- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
158

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brejninge - Brekke - Brekke, K. O. - Bremanger - Bremen - Bremerhaven - Bremervörde - Bremgarten - Bremnes - Brems, Anders - Bremse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1916: 1343). B. er Holdeplads paa Banen
mellem Fredericia og Vejle.
M. S.

Brekke, Herred, Ytre Sogn Sorenskriveri,
Sogn Politidistrikt, Sogn og Fjordane Fylke.
(1920) 958 Indb. Antagen Formue 1927 var 1,69
Mill. Kr. og Indtægt 420000 Kr.
M. H.

Brekke, K. O., tog 1927 Afsked fra sit Embede
som Rektor ved Bergens Katedralskole.
Wt. K.

Bremanger, Herred, Sunnfjord
Sorenskriveri, Fjordane Politidistrikt, Sogn og
Fjordane Fylke. (1920) 2890 Indb. Af Arealet 347
km2 er 7,6 km2 Ager og Eng, 50 km2 Skov, 13,6
km2 Ferskvand, Resten er Snaufjeld og Myr.
Paa Gaarden Grotle laa Grótl Kirke, omtalt
1345. I Nærheden flere Stenalderfund. Antagen
Formue 1923 var 3,1 Mill. Kr. og Indtægt
833000 Kr.
M. H.

Bremen. Fristaten B. har (1925) 338846
Indb. 1321,6 pr. km2. Heraf er 86,2 %
Protestanter, 6,5 % Katolikker, 6,3 % Jøder. 5520 var
Udlændinge. B. (»Freie Hansastadt B.«) er den
mindste Stat i det tyske Rige. Konstitutionen af
18. Maj 1920. Regeringen (Bürgerschaft) bestaar
af 120 Medlemmer fordelte efter Folketallet i
Statens 4 Omraader, nemlig Byen B.,
Landdistrikterne (14 Kommuner), Bremerhaven og
Vegesack. Bürgerschaft vælges for 3 Aar og
vælger 14 Senatorer og besidder den lovgivende
Magt. Senatet leder Regeringshandlingerne,
repræsenterer Staten udadtil og besidder den
udøvende Magt. Blandt de 14 Senatorer vælges
2 Borgmestre, hvoraf den ene,
Første-Borgmesteren, tillige er Præsident. Senatet er
tillige Magistrat i Byen B., medens Bremerhaven
og Vegesack har sin egen Forvaltning.
Landdistrikterne har en Kredsdag og et Kredsudvalg
under Forsæde af en Senator (Landherr).
Bürgerschaft er tillige Borgerrepræsentation i Byen
B. — Retsvæsenet omfatter 2 Amtsgerichte og
en Landgericht begge under en
Oberlandesgericht i Hamburg. 1926 udgjorde
Statsindtægterne 70405215 Reichsmark og Statsudgifterne
68529561 Reichsmark. Statsgælden udgjorde 1.
April 1924 23,5 Mill. Reichsmark. Landsfarverne
er rødt og hvidt. Flaget er rødt og hvidt med
8 horizontale Striber. Langs Flagstokken 2
Rækker afvekslende røde og hvide Kvadrater.

Byen B. har (1925) 294966 Indb. og omfatter
86,34 km2. Under Verdenskrigen fuldførtes
Mittellandkanalen, som sætter B. i Forbindelse
med Westfalen og Rhinlandet, hvilket er af
stor Betydning for B.’s Handel og Skibsfart.
Sejlløbet til B. er nu 7,5 m dybt. Frihavnen
omfatter 1,08 km2. 1927 var hjemmehørende i
B. 446 søgaaende Skibe med 982414
Brutto-Registertons. Heraf 23 Sejlskibe (17076
Registertons), 130 Slæbebaade (44315 Registertons), 280
Dampere (864613 Registertons) og 13
Motorskibe (56410 Registertons). 1924 ankom til B.’s
Havn fra øvre Weser 2572 Skibe med 841000
Registertons, fra nedre Weser 3503 Skibe med
1006000 Registertons, og s. A. afgik fra B.’s
Havn til øvre Weser 2583 Skibe med 847000
Registertons, til nedre Weser 3418 Skibe med
978000 Registertons. — 6. Novbr. 1918 udbrød
Revolutionen. 14. Novbr. 1918 var Magten i
Hænderne paa et Arbejder- og Soldaterraad. De
talrige Kommunister udraabte 10. Jan. 1919 den
socialistiske Republik. Byen styredes af
Folkekommissærer. Men Rigsregeringen greb ind, og
Rigstropperne besatte under Kampe 4. Febr.
1919 Byen B., hvorpaa en højre-socialistisk
Regering overtog Styrelsen.
M. H-n.

