Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berusede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bedømmes efter Umyndighedsloven af 30. Juni 1922
§§ 64 og 65. Herefter er de som Hovedregel
ansvarlige for deres Retsbrud efter samme
Regler som sjælssunde Personer. Og den særlige
skønsmæssige Nedsættelse af Erstatningen, som
Lovens. § 64 hjemler, kommer ikke den til
Gode, der har handlet i selvforskyldt Beruselse.
— For Retshandlers Vedkommende er
Forholdet for saa vidt det omvendte, som en
Beruselse, der berøver en Person Evnen til at
handle fornuftmæssigt, vil bevirke, at de
Retshandler, han i denne Tilstand indgaar, ikke er
bindende for ham. Men den Adgang til at give
den godtroende Medkontrahent Erstatning efter
Billighed, som Lovens § 65 hjemler, vil det
være særlig naturligt at anvende, hvor Aftalens
Ugyldighed skyldes den anden Parts
selvforskyldte Beruselse. — Indenfor Forsikringsretten
træffer man hyppigt i Selskabernes Policer
Bestemmelser om, at en Forsikringsbegivenhed,
som den sikrede har fremkaldt i en Tilstand
af selvforskyldt Beruselse, ikke medfører
Erstatningspligt for Selskabet. Og Selskabernes
Adgang til at træffe saadanne Bestemmelser, selv
om der kun kan siges at foreligge simpel
Uagtsomhed fra den sikredes Side, er udtrykkelig
opretholdt ved § 20 i det nordiske Udkast til
Lov om Forsikringsaftaler.
A. D. B.
I Straffeloven af 1866 fandtes ikke nogen
Bestemmelse om, hvilken Indflydelse det havde
paa Strafbarheden, at Gerningsmanden var
beruset, da han begik Forbrydelsen. Om Straf,
eller eventuelt kun en mindre Straf skulde
anvendes, maatte afgøres ud fra de almindelige
Regler om manglende eller nedsat
Tilregnelighed. Højesteret har vel i nogle Tilfælde
statueret Utilregnelighed paa Grund af Beruselse,
men i det store og hele viste Domstolen
Utilbøjelighed til at tillægge Beruselse saadan
Betydning. En stor Del af visse Forbrydelser f.
Eks. Volds- eller Sædelighedsforbrydelser
begaas erfaringsmæssigt ofte under Paavirkning
af Spiritus, og Borgerlig Straffelov af 15. Apr.
1930 fastslaar derfor udtrykkeligt, at Beruselse
ikke udelukker Anvendelse af Straf,
medmindre Gerningsmanden har handlet uden
Bevidsthed (§ 18). En saadan Tilstand vil foreligge,
naar Beruselsen er saa stærk, at den
paagældende er ude af Stand til overhovedet at
foretage sig noget, men der kan da naturligvis
kun blive Spørgsmaal om eventuel Straf for
en strafbar Undladelse (se f. Eks.
Afværgelsespligt). Ganske anderledes praktisk er
derimod de Tilfælde, at en Person har drukket
sig saaledes fra Vid og Sans, at han maa
antages at have handlet ganske ubevidst. Kun
naar Tilstanden er saadan, kan Straffrihed
indtræde. Noget andet er naturligvis, at
Gerningsmanden efter Omstændighederne vil kunne
straffes for forsætlig eller uagtsom Forbrydelse,
saafremt han selv har bragt sig i den nævnte
Tilstand, har drukket sig Mod til, for at begaa
Forbrydelsen, eller maatte regne med, at han
under Paavirkning af Spiritus muligvis vilde
give efter for sin Hang til at begaa saadan
Forbrydelse. Det siger sig selv, at det vilde
være ødelæggende for Retssikkerheden i
Samfundet, om man blot indskrænkede sig til at
konstatere, at Gerningsmanden har været i en
saadan Grad af Beruselse, at han ikke skal
straffes. Straffeloven bestemmer derfor for det
første (§ 138), at den, der forsætlig eller ved
grov Uagtsomhed bringer sig i beruset Tilstand,
straffes med Bøde eller Hæfte, hvis han i
denne Tilstand udsætter andres Person eller
betydelige Formueværdier for Fare. Under
skærpende Omstændigheder, navnlig naar
betydelig Skade er sket, samt i Gentagelsestilfælde,
kan Straffen stige til Fængsel i 6
Maaneder. Denne Bestemmelse er ny i dansk Ret.
Den vil efter Omstændighederne kunne
anvendes paa Gerningsmænd, der efter det
ovennævnte ikke skal straffes for den Forbrydelse,
de har begaaet under Rusen, og det er
naturligvis mere rationelt at straffe dem paa denne
Maade end for den mere eller mindre
tilfældige Forbrydelse, de begaar i deres
Bevidstløshed. Men desuden vil Bestemmelsen være
anvendelig i en Række Tilfælde, hvor nogen, der
har Ansvar for andres Person eller Gods, f.
Eks. en Skibsfører, Kusk, Opsynsmand o. lign.,
beruser sig, selv om der i det foreliggende
Tilfælde ikke sker nogen Skade. I
Almindelighed er det i Straffeloven foreskrevet, at Straffen
for en Forbrydelse kan nedsættes og efter
Omstændighederne eventuelt helt bortfalde,
saafremt Gerningsmanden handlede under
Indflydelse af forbigaaende sjælelig
Uligevægtighed. Dette kan ogsaa ske, hvor
Uligevægtigheden hidrører fra selvforskyldt Beruselse, men
dog kun, naar Gerningsmanden ikke tidligere
er fundet skyldig i en lignende strafbar
Handling eller i strafbar Beruselse. Da Erfaringen
viser, at en stor Del af de Personer, der
begaar Forbrydelse under Paavirkning af
spirituøse Drikke, Gang paa Gang forser sig paa
samme Maade, indeholder Straffeloven
endvidere forskellige Bestemmelser, der dels sigter
til at afholde dem fra Spiritusnydelse, dels til
at udskadeliggøre dem ved at udelukke dem
fra den fri Færden i Samfundet og underkaste
dem en formaalstjenlig Behandling. Hvis
saaledes nogen bliver dømt til Frihedsstraf, og
Retten finder, at Forbrydelsen er begaaet
under Paavirkning af spirituøse Drikke, kan der
ved Dommen meddeles Domfældte Paalæg om,
at han i et bestemt Tidsrum, ikke over 5 Aar,
fra den endelige Løsladelse ikke maa nyde
eller købe spirituøse Drikke. Det samme kan
ske, hvis han er frifundet, fordi han var uden
Bevidsthed paa Grund af Beruselse. Maa det
antages, at den paagældende er forfalden til
Drukkenskab, skal Paalægget gives. Overtrædes
Paalægget, er Straffen Hæfte eller Fængsel i
indtil 4 Maaneder. Til Sikring af, at dette Paalæg
overholdes, skal Politiet saa vidt muligt give
Beværtere og Handlende Paalæg om ikke at
sælge disse Drikke til den paagældende, og gør
de det alligevel, kan de ifalde Bødestraf. Hvis
det imidlertid under en Sag oplyses, at
Forbrydelsen er begaaet under Paavirkning af
spirituøse Drikke, og det maa antages, at
Gerningsmanden er forfalden til Drukkenskab,
vilde saadant Paalæg være af ingen eller
tvivlsom Nytte. Gerningsmanden kan da i Stedet
for at blive idømt Fængselsstraf blive dømt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
