- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
163

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broager - Bro, Bro, Brille - Brobyværk - Brocatello - Brociliande - Brock, T. - Brockdorff - Brockenhuus - Brockhaus, F. A. - Brockhurst - Brockhusen, Theo von - Brockman, F. - Brockport - Brockton - Brockville - Brod - Brodal - Brodersen, Viggo - Brodfeld - Brodick - Brodnica - Broek - Brofeldt, J. - Brogbøjle - Broge - Broglie, L. de - Broglio - Broken - Broken Hill - Brokraner - Broksø - Brolykke - Brolægningsafgift - Bromberg - Brombly

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sønderborg Amt). Sognet, der er det folkerigeste
i de sønderjyske Landdistrikter, omfatter
Halvøen B. Land (4314 ha) og havde 1925 4980
Indb. (1921: 4699, 1910: 5154).

Byen, som ligger 8 km Vestsydvest for
Sønderborg, havde 1925 1119 Indb. (1921: 1065).
Der er Præstegaard, Læger, Apotek, Skole,
Real- og Kostskole, Bank, Spare- og
Laanekasse, Elektricitetsværk, Fattiggaard,
Fællesmejeri, Brugsforening, Gæstgiveri m. m. — B.
er Station paa Sidebanen
Vester-Sottrup—Skelde og har Postkontor og Telegrafstation. I
Sognet er der nu kun 20 Teglværker (se
Artiklen Egernsund).
M. S.

* Bro, Bro, Brille. Børneleg. To af
Børnene, der hemmeligt har aftalt, hvem af dem
der er Sol, og hvem der er Maane, Æble eller
Pære eller andet, stiller sig lige over for
hinanden og danner en Bro ved at tage hinandens
Hænder og løfte Armene i Vejret. De andre
Deltagere danner en Række, holder fast i
hinanden og vandrer under Broen, idet de synger:

Bro, Bro, Brille,
Klokken ringer elleve,
Kejseren staar paa sit høje, hvide Slot,
saa hvidt som et Kridt, saa sort som et Kul.

Fare, fare Krigsmand,
Døden skal du lide,
den, der kommer allersidst,
skal i den sorte Gryde.

Første Gang, saa la’r vi ham gaa,
anden Gang gør vi ligesaa,
tredie Gang saa ta’er vi ham
og putter ham i Gryden.


Den, der befinder sig under Broen, idet de
sidste Ord af Sangen synges, bliver taget til
Fange, ved at man sænker Armene ned over
ham og holder ham fast. Man giver ham nu,
hviskende, Valget, om han vil til Sol eller Maane,
og naar han, ligeledes hviskende, har valgt,
tager han Opstilling bagved. Legen begynder
nu forfra, og naar alle er taget til Fange og
saaledes fordelte i to Rækker bagved Sol og
Maane, kæmper de to Partier mod hinanden,
idet man fatter sin Formand om Livet og
trækker til, medens Sol og Maane holder fast
i hinandens Hænder.

I talrige Varianter findes denne Leg her og
i andre europæiske Lande, maaske over den
hele Jord. (Feilberg, »Bro, Bro,
Brille-Legen« i »Svenska landsmål«, 1905, Hæfte 2).
Den benævnes her i Landet ogsaa »Holde op
for Sol og Maane«, »Holde op for Kongens
Port«, »Hold Porten op« (Harboøre) og »Den
sorte Gryde«. Paa Island kaldes den
»Brúarleikur« (Olafur Daviðsson, II,
»Skemtanier«, S. 32 m. m.) og »Fram, fram, fylking«.
Fr. K.

Brobyværk, Stationsby (med Sognebyen
Sønder-Broby), havde 1925 499 Indb. (1921: 565,
1916: 401). Der er Lægebolig, Dyrlæge,
Andelsmejeri, Elektricitetsværk, Mølle, Kro,
Markedsplads, Vognfabrik m. m. B. er Station paa
Privatbanen Odense—Sønder-Broby—Faaborg og
har Postkontor og Telegrafstation.
M. S.

