- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
121

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bethesda - Bethlehem - Bethlehem - Bethmann Hollweg, Th. v. - Bethnal Green - Béthune - Bethusy-Huc, V. - Betingede Straffedomme - Betleri - Betonpæl - Betragtningsafstand - Bêtrîma - Betsimisaraker - Betzonich, Axel Emil - Beuckelszoon, J. - Beugnot, J. C. - Beuthen - Beuvron - Bevagna - Bewdley - Beveren - Beverley - Beverloo - Beverly - Beverwijk - Bevis - Bevisbyrde - Bevis in perpetuam rei memoriam - Beviskendelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bethesda, (1927) 4053 Indb.

Bethlehem, (1920) 50358 Indb.

Bethlehem, se Oranje-Fristaten, S. 568.

Bethmann Hollweg, Th. v., d. 2. Jan. 1921.
Han erklærede Jan. 1917 hverken at kunne
tilraade eller fraraade den uindskrænkede
U.-Baadskrig, afgik som Rigskansler 14. Juli s. A.,
fortrængt af Hærledelsen, skrev »Betrachtungen
zum Weltkrieg« (1919-21).
H. J-n.

Bethnal Green, (1927) 117900 Indb.

Béthune, (1926) 20141 Indb.

Bethusy-Huc, V., d. 4. Juni 1926.

Betingede Straffedomme er i Borgerlig
Straffelov af 15. Apr. 1930 i Hovedsagen
opretholdt som tidligere. De kan komme til
Anvendelse, naar Dommen ikke lyder paa højere
Straf end Bøde, Hæfte (s. d.) i 2 Aar eller
Fængsel i 1 Aar, eller, hvis Straffen er højere,
det kan antages, at den strafbare Handling
paa Grund af stærk Sindsbevægelse eller
lignende hos Gerningsmanden maa antages at
forringe Handlingens Strafværdighed. I Stedet
for som hidtil at være bundet af en Tidsfrist
paa 5 Aar skal der nu i Dommen fastsættes en
Prøvetid paa mindst 2 og højst 5 Aar. Hvis
Domfældte forser sig paany inden Prøvetidens
Udløb, kan Retten dog bestemme, at
Fuldbyrdelse, naar der foreligger særlige
Omstændigheder, ikke skal ske, men kan fastsætte en
samlet Straf for den gamle og for den nye
Forbrydelse, saaledes at Fuldbyrdelsen af
denne Straf udsættes paa lignende Maade.
E. L-n.

Betleri. Straffeloven af 15. Apr. 1930 (§ 197)
fastsætter Straf af Fængsel indtil 6 Maaneder
for den, som gør sig skyldig i B. mod Politiets
Advarsel eller efter tidligere at være dømt eller
have modtaget Advarsel for B., Løsgængeri,
Sædelighedsforbrydelse, Vold eller
Berigelsesforbrydelse eller efter at have faaet Paalæg
eller Advarsel af Politiet i Anledning af
Lediggang (s. d., Suppl.). Samme Straf
rammer den, der anvender andre til B. eller
tillader, at nogen til hans Husstand hørende
Person under 18 Aar betler.

Ny i Forhold til den tidligere Lovgivning
om B. er Bestemmelsen om, at den mildere
Strafart Hæfte (s. d., Suppl.) kan anvendes,
hvis B. er foretaget af Nød, og Straffen kan i
saadanne Tilfælde under i øvrigt formildende
Omstændigheder bortfalde. Erfaringen har vist,
at de fleste Personer, der gør sig skyldige i B.,
er karaktersvage, ofte psykisk defekte Personer,
der har Hang til Lediggang og uordentlig
Levevis, og som driver B. som Erhverv.
Anvendelse af kortvarige Frihedsstraffe overfor
disse Personer vil i Almindelighed være uden
blivende Betydning, men paa den anden Side
vil langvarige og strenge Fængselstraffe ofte
ikke staa i rimeligt Forhold til Forseelsen. Det
rationelle vil da være at søge at vænne
saadanne Personer til et regelmæssigt Arbejde. Ud
fra disse Betragtninger bestemmer Straffeloven
(§ 62), at en Person, som tidligere har
udstaaet 3 Straffe for B. eller har været
indsat i et Arbejdshus (se Fængselsvæsen)
og inden 2 Aar fra sidste endelige Løsladelse
gør sig skyldig i B., i Stedet for at idømmes
Straf paany skal anbringes i et Arbejdshus,
saafremt de foreliggende Oplysninger
kendetegner ham som en erhvervs- eller vanemæssig
Forbryder, uden at han dog kan antages at
være et Individ, som det af Hensyn til
Samfundets Sikkerhed er paakrævet at anbringe i
Sikkerhedsforvaring (se Fængselsvæsen)
i Stedet for at idømme ham Straf.
E. L-n.

