Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bibliotek - Bicester - Bidaspes - Biddeford - Biddulph - Bideford - Bidellus - Bidjar - Bidpai's Fabler - Bidproblem - Bie, O. - Biebrich - Biebrz - Biel - Bielefeld - Bielitz - Biella - Bielsko - Biermer, M. - Biersted - Bigami
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedbibliotek for Medicin, Matematik,
Naturvidenskaberne samt Geografi i Almindelighed,
fysisk Geografi og Antropologi.
For den danske Litteraturs Vedkommende er
efter Kommissionens Forslag gennemført en ny
Lov af 1. Juli 1927 om Pligtaflevering af
danske Tryksager til Afløsning af Loven at 1902.
I den nye Lov er der gennemført en meget
betydelig Indskrænkning af Afleveringen af
Smaatryk o. lign. til Det kgl. B. og
Statsbiblioteket i Aarhus, medens Universitetsbiblioteket
ikke længere har Pligtaflevering fra
Bogtrykkerne, men har Ret til hos Forlæggere og
andre Udgivere at rekvirere de Bøger og andre
Tryksager, det har Brug for. En
Indskrænkning i Forholdet til den tidligere Lov er
endvidere Bestemmelsen om, at Det kgl. B. ikke
længere skal have afleveret 2, men kun 1
Eksemplar fra Bogtrykkerne. Loven af 1927
repræsenterer overhovedet en ret radikal
Forandring paa dette Omraade og vil formentlig
gøre sin Virkning gældende ogsaa i de andre
nordiske Landes Pligtafleveringsbestemmelser,
naar disse tages op til Revision.
Hvad Fagbibliotekerne angaar, foreslog
Kommissionen bl. a. en Koncentration af den
tekniske Litteratur i Teknisk Bibliotek paa
Polyteknisk Læreanstalt og af den botaniske
Litteratur i Botanisk Haves B.; til disse B.
foresloges overført Universitetsbibliotekets
Samlinger indenfor de nævnte Fag. Endelig blev
der i Kommissionsbetænkningen optrukket
Retningslinier for de andre Fagbibliotekers
fremtidige Boganskaffelser og for deres
Samarbejde med de to Hovedbiblioteker.
For Statsbibliotekets Vedkommende delte
Kommissionen sig i et Flertal, der lagde Vægt
paa B.’s Stilling som Central for den
videregaaende Oplysning i Provinsen, og et
Mindretal, der fremhævede dets rent videnskabelige
Opgaver; der toges ikke Stilling til de
Problemer, som opstaar, naar Universitetsplanerne i
Aarhus efterhaanden i stigende Omfang maatte
blive realiseret.
C. S. P.
Bicester, (1927) 2994 Indb.
Bidaspes, d. s. s. Djelam.
Biddeford, (1920) 18008 Indb.
Biddulph, (1927) 8502 Indb.
Bideford, (1927) 9112 Indb.
Bidellus, d. s. s. Biddle.
Bidjar, se Verdenskrigen, S. 815.
Bidpai’s Fabler, d. s. s. Kalilah wa
Dimnah.
Bidproblem, se Bid.
Bie, O., har af større Arbejder yderligere
udgivet »Das Libretto«, »Schubert« og »Das
deutsche Lied«.
W. B.
Biebrich, (1925) 21257 Indb.
Biebrz, d. s. s. Bobr.
Biel, (1920) 35415 Indb.
Bielefeld, (1925) 86062 Indb.
Bielitz (Flod), se Biela.
Biella, (1921) 25221 Indb.
Bielsko, d. s. s. Bielitz.
Biermer, M., d. 1913.
* Biersted, Stationsby,
Aalborg—Fjerritslev-Banen, 267 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Bigami. De væsentligste nugældende
familieretlige Regler om B. findes i Ægteskabsloven
af 30. Juni 1922. B., som Loven forøvrigt
benævner Tvegifte, er selvfølgelig som hidtil
forbudt (§ 14); men indgaas det alligevel, er det
ingen Nullitet. § 42 siger nemlig, at det
bigamiske Ægteskab bliver at omstøde ved Dom,
medmindre det tidligere Ægteskab er ophørt,
inden Sag er anlagt. Ved det tidligere
Ægteskabs Ophør bliver det bigamiske Ægteskab
altsaa fuldtud gyldigt. Sag til Omstødelse kan
anlægges ikke alene af det offentlige, men
ogsaa af Bigamen og hver af dennes to
Ægtefæller. Det offentlige har Pligt til at anlægge
Omstødelsessag, hvis ingen af Parterne gør
det; men ifølge Retsplejelovens § 448 f. kan
Justitsministeriet dog bestemme, at det
offentliges Sagsanlæg skal udsættes, navnlig hvis
Bigamens første Ægtefælle benytter sin Ret til
at kræve Skilsmisse paa Grund af det
begaaede Bigami. — Med Hensyn til B.’s
Retsvirkninger indfører Ægteskabsloven den meget
betydningsfulde Ændring, at det er gyldigt,
saalænge det bestaar, og at dets Omstødelse
kun har fremtidig Virkning. Dette følger af
Ægteskabslovens almindelige Regler om
Retsvirkningerne af omstødelige Ægteskaber og af
disses Omstødelse og medfører bl. a., at de af
Bigamen og hans bigamiske Ægtefælle
forinden Omstødelsen avlede Børn altid er ægte.
Angaaende de almindelige Retsvirkninger af
det bigamiske Ægteskab og dets Omstødelse
henvises til Artiklen Skilsmisse. Af
særlige Regler for B. kan nævnes Lovens § 50,
sidste Stykke, som for det Tilfælde, at en
Person dør, efterladende sig to Ægtefæller,
bestemmer, at Ret mod Trediemand til
Erstatning, Pension eller andet økonomisk Gode (f.
Eks. en Forsikringssum), som ved Dødsfald
tilfalder en efterlevende Ægtefælle, skal
tilkomme Ægtefællen i det første Ægteskab, hvis ikke
andet fremgaar af Omstændighederne.
Konsekvensen af, at det bigamiske Ægteskab bestaar,
indtil det omstødes, og af at det første
Ægteskab selvfølgelig ligeledes vedbliver at være
gyldigt, indtil det ophører ved Død, Skilsmisse
eller Omstødelse, er, at Bigamen i et kortere
eller længere Tidsrum lever i 2 gyldige
Ægteskaber. Dette volder særlige Vanskeligheder
ved Skifte, f. Eks. i Tilfælde af Bigamens Død,
hvor der i begge Ægteskaber har bestaaet
Formuefællesskab. Spørgsmaalet er ikke
udtrykkeligt løst i Ægteskabsloven. Det kunde iøvrigt
ogsaa opstaa i tidligere Ret, nemlig hvor
Bigamen eller hans anden Ægtefælle var i god
Tro, saaledes at det bigamiske Ægteskab
havde visse Retsvirkninger. Den naturligste
Løsning vil vistnok hyppigt være, at den samlede
Formue deles i 3 Dele, der fordeles med 1/3 til
hver af de 3 Parter, dog at hver af
Ægtefællerne i det bigamiske Ægteskab ifølge
Ægteskabslovens § 46 altid af dettes Fællesbos
Masse har Ret til at udtage, hvad de har indbragt,
eller dettes Værdi. Iøvrigt vil Forholdet stille
sig saa forskelligt i de enkelte Tilfælde (om
begge Ægteskaber eller kun det ene af dem
ophører, om der foreligger god eller ond Tro
m. v.), at en for alle Tilfælde gældende fast
Regel vanskeligt lader sig opstille. -
Bestemmelsen om Straf for B. i Straffelovens §
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