Brocatello, se Marmor, S. 652.

Brociliande, se Brezilian.

Brock, T., d. 22. Aug. 1922. Han udførte
Rytterstatuen af den sorte Prins for Leeds
(1902) og sammen med Sir A. Webb
Nationalmindesmærket foran Buckingham-Slottet i
London (1911). Han adledes 1911.
A. Hk.

* Brockdorff, Hovedgaard i Bjerge Herred,
Nord for Kjerteminde, hører under Baroniet
Schelenborg, hed oprindelig indtil 1785
Grønlund. Areal 521 ha.
N. J.

Brockenhuus, Slægten. Grev Frands
B.-Schack
afgik 1924 som Chef for det kgl.
Teater.
P. B. G.

Brockhaus, F. A., Firmaet, Nuværende
Indehavere: Sagfører Fritz B. (fra 1905) og
Hans B. (fra 1914).
Alex. S.

Brockhurst, se Portsmouth.

* Brockhusen [-hu.zən], Theo von. tysk
Maler, f. 16. April 1882 i Margrabowa
(Østpreussen), d. April 1919 i Berlin. Han uddannedes i
Königsberg, blev førende for ung Kunst i
Berlin, Præsident for Berlins Secession og udførte
i energisk Foredrag farverige Billeder i v.
Gogh’s Mønster.
A. Hk.

Brockman, F., se Ydre Mission, S. 533.

Brockport, (1920) 2980 Indb.

Brockton, (1920) 66254 Indb.

Brockville, (1921) 10043 Indb.

Brod, By i Jugoslavien, (1921) 1543 Indb.

* Brodal, Stationsby, Skive—Spøttrup-Banen.
(Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).

* Brodersen, Viggo, dansk Musiker, f. 26.
Marts 1879 i Lyngby (Sjælland), uddannet som
Pianist, bl. a. af L. Glass, lever i Birkerød,
har, paa dansk og tysk Forlag, navnlig
udgivet en Række Klaverkompositioner, men
ogsaa Violinsonate, Stryge-Kvartet og Sange.
W. B.

Brodfeld, se Broos.

Brodick, se Arran.

Brodnica, d. s. s. Strasburg.

Broek, (1921) 1580 Indb.

Brofeldt, J., d. 1921.

Brogbøjle, se Kanonbrog.

Broge, se Fodtøj, S. 330 og Dragt, S.
368, 369, 370, 374.

Broglie, L. de, nulevende fransk Fysiker, fik
Nobelprisen i Fysik 1929. B.’s vigtigste Arbejde
(1924) omhandler Analogien mellem Bølgers
Udbredelse og Bevægelsen af materielle
Partikler, hvor han indførte Bølgebegrebet i
Mekanikken. Dette for Kvanteteorien yderst
betydningsfulde Skridt blev Udgangspunktet for den
af Schrödinger (s. d. Suppl.) grundlagte
Bølgemekanik (s. d. Suppl.).
O. Klein.

Broglio, se Chianti.

Broken, se Murray.

Broken Hill, (1921) 26337 Indb.

Brokraner, se Kullosningskraner.

* Broksø, Herregaard, i Tybjerg Herred,
opkaldt efter Fru Lisbet Brok til Gisselfelt.
Hovedbygningen er af Bindingsværk fra
Begyndelsen af 18. Aarhundrede. Areal 495 ha.
N. J.

* Brolykke, Jernbaneholdeplads,
Rudkøbing—Bagenkop-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Brolægningsafgift. Den kjøbenhavnske B.
er ophævet, se under Ejendomsskatter.

Bromberg, polsk Bydgoszcz, nu By i
det polske Wojwodi Pomorze. (1921) 87643
Indb.
M. H-n.

Brombly, d. s. s. Blybromid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free