Betonpæl, se Fundering.

Betragtningsafstand, se fotografiske
Objektiver
, S. 591.

Bêtrîma, se Arimatæa.

Betsimisaraker, se Madagaskar.

* Betzōnich, Axel Emil, Forfatter, f. 14.
December 1852 i Kjøbenhavn, d. 17. Maj 1899.
Har forsøgt sig som Skuespiller, var senere
knyttet til Bladet »København«. Debuterede
1884 med Fortællingen »Juleaften paa Kvisten«,
der efferfulgtes af andre Fortællinger. To
Enaktere »Stor i Skrøbelighed« (1897) og
»Guldkareten« (1898) er blevet opført paa det kgl.
Teater.
H. A.

Beuckelszoon, J., se Bokelson.

Beugnot, J. C. Rettelse, Sp. 1, L. 2 f. n.:
1807 læs: 1808

Beuthen, Oberbeuthen, (1925) 86881 Indb.,
Niederbeuthen, (1925) 3246 Indb.

Beuvron, se Loir-et-Cher.

Bevagna, (1925) 6481 Indb.

Bewdley, (1927) 2612 Indb.

Beveren, (1921) 11503 Indb.

Beverley, (1927) 13850 Indb.

Beverloo, (1921) 1592 Indb.

Beverly, (1920) 22561 Indb.

Beverwijk, (1921) 7721 Indb.

Bevis. I dansk Ret gennemfører nu
Retsplejeloven af 11. April 1916, ikrafttraadt 1.
Oktbr. 1919, Bevisbedømmelsens fuldkomne
Frihed, saavel indenfor den borgerlige Retspleje,
jfr. §§ 281 og 292, som indenfor
Strafferetsplejen, jfr. §§ 896 og 924.
A. D. B.

Bevisbyrde. Retsplejeloven giver lige saa
lidt som tidligere gældende Ret almindelige
Regler om B.’s Fordeling. Ejheller i den
enkelte Sag vil Parterne forud for Dommen
kunne fordre Rettens Udtalelse om Fordelingen i
den enkelte Sag; thi dette udelukkes
udtrykkeligt ved § 352 (Landsret), § 408 (Højesteret) og
§ 434 (Underret). Enkelte positive Regler om
B. giver Retsplejeloven dog, saaledes i § 230
angaaende Spørgsmaalet, om en Sag hører
under Underret eller Landsret, og i § 298 om
Beviset for Besiddelsen af Dokumenter; men
disse Regler er næppe andre, end hvad
almindelige Retsgrundsætninger vilde føre til.
A. D. B.

Bevis in perpetuam rei memoriam.
Ifølge Retsplejeloven kan Bevisførelse (særlig ved
Vidneførsel eller Syn og Skøn) normalt først
finde Sted efter Tingfæstelse af Retssag
angaaende Bevisførelsens Genstand. Men
Undtagelse herfra kan dog gøres, naar der er Fare
for, at Beviset kan forspildes, og i Praksis
foregaar navnlig Optagelse af Syn og Skøn i
ret vidt Omfang, forinden Sag er tingfæstet.
A. D. B.

Beviskendelse. Reglerne om Afsigelse af B.
ved Sø- og Handelsretten er ophævet ved
Retsplejeloven. — Se iøvrigt Bevisbyrde.
A. D. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free