Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brunkulle - Brunlanes - Brunot, Ferdinand - Brunow, L. - Brunrust - Bruns, E. H. - Brunshaab - Brunstensbrunt - Brunswick - Brunswick - Brunsvigerblaat - Bruny - Brus - Brus - Brusk - Bruskbat - Bruskganoider - Bruskhoved - Bruskok - Bruskop - Bruskudvækster - Brussa - Brussilov, Alexei Alexejevitsch - Bruttopræmie - Bruun, Cajus Marius Zeuthen - Bruun, C. A. - Bruun, Chr. W. - Bruun, J. S. F. - Bruun, L. V. - Bruun, M. C. - Bruun, N. Th. - Bruun, P. D. - Bruusgaard - Bruusgaard, C. F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brunkulle, se Nigritella.
Brunlanes, Herred, Larvik Sorenskriveri,
Vestfold Fylke. (1920) 4705 Indb. Antagen
Indtægt 1925 var 4,2 Mill. Kr. og Formue 23,6 Mill.
Kr. (Litt: L. Berg, »B. En bygdebok« [Oslo
1911]).
M. H.
* Brunot [bry’no], Ferdinand, fransk
Sprogforsker, f. 6. Novbr. 1860. 1883 blev han
Professor i Lyon. 1891 ved Sorbonne i Paris.
Hovedværker: La doctrine de Malherbe (1891),
Histoire de la langue française, 5 Bind
(1905—17), La pensée et la langue (1922).
F. S.
Brunow, L., d. 1913 i Berlin.
Brunrust, se Puccinia.
Bruns, E. H., d. 23. Septbr. 1919 i Leipzig.
* Brunshaab, Jernbaneholdeplads,
Mariager—Viborg-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Brunstensbrunt, d. s. s. Manganbrunt.
Brunswick, se Chile.
Brunswick i Maine, (1920) 5784 Indb.; i
Georgia, (1920) 14413 Indb.
Brunsvigerblaat, se Kuprikarbonat.
Bruny, d. s. s. Bruni.
* Brus, rende B.: Enkeleg, To Mand frem
for en Enke. (Litt: Evald T. Kristensen.
»Børnerim« m. m., 2039).
Fr. K.
* Brus, spille B., et Kortspil. Klørknægt,
»Spids«, er bedste Kort og stikker alle de
andre undtagen »Fri Syv«, der kun kan stikkes
af en anden Syver eller af Klørkonge. Efter
Spids kommer Hjerterkonge, »B.«, Sparotte,
Nierne i Rækkefølge, Klør, Spar, Hjerter og
Ruder. Esserne i samme Orden, Knægtene
(undtagen Spids) og Sekserne. De andre Kort
Konger (undtagen B.), Damer, Tier, Otter
(undtagen Sparotte) og Syver (i
Almindelighed) stikker ikke. Tre Spillere, er man fire,
spiller man med Makkere. Hver faar tre Kort,
man tager Stik hjem, tager op af Stammen.
Flest Stik betyder vundet Spil.
Fr. K.
Brusk, Herred, havde 1925 10768 Indb. (1921:
10311, 1916: 10219). Det hører dels til 45.
Retskreds med Tingsted Kolding og til 34.
Politikreds (Kolding), dels til 44. Retskreds med
Tingsted Fredericia og til 33. Politikreds
(Fredericia).
M. S.
Bruskbat, læs: Bruskhat
Bruskganoider, se Stør.
Bruskhoved, se Tangspræl.
Bruskok, se Brushøns.
Bruskop, se Ænder, S. 764.
Bruskudvækster, se Brusksvulst.
Brussa, tyrkisk Vilajet ved Kysten af
Marmarahavet, 13565 km2 med (1927) 399942 Indb.
Hovedstaden B. har 61451 Indb.
M. V.
* Brussilov [bru’si£åf], Alexei
Alexejevitsch, russisk General, f. 1853, d. 17. Marts
1926. B. deltog i den russisk-tyrkiske og den
russisk-japanske Krig og var ved
Verdenskrigens Begyndelse Chef for et Armékorps. Septbr.
