Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
New York med Hensyn til Indbyggertal. 2122817
Kvinder og 1901348 Mænd. 96539 Udlændinge.
I de senere Aar skyldes Befolkningstilvæksten
udelukkende Indvandring. 1927 forefaldt
saaledes 41167 Fødsler (af levendefødte), men
47395 Dødsfald. 3064 Personer udvandrede. Af
Befolkningen var (1925) 76,6 % Protestanter,
10 % Katolikker, 4,3 % Jøder og 8,8 % uden
angiven Religion.
Efter Erhverv var Befolkningens
Fordeling i 1925 følgende: Landbrug, Skovbrug,
Gartneri o. l. beskæftigede 0,8 %, Industri og
Haandværk 46,2 %, Handel og Samfærdsel
28,1 %, Forvaltning, Militær, Kirke o. l. 8,3 %,
Sundhedsvæsen 2,5 %, huslig Tjeneste 4,5 %,
uden Erhverv (Rentiers m. fl.) 9,6 %. 1922
beskæftigedes i 25049 Fabrikker med mere end
10 Arbejdere i alt 580005 Arbejdere (heraf
190000 Kvinder). Blandt de nævnte Fabrikker
findes 1435, som beskæftiger mere end 50
Arbejdere; her var Antallet af Arbejdere 376596.
Maskinindustrien sysselsætter 252800 Arbejdere,
Tekstilindustrien 71100, Metalvareindustrien
50600, Trykkeri o. l. 41100, Træindustri 36800,
Levnedsmiddelindustri 30600. De største
Industriartikler er nu Støbejernsvarer, Maskiner,
elektriske Artikler, særlig Belysningsmateriel,
Film, Radioartikler og Beklædningsvarer.
Undervisning. Friedrich Wilhelm
Universitet havde i Vinterhalvaaret 1927—28 10907
Studerende (heraf 1761 Kvinder) og 677
Lærere. Universitetsbiblioteket rummer 608000
Bind. Den tekniske Højskole i Charlottenburg
havde samtidig 4717 Studerende (heraf 45
Kvinder) og 327 Lærere. Sommeren 1924
havde Landbrugshøjskolen 2364,
Veterinærhøjskolen 135, Handelshøjskolen 2364, Højskolen for
bildende Kunst 80, Musikhøjskolen 413 Elever.
Af Folkehøjskolerne havde 1923 Humboldt
Højskolen 22000, Lessing Højskolen 14600, B.’s
Højskole (stiftet 1919) 8134 Elever. 1923
fandtes 164 højere Skoler med 87500 Elever. Heraf
var 31 Gymnasier, 39 Realgymnasier, 14
Overreal- og 24 Realskoler, 55 Lyceer og 1
Pigegymnasium. Der fandtes 29 Mellemskoler med
14651 Elever. 1926-27 fandtes 646 Folkeskoler
med 8251 Klasser, 271109 Elever, 8904 Lærere
(5606 mandlige, 3298 kvindelige).
Forvaltningsakademiet grundlagdes 1919 til
Videreuddannelse af Embedsmænd og havde Sommeren
1924 166 Studerende og 1288 andre Tilhørere.
Samme Sommer havde Højskolen for Politik
(grundlagt 1920) 310 Studerende og 560 andre
Tilhørere, den tyske Højskole for
Legemsøvelser 147 Studerende og 3862 andre Tilhørere.
1925 fandtes 87 By-Biblioteker med Læsesale
samt 8 Læsesale for Børn. — 1924—25 fandtes
49 Teatre, 166 Varieteer og 317 Biografteatre.
De vigtigste er de to Statsoperaer, Opernhaus
paa Unter den Linden og Oper am Königsplatz
samt de to Stats-Skuespilscener Schauspielhaus
am Gendarmen Markt og Schiller Teater.
Presse. Der udkommer i B. c. 90 Aviser,
40 politiske Tidsskrifter og 1000 Fagtidsskrifter.
