- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
153

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandkorps - Brandon - Brandon - Brandon and Byshottles - Brandrud, A. - Brandrør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Betydning, men som ikke før har været mulig.
I Kjøbenhavns Brandvæsen gik man med
Vedtagelsen af Kjøbenhavns Kommunes Budget for
1919—20 over til 8 Timers Arbejdsdag, og
Korpsets Styrke steg som Følge heraf med 58
Mand, idet Vagtordningen ændredes fra den i
1907 indførte: 1 Døgns Vagt fulgt af 1 Døgns
Vagtfrihed til gennemsnitlig 3 Døgns Vagt pr.
Uge og 4 Døgns Vagtfrihed pr. Uge. Korpsets
Styrke er nu i alt 383 Mand, foruden
Kontorpersonale. I 1921 gennemførtes en væsentlig
Del af Automobiliseringen, idet der anskaffedes
7 Motorsprøjter, 7 Motortendere og 8
Ambulancevogne. Motorsprøjterne kan yde 1500
Minutliter ved 90 m Løftehøjde, Motoren er paa 60
eff. H. K. I 1922-24 anskaffedes desuden en
25 m høj automobil Taarnstige og en 22 m høj
automobil Afprotsstige. Paa to af Stationerne
findes der nu ikke mere Heste. Paa de øvrige
Stationer findes Heste til Fremføring af Stiger
og til Fremføring af det Materiel
(Dampsprøjter og Tendere), som bruges til Udrykning pr.
Jernbanetog til Byer og Slotte paa Sjælland.
I 1928 er anskaffet en let tohjulet Motorsprøjte
(750 Minutliter ved 60 m Løftehøjde) til
Skumslukning, som nu er ved at blive almindelig
anvendt, særlig overfor brandfarlige Vædsker.
I 1928 er der paabegyndt Opførelsen af en ny
Station paa Enghavevej til Afløsning for
Vagten i Absalonsgade og Vagten med det lejede
Mandskab i Skolegade i Valby. Stationen blev
taget i Brug i Novbr. 1929. 1. Maj 1930 blev
Overgangen til fuld Automobildrift afsluttet ved
Anskaffelsen af yderligere 10 Motorkøretøjer,
bl. a. et Stk. 28 m høj Taarnstige og 6
Automobilsprøjter, hver med en 22 m høj
Afprotsstige. Samtidig paabegyndtes Uddannelse af
Korpset i at bruge røgbeskyttende
Hjælpemidler, Gasmasker m. m. Kjøbenhavns
Brandvæsen, der før Krigen kostede c. 1 1/2 Kr.
pr. Indbygger, koster nu lidt over 4 Kr. pr.
Indbygger pr. Aar (4,23 Kr. i 1927—28 og 4,39
Kr. i 1926-27).
P. V.

Brandon eller Little Ouse, se Ouse.

Brandon, (1921) 15397 Indb.

Brandon and Byshottles, (1927) 18890 Indb.

Brandrud, A., fuldførte 1915 »Den kristne
kirkes historie« og skrev forøvrigt bl. a.
»Teologien ved det kgl. Frederiks universitet
1811—1911« (i Univ.’s Jubilæumsskrift 1911) samt en
Studie over Biskop Jens Nilssøn af Oslo (i
Univ.’s Program ved Reformationsjubilæet 1917).
Wt. K.

Brandrør. Den under Verdenskrigen vundne
Erkendelse af, at den med Tidsrør
(dobbeltvirkende Brandrør) forsynede Granatkardæsk
under Krigsforhold var for kompliceret og dyr
at fremstille, for vanskelig at skyde med for
mindre erfarne Befalingsmænd og i stopping
power
overfor en Fjende Brisantgranaten
underlegen, har bevirket en stærkt forøget
Anvendelse af Brisantgranaten, som man derfor
til Brug mod levende Maal har maattet
forsyne med et følsomt, hurtigvirkende
Perkussionsbrandrør. Dette kan nemlig bringe
Granaten til Sprængning i samme Øjeblik, den
berører Jordoverfladen, saaledes at det mindst
mulige Antal Sprængstykker gaar i Jorden.
B.’s Følsomhed opnaar man ved at lade det
Medium, som Projektilet rammer, udøve en
direkte Paavirkning paa de bevægelige
Brandrørsdele, der samtidig gøres saa lette som
muligt. Et B. efter dette Princip kaldes et
Stødrør i Modsætning til de tidligere
anvendte Inertirør (se Artiklen Brandrør), i
hvilke Perkussionsspidsen, naar Projektilet
retarderes i Anslaget, ved sin Inerti slynges
imod Fænghætten (eller omvendt).

Fig. 1 viser i naturlig Størrelse Snittet
igennem et moderne Stødrør af fransk Model
(Schneider-Remondy). I Anslagsøjeblikket vil
det Medium, Projektilet rammer, ved et Tryk
paa Hætten retardere B., og da Hættens
Overflade er stor og B.’s Masse er lille, vil
Retardationen blive betydelig, selv om Mediet
i sig selv har ringe Modstandskraft (blød Jord,

illustration placeholder
Fig. 1. Brandrør.


illustration placeholder
Fig. 2. Brandrør.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free