denne havde i Maj 1923 faaet et Indskud af
Statsmidler paa 25 Mill. Kr., og i April 1924
en af Stortinget vedtagen Statsgaranti paa 15
Mill. Kr.; men ved Fremsættelsen af sit
Forslag om denne Statsgaranti havde Regeringen
— for under den raadende finansielle Misere,
med Kronefald og Mistillid ude og hjemme,
ikke at fremkalde Panik — undladt at gøre
Stortinget bekendt med det tidligere givne
Tilskud. For dette Forhold besluttede Odelstinget
14. Juli 1926 at rejse Tiltale ved Rigsretten
mod B. og hans tidligere Kolleger i
Regeringen. Rigsretten — den første i Norge siden
1884 — traadte sammen 3. Septbr. 1926 og
afsagde først sin Dom 25. Marts 1927; Dommen
lød paa Frifindelse af alle de Tiltalte. — B.
udgav 1927 et større lokalhistorisk Arbejde,
»Lista, en bygdebok«.
Wt. K.

Berge, R., er siden 1918 Direktør for Brekke
Museum i Skien, Fylkesmuseet for Telemark og
Grenland. Han har fortsat sit produktive
Forfatterskab, hvoraf især fortjener at nævnes
Pragtværket »Norskt bondesylv« (1925) samt
Livsskildringer af Olea Crøger (sammen med
H. G. Heggtveit, 1918) og af M. B. Landstad
(1920). Af Samlingen »Bygdedikting fraa
Telemarki« var indtil 1925 udkommet 19 Bind. B.
er Grundlægger og Redaktør af Tidsskriftet
»Norsk folkekultur« (1915 ff.).
Wt. K.

Bergedorf, (1925) 17986 Indb.

Bergen ligger i Hordaland Fylkes Omraade,
(1920) 93177 Indb., (1927) 95500 Indb. Areal 34,9
km2. Indførselsværdien 1925 var 205,1 Mill. Kr. og
Udførselsværdien 104,8 Mill. Kr., deraf Trælast 0,2
Mill., Papir og Papirmasse 0,7 Mill., Fiskevarer
49,2 Mill. Toldintraderne udgjorde 1926 11866000
Kr. Fra Udlandet ankom 1925 634100 Tons
lastede Skibe og afgik 351800 Tons. Den
registrerede Handelsflaade udgjorde 1926 408300
netto Tons Damp- og Motorskibe og 700 Tons
Sejlskibe. Den optjente Bruttofragt 1925 i
udenrigsk Fart var 125,5 Mill. Kr. Antagen Formue
1927 var 453,1 Mill. Kr. og Indtægt 158,1 Mill.
Kr. Ejendommenes Skattetakst 1925 udgjorde
225,2 Mill. Kr. Bykommunens Laanegæld pr.
30. Juni 1926 var 92,4 Mill. Kr. B. er
Standkvarter for 4. Divisions Chef, som tillige er
Kommandant paa Bergenhus. B. vælger 5
Repræsentanter til Stortinget. B. udgør et eget
Stiftsprovsti med 7 Sogne under Bjørgvin
Bispedømme. Civilretslig udgør B. et Lagsogn
under Gula- og Frostating Lagdømme. Ved
Branden 15. Jan. 1916 blev en stor Del af Byen,
navnlig de centrale Dele, lagt i Aske. 1928
holdtes en Landsudstilling, som var meget
vellykket og gav Overskud. Sukkerhusbryggen m. m.
blev hærget af en voldsom Ildebrand i Maj
1930. (Litt.: A. Helland, »Topogr.-statist.
beskriv. over Bergen«, »Norges land og folk«,
2. Bind, 1916; W. M. Schjelderup, »B.’s
Børs og dens mænd 1813—1913« [1913]; Joh.
Nordahl-Olsen
, »Ludvig Holberg og den
berømmelige Handelsstad B.« [1920]; »B.
1814—1914« af C. Geelmuyden og H.
Schetelig
, 3 Bind [A. 1914—19]; D. Grønvold,
»B. i fortid og nutid« [B. 1898]).
M. H.

Bergen, By i Pommern, (1925) 4598 Indb.

Bergen, Landsby i den nederlandske
Provins Nordholland, (1921) 6206 Indb.

Bergenhus Amt, Nordre, nu Sogn og
Fjordane Fylke
, (1920) 88740 Indb. I
gejstlig Henseende ligger Fylket under
Bjørgvin Bispedømme. Det deles i 4 Sorenskriverier
samt i 2 Politimesterdistrikter. Det har 38
Herreder og en Bykommune.
Landejendommenes Matrikelskyld 1925 var 25600 Mark og
deres samlede Værdi 112 Mill. Kr. Skovarealet
var 2042 km2, den dyrkede Jord 166 km2.
Høstudbyttet i 1000 t: Hvede 0,03, Rug 0,03,
Byg 2,2, Havre 4,1, Poteter 43,8, Hø 142,5. Heste
9400, Storfæ 83600, Sauer 204300, Geder 66800,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free