1914 førte han en Armé i Galizien og paa
Karpaterfronten og gjorde et mislykket Forsøg paa
at rykke ind i Ungarn. 1916 kommanderede
han paa Sydvestfronten og foretog her om
Sommeren de kendte B.’ske Offensiver i Volhynien
og Galizien, der vel havde Fremgang i
Begyndelsen, men dog ikke førte til noget
Resultat. Efter Revolutionen 1917 var han
Højstbefalende i 1917, forsøgte atter en Offensiv,
men mistede Galizien, hvorefter han blev afsat
1. Aug. 1917. Efter Krigen var B., hvis
Krigsførelse var ualmindelig hensynsløs, undertiden
Raadgiver for Trotzki.
E. C.
Bruttopræmie, se Livsforsikring,
S. 937.
* Bruun, Cajus Marius Zeuthen,
dansk Skuespiller, f. 25. Febr. 1866 paa Gjøl i
Limfjorden, d. 1. Novbr. 1919 i Kjøbenhavn
B. debuterede 1888 paa Odense Teater og
tilhørte Provinsscenerne, indtil han 1901 kom til
Casino i Kjøbenhavn, hvorfra han via de andre
Privatscener 1913 arbejdede sig frem til det
kgl. Teater. Han var en rig Naturbegavelse, og
den landlige Oprindelse prægede hans Kunst.
Med elskeligt Lune, Sandhed og smaa Midler
i Udførelsen skabte han, støttet af en fortrinlig
Dialektevne, nogle lyslevende Skikkelser, saavel
fra Godserne f. Eks. Kammerherren i
»Hjortholm« og Hofjægermesteren i »Paa Plads«,
som fra Gaardene, f. Eks. Anders Olsen i
»Dønvig Præstegaard« og Christoffersen i »Den
gamle Præst«. Paa Nationalscenen, for hvilken hans
tidlige Død betød et virkeligt Tab, udførte han
adskillige muntre Roller i det løbende
Repertoire og skabte i Holberg en overmaade
komisk, bredt anlagt Figur som Dommeren i
»Hekseri eller Blind Alarm«.
R. N.
Bruun, C. A., tog 1918 Afsked som
Sognepræst ved Johanneskirken i Oslo og døde i
Østre Gausdal 17. Juli 1920.
Wt. K.
Bruun, Chr. W. Rettelse, L. 9 f. n.: Schou
læs: Suhm
Bruun, J. S. F., tog 1918 Afsked som Rektor
i Kristiansund, hvor han døde 6. Novbr. 1919.
Wt. K.
Bruun, L. V., har fortsat sin
Romanproduktion med et Par »van Zanten«-Bøger og anden
Underholdningslitteratur, der har vundet stor
Udbredelse i Tyskland. I Anledning af sin 60
Aars Fødselsdag udsendte B. en meget
interessant og stærkt personligt præget Bog »Min
Herres Penge«.
Rettelse, L. 14 f. n.: »Midnatssol« læs:
»Midnatssolen«
Bruun, M. C. Hans journalistiske
Virksomhed i Paris var særlig samlet om Journal des
Débats, hvor han var Medredaktør, og hvori
næsten alle politiske Diskussioner i en Tid var
fra hans Haand.
Bruun, N. Th. Rettelse, L. 3 f. o.: 1823 læs:
1823: Søn af Th. C. B.
Bruun, P. D. Af senere Arbejder kan
nævnes: »Erik den Røde og Nordbokolonierne i
Grønland« (1915), Selvbiografi i 4 Bind
(1925—27), samt hans sammenfattende Redegørelse for
sine Undersøgelser i Island: »Fortidsminder og
Nutidshjem paa Island 1928« (rigt illustreret).
F. J.
* Bruusgaard, Sædegaard i Galten Herred,
Sydøst for Randers; herfra er udparcelleret
Eriksborg og Karlslund. Areal 245 ha.
N. J.
Bruusgaard, C. F., blev Oberstløjtnant 1917,
Oberst og Chef for Vestre Akershus
Infanteriregiment Nr. 2 1918—1929, Lærer paa den
militære Højskole i militær Geografi siden 1917.
M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