Bremerhaven. (1925) 23896 Indb. Frihavnen
omfatter nu 2,75 km2. 1924 ankom 954 Søskibe
med 1,9 Mill. Registertons. Siden før
Verdenskrigen har man i B. arbejdet paa en ny
Kæmpesluse, som nu er ført saa vidt frem, at den
ventes overgivet i fuld Drift 1932. Slusekamret
er 372 m langt og 60 m bredt og er et af
Verdens største. Den hidtilværende »Grosse
Kaisersleusse« er 223 m lang og 30 Aar gammel, men
kan ikke rumme de største søgaaende Skibe. Til
den nye Sluse er knyttet en Drejehavn paa
400 m.
M. H-n.

Bremervörde, (1925) 4286 Indb.

Bremgarten, (1920) 2688 Indb.

Bremnes, Herred, Sunnhordland
Sorenskriveri, Hordaland Fylke. (1920) 3411 Indb.,
123,8 km2, svarer til B. Sogn af Finnaas
Præstegæld. Herredet udgør den nordlige Del af
Bømmeløen (Bømlo) med udenforliggende
talrige Øer og Holme ved Mundingen af
Hardangerfjorden. Terrainet bestaar af lave til Dels
skovbevoksede Aase og Bjergknauser, hvis
Højde sjælden gaar over 100 m. Den
kegleformede Top Siggen naar dog op i 473 m. Kendt
som Sømærke. Kysten er stærkt indskaaret.
Den vigtigste Næringsvej er Fiskeri, særlig
spiller Vaarsildefisket en stor Rolle. Af
industrielle Anlæg mærkes flere Granitbrud, en
Hermetikfabrik, et Røgeri og Sildesalteri, en
Trævarefabrik, en Motorfabrik. — Antagen Formue
1925 var 4,8 Mill. Kr. og Indtægt 1259000 Kr.
M. H.

* Brems, Anders, dansk Sanger, f. 12,
Aug. 1877 i Herslev (Jylland); oprindelig
uddannet som Instrumentalist deltog han, som
Klarinettist, i Koncertlivet i Kjøbenhavn, men
gik efterhaanden over til at blive Sanger
(Baryton), og nød bl. a. godt af Messchaerts
Undervisning ved »Hochschule« i Berlin; i en
Aarrække er B. optraadt som yndet
Romancesanger (ogsaa paa Kunstrejser til Sverige og
Norge), ligesom han i de senere Aar har
udfoldet en omfattende sangpædagogisk
Virksomhed.
W. B.

Bremse. 1907 og 1909 afholdtes nogle
internationale Konferencer i Bern, hvori de fleste
europæiske Jernbaneforvaltninger deltog, og paa
hvilke Spørgsmaalet om en international,
gennemgaaende og automatisk virkende
Godstogsbremse blev behandlet; Resultatet var
Affattelsen af »Berner-Programmet«, der indeholder
en Række Betingelser, som en saadan B.
skulde tilfredsstille, og siden da har de store
Bremseselskaber arbejdet ivrigt paa at løse
nævnte Opgave, nemlig Hardy i Østrig,
Westinghouse i Ungarn og Knorr i
Preussen. Hardy kom først frem med sin
automatiske Vakuum - Godstogs - Hurtigbremse, der
bl. a. havde den store Fordel fremfor
Etkammer-Trykluftbremserne, at B. kunde løses
trinvis, hvilket havde stor Betydning ved Kørsel
paa lange og stærke Faldstrækninger, medens
Trykluftbremserne skulde løses fuldstændigt,
førend der atter kunde foretages en ny og
mindre kraftig Bremsning. Derefter fremkom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free