- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
120

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beslaglæggelse - Besnard, A. - Bessarabien - Bessèges - Bessemer - Bestalling - Besthorn, R. O. - Bestikkelse - Bestillingsmand - Betalingsbalance - Betanzos - Beta-oxysmørsyre - Beta-Straaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

beslaglagte er der givet visse Regler, sigtende
til at sikre dets Identitet og Beviset for B. —
I §§ 794—99 gives Regler om Beslag paa
Sigtedes Formue. Saadan B. kan for det første
ske, naar en for Landsretten Tiltalt unddrager
sig Forfølgningen. Den beslaglagte Formue
bestyres da af en særlig beskikket Værge, der
ikke maa lade Sigtede faa nogen Indtægt af
Formuen, hvorimod dennes eventuelle
Ægtefælles eller Børns Krav paa Underhold ikke
ophæves ved B., ligesom Sigtede vedblivende
kan raade over Formuen ved Testamente. B.
ophører, naar Sigtede kommer til Stede, naar
hans Arvinger kan gøre Krav paa Formuen
som Følge af hans Død eller Forsvinding, eller
naar Sagens Forfølgning frafaldes, eller Sagen
hæves. Retten kan ogsaa ophæve B., naar det
oplyses, at det var Sigtede umuligt at møde
eller blive til Stede. For det andet kan B. paa
Formuen med Retsvirkning som Arrest paa
Gods ske til Sikkerhed for Sagens
Omkostninger og Erstatningsansvar.
A. D. B.

Besnard, A. 1913 blev B. Direktør for det
franske Akademi i Rom. Han er ogsaa (fra
1924) Medlem af l’Académie française. (Litt.:
Mourey, A. B. [1906]; »A. B. Zeichnungen«,
udgivet af H. W. Singer [1914]).
A. Hk.

Bessarabien er nu en Provins i Rumænien.
44422 km2 med (1925) 2957000 Indb., 66 pr. km2. Af
Befolkningen er 48 % Rumænere, 20 %
Ukrainere og 12 % Jøder. B. erklærede sig autonom
3. Novbr. 1917, og en Nationalforsamling
(Sfatul Tsarei) valgtes. 2. Decbr. 1917
proklameredes den demokratiske Republik Moldau som
en Del af den russiske Sovjetrepublik. Ved det
russiske Sammenbrud paa Østfronten rettede
Sfatul Tsarei en Appel til den rumænske
Regering i Jassy om Militærbeskyttelse af
Jernbanerne og Hjælp til Ordenens Opretholdelse
i Provinsen. 24. Jan. 1918 løsrev B. sig fra
Sovjetrusland, og 27. Marts vedtog Sfatul
Tsarei Sammenslutning med Rumænien, dog med
en vis Autonomi. 27. Novbr. 1918 indgik B.
officielt som Provins i Rumænien, og 3. Marts
1920 anerkendtes dette Skridt af de Allieredes
øverste Raad, og senere anerkendtes
Sammenslutningen yderligere 28. Oktbr. 1920 i
Parisertraktaten. B. er dog stadig Stridsemne mellem
Rumænien og Rusland, og Forhandlingerne
mellem disse to Stater i Genua 1922 og i Wien
1924 endte resultatløse. — B. deles i 9
Distrikter, som hver styres af en Præfekt. B. er et
Landbrugsland, og da Rumænien ligeledes er
et Landbrugsland, kniber det med at skaffe
Marked for B.’s Produkter (Korn, Frugt, Vin).
Tidligere var Odessa Landets Havneby. I B.
selv findes ingen Havnepladser, saa Eksporten
kan ikke hjælpes frem, før der er skaffet
Jernbaneforbindelser til de rumænske Havne Galatz
og Braila.
M. H-n.

Bessèges, (1926) 7062 Indb.

Bessemer i Alabama, (1920) 18674 Indb., i
Michigan, (1920) 5482 Indb.

Bestalling. Statstjenestemænd faar ved
deres Ansættelse et Ansættelsesbrev, der udstedes
uden Gebyr (Tjenestemandslovens § 7).
Tinglæsning af Oppebørselsbetjentes Bestalling
(Ansættelsesbrev) er nu bortfaldet.
Ansættelsesbrevet indeholder en Tilkendegivelse af, at
Tjenestemanden »undergives de til enhver Tid for
Tjenestemænd i Almindelighed gældende
Regler samt for denne Stilling særligt fastsatte
Bestemmelser« samt en Klausul om Opfyldelse
af Tjenestepligterne og Overholdelse af
Grundloven.
P. A.

Besthorn, R. O., d. 20. Aug. 1921.

Bestikkelse. Medens den tidligere
Straffelov kun foreskrev Straf for B., udøvet af eller
mod Embeds- eller Bestillingsmand, er denne
Begrænsning ikke opretholdt i Borgerlig
Straffelov af 15. April 1930, der foreskriver
Straf for den, der i Udøvelse af offentlig
Tjeneste eller Hverv uberettiget modtager, fordrer
eller lader sig tilsige Gave eller anden Fordel.
Straffebestemmelserne om B. vil herefter finde
Anvendelse ikke blot paa Statens og
Kommunernes Tjenestemænd, men ogsaa paa
Personer, som udøver en Virksomhed, der af
Lovgivningen betragtes som offentlig, f. Eks.
Sagførere, Lodser o. fl., samt paa Medlemmer af
Rigsdagen og af offentlige Raad, saavel af mere
almindelig Virksomhed saasom
Kommunalbestyrelser, som med mere specielle Hverv som
f. Eks. Menighedsraad, offentlige
Kommissioner og Nævn. Straffen fastsættes til Hæfte (s.
d.) eller Fængsel indtil 6 Aar, under
formildende Omstændigheder Bøde. Ogsaa den, der
foretager B. af en af de ovennævnte i offentlig
Tjeneste eller Hverv virkende Personer,
straffes, nemlig med Hæfte eller Fængsel indtil 2
Aar, under formildende Omstændigheder med
Bøde, men kun naar B. gaar ud paa at formaa
den paagældende til at foretage eller undlade
noget, hvorved han vilde gøre sig skyldig i
pligtstridig Handlemaade. Hvor B. har fundet
Sted, vil Gaven være at inddrage til Fordel for
Statskassen.
E. L-n.

Bestillingsmand, se Tjenestemand.

* Betalingsbalance. Ved B. forstaar man
en Specifikation af et Lands Udgifter til og
Indtægter fra Udlandet. Disse vil altid være
lige store, idet en Difference i det løbende
Mellemværende med Udlandet vil blive udlignet,
enten ved at der ydes Laan til Udlandet, eller
ved at der optages Laan i Udlandet. For
Danmark er B. i 1928 opgjort saaledes:
Udgifter:Mill. Kr.
Underskud paa Handelsbalancen80
Udgift til Kul til Skibe, Turistudgifter m. m.95
Forrentning af og Afdrag paa Gæld155
Køb af Værdipapirer i Udlandet115
Forøgelse af forretningsmæssige Tilgodehavender100
Indtægter:
Indtjent Bruttofragt190
Salg af Værdipapirer til Udlandet110
Fortjeneste ved Forretningsvirksomhed i Udlandet20
Statslaan210
Kommunelaan10
Renteindtægter40
Udførsel af Mønt10
Forøgelse af forretningsmæssig Gæld ÷45

H. S.

Betanzos, (1920) 8709 Indb.

Beta-oxysmørsyre, se Acidosis.

Beta-Straaler, β-Straaler, se
Radioaktivitet, S. 827.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free