Trafikforhold. Som
Færdselsknudepunkt er B.’s Betydning stigende. 14
Jernbanelinier løber ind til B., og der findes 25
Banegaarde for Fjerntrafikken, 122
Forstadsbanegaarde, 41 Stads- og Ringbanestationer, 7
Ranger- og 7 Smaabanegaarde. Inden for
Byomraadet findes 3746,7 km Stats- og 627,8 km
Privatbane. Nye Undergrundsbanelinier er ført
under de centrale Bydele. En Linie er ført fra
Tempelhofer Feld gennem
Bellealliancestrasse—Friedrichstrasse-—Chausséstrasse—-Müllerstrasse til Seestrasse. En anden Linie gaar fra
Gesundbrunnen til Alexanderplatz, Moritsplatz,
Kottbusplatz til Hermannstrasse, og en tredie
Linie er under Arbejde fra Alexanderplatz
mod Øst til Friedrichsfelde. 1924 fandtes 87
Sporvejslinier med 1200 km Skinnelængde; der
befordredes 531,74 Mill. Passagerer. I det
nordvestlige B. er der Syd for Plötzensee ved
B.-Spandauer Skibsfartskanal bygget en ny Havn
Westhafen, som toges i Brug 1923 og har 3
Bassiner, hvoraf det største er 655 m langt og
55 m bredt. Kajerne er 2500 m lange og har
Plads til 68 Flodfartøjer paa 600 t. — B. har
2 offentlige Lufthavne, Staaken Vest for
Spandau og Tempelhofer Feld i Byens sydlige
Udkant mellem Schöneberg og Neukölln.
Luftfarten drives af Deutscher Aero-Lloyd, Junkers
Luftverkehr og Sächsischer Luftverkehrs A. G.
Flyveruter findes til Königsberg, Breslau,
Dresden, Chemnitz, Gleiwitz, München, Stuttgart,
Frankfurt a. M., Köln, Hamburg samt Paris,
Amsterdam, London, Malmö, Stockholm og
Wien. 1923 fandtes 221 Postkontorer, 82
Rørpoststationer, 9 Telegrafstationer, 14
Telefoncentraler, 448030 Telefoner (1 pr. 9 Indb.). 1923
førtes 387,2 Mill. Telefonsamtaler, ekspederedes
9,2 Mill. Telegrammer og 2,5 Mill.
Rørpostforsendelser. 14 Vandværker forsyner B. med
Vand. Rørledningerne har en Længde af 2634,5
km. Vandværkernes totale Ydeevne er 150 Mill.
m3 pr. Døgn. Det højeste Forbrug har endnu
kun været 100 Mill. m3 pr. Døgn.
Forandringer og Nybygninger.
De centrale Bydele er ikke undergaaet større
Ændringer i de senere Aar ud over en mere
og mere udpræget Citydannelse med den deraf
følgende Udvandring af Befolkningen til
Forstæderne. Det tidligere kongelige Slot er siden
1921 omdannet til et Slotsmuseum, der tillige
rummer en Del af Kunstindustrimuseets
kostbareste Stykker. Det tidligere Kronprinsens
Palæ rummer siden 1919 en Afdeling af
Nationalgalleriets nyere Kunst. Rigspræsidentens
Palæ er indrettet i Wilhelmstrasse Nr. 73, som
tidligere hørte med til Hoffets Bygninger.
Universitetet har 1913—19 faaet to nye
Fløjbygninger. Paa Kaiserdamm ligger en stor
Udstillingshal, bygget til den store Motorudstilling
1924. I Charlottenburg findes Vest for
Villakolonien Westend det i 1913 aabnede Deutsche
Stadion, som omgives af Grunewald
Væddeløbsbane. Grunewald gennemskæres fra
Charlottenburg i Nordøst til Nikolassee Banegaard
i Sydvest af den i 1921 aabnede Automobilvej
(»Avus«).
Forvaltning. 27. Apr. 1920 vedtoges en
Lov om Dannelse af en ny Stadkommune B.
Herefter danner B. en Enhedskommune,
bestaaende af de 8 gamle Stæder, nemlig B.,
Charlottenburg, Köpenich, Lichtenberg, Neukölln,
Schöneberg, Spandau og Wilmersdorf samt 87
tidligere Landkommuner og Godser. B.
inddeles i 20 Distrikter (Bezirke), hvoraf de 6 første
udgør det gamle B. Forvaltningen staar under
preussisk Provins Brandenburgs Overpræsident.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
