Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Billedtelegrafi - Billesborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget lavt Tryk. Naar Cellen træffes af Lys,
frigøres der fra Kaliumbelægningen et Antal
Elektroner, der — indenfor visse Grænser —
er proportionalt med den Lysmængde, som
træffer Cellen. Hvis der tilvejebringes en
passende Spændingsforskel imellem
Kaliumbelægningen og Traadgitteret, idet Traadgitteret gøres
positivt, vil alle Elektronerne flyde over til
Traadgitteret, og der vil saaledes i
Tilledningerne flyde en elektrisk Strøm, hvis Styrke er
proportional med Fotocellens Belysning. Det
fremgaar heraf, at der i Kredsen B1 Fc R (Fig.
1) vil gaa en Strøm, der forløber paa samme
Maade som Belysningen paa Fotocellen og
derfor faar samme Form som vist i Fig. 3 c.
Da Spændingen over Modstanden R paavirker
Gitteret i første Elektronrør i Forstærkeren F,
vil man i Udgangskredsen af Forstærkeren faa
en Strøm af Form som vist i Fig. 3 d. Denne
Strøm kan karakteriseres som en Vekselstrøm
(»Bærebølge«), der er moduleret i
Overensstemmelse med Lys- og Skyggeovergangene i
Billedet (angaaende Modulation, se Artiklen om
Radiotelefoni).
Den modulerede Vekselstrøm sendes ud paa
Linien til Modtagerstationen, hvis Indretning
fremgaar af den nederste Del af Fig. 1. Lyset
fra Metaltraadslampen M2 passerer igennem
Linsen L4, et Lysrelais bestaaende af to
Nicholske Prismer (s. d., Suppl.) N1 og N2,
imellem hvilke er anbragt en Kerr-Celle K, derfra
videre gennem Linsen L3, Prismerne P3 og P4 og
koncentreres af Linsen L6 i et Punkt paa en
fotografisk Film, der er viklet omkring Valsen V2.
V2 roterer synkront med Afsenderens Valse V1,
og L6 og P4 forskydes i Retning af Valsens
Akse paa samme Maade som P2 og L3 paa
Afsenderen. Kerr-Cellen bestaar af et Glaskar
fyldt med Nitrobenzol, hvori der er anbragt to
Kondensatorplader, og den er anbragt saaledes,
at Lysbundtet passerer imellem
Kondensatorpladerne. Det første Nicholske Prisme N1
stilles saaledes, at det gennemgaaende Lys er
polariseret i et Plan, der danner en Vinkel
paa 45° med Kondensatorpladerne, det andet
N2 stilles paa Mørke. Hvis man bibringer
Kondensatorpladerne en Spændingsforskel, vil
Nitrobenzolen blive dobbeltbrydende, og des mere
jo større Spændingsforskellen er. Det Lys, der
er passeret K, vil derfor være elliptisk
polariseret, og en Del af Lyset vil trænge igennem
N2. Fig. 4 viser den Lysmængde, der trænger
igennem Systemet i Afhængighed af
Spændingen mellem Kondensatorpladerne.
Den fra Afsenderstationen modtagne
modulerede Vekselstrøm tilføres Forstærkeren F2
(Fig. 1), hvis Udgangsklemmer over
Polarisationsbatteriet B2 er tilsluttet
Kondensatorpladerne i Kerr-Cellen. Polarisationsspændingen
er valgt saaledes, at Kerr-Cellens Arbejdspunkt,
naar der ikke modtages Signaler, er α, Fig. 4
(omkring 200 Volt). Hvis der nu modtages en
Vekselstrøm, vil de positive Halvbølger
aabenbart give Lys gennem Lysrelaiset, medens de
negative er uden Virkning. Har
Vekselstrømmen Form som Fig. 3 d, vil Lysstrømmen
igennem Nicholprismerne, og dermed
Belysningen i Billedpunktet paa V2, forløbe som Fig.
3 c. Da Bærefrekvensen er saa høj, at Valsen
kun bevæger sig ganske lidt i Løbet af en
Periode, vil Filmen efter Fremkaldelse udvise
en Sværtning, der stemmer overens med
Kurven Fig. 3 b, og saaledes danne et Negativ til
Billedet paa Afsenderstationen. Det er iøvrigt
muligt at faa positive Billeder paa Modtageren.
Dette opnaas ved at indskyde en ekstra
Fotocelle paa Afsenderen med Bagsiden mod Fc,
saaledes at den rammes af en Del af Lyset
fra L3; de to Fotoceller forbindes i en
Wheatstones Bro, hvor R er Diagonalforbindelse,
saaledes at Strømmen igennem R bliver afhængig
af Forskellen imellem Belysningen paa de to
Fotoceller.
Synkronismen imellem Omdrejningerne af
Valserne paa Afsender og Modtager opnaas
derved, at der paa Akslerne er anbragt smaa
Synkronmotorer af lignende Konstruktion som
la Cour’s Tonehjul; Vekselstrømmen, der
driver disse, faas fra elektrisk drevne
Stemmegafler, der er afstemt nøjagtig ens, og som ved
Termostatindretninger holdes paa konstant
Temperatur. Den egentlige Drivkraft leveres af
Jævnstrømsmotorer, og Synkronmotorerne
virker accelererende, hvis Omdrejningstallet bliver
for lavt, retarderende, hvis Omdrejningstallet
bliver for højt.
Da saavel Fotocellen som Kerr-Cellen er
praktisk talt uden Træghed, og Forstærkerne
kan bygges til meget høje Frekvenser, sættes
Grænsen for den Hastighed, hvormed
Billederne kan overføres, af de Ledninger, der
benyttes til Overførelsen. Ved Telefonkabler
benyttes en Bærefrekvens paa 1125 Perioder pr.
Sekund; et Billede paa 18 X 26 cm overføres
paa 19 Minutter ved en Linietæthed paa 0,2
mm. Ved Anvendelse af Radioforbindelse kan
man ved Benyttelse af korte Bølger opnaa
langt større Overføringshastighed.
I De Forenede Stater i Nordamerika har et
af Western Electric udviklet System fundet
Anvendelse. Systemet adskiller sig fra Karolus’
væsentligst derved, at Modtagerens Lysrelais
bestaar af et Strenggalvanometer, hvis Udslag
bringes til at aabne mere eller mindre for
Lyset, og derved, at Synkroniseringen opnaas
ved at sende Vekselstrøm til
Synkronmotorerne ad Ledningen fra den ene Station til den
anden; endvidere sker Bærebølgens
Modulering ad elektrisk Vej, og ved Afsendelsen
benyttes gennemfaldende Lys, hvilket
nødvendiggør Fremstillingen af en gennemsigtig Kopi
af det Billede, der skal sendes.
B. kan ventes at faa Betydning, ikke blot til
Overføring af Billeder, men ogsaa til
Telegrafering af Dokumenter i Facsimile, endvidere
til Telegrambefordring, idet det er muligt at
overføre et givet Ordantal hurtigere og
billigere ved B. end ved almindelig Telegrafering,
ligesom Fejltelegrafering er udelukket.
Fr. Heegaard.
* Billesborg, Herregaard i Bjeverskov
Herred, hed oprindelig Egøjegaard, blev af Fru
Kirsten Munk nedbrudt og gjort til Ladegaard,
genopbygget 1653 af Rigsraad Christen Skeel,
der kaldte den Rudholt efter sin Hustru. Fru
Kirsten Bille opførte den nuværende
Hovedbygning, og efter hende fik Gaarden det
nuværende Navn. Areal 323 ha. Ejer Vallø Stift.
N. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
