Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 181 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bücken, Ernst - Bydžow, Nóvy - Byfoged - Byg - Bygdemaal - Bygelinie - Bygfugl - Bygland - Bygningsfredning - Bygningslovgivning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Musikstadt«. »Der heroische Stil in der
Oper«, »Musikalische Charakterköpfe« m. m. og
redigerer det stort anlagte moderne Værk:
»Handbuch der Musikwissenschaft«. B. er Professor
ved Kölns Universitet.
W. B.

Bydžow, Nóvy, d. s. s. Neu Bydschow.

Byfoged. Efter Retsplejelov 11. Apr. 1916
anvendes Benævnelsen B. ikke mere. De
tidligere Byfogedforretninger er delte mellem
Underretsdommeren, der har overtaget alle
judicielle Forretninger foruden ganske enkelte
administrative, og Politimesteren, der med den
lige nævnte Undtagelse har arvet
Øvrighedsforretningerne, af hvilke dog nogle faa ved senere
Bestemmelser er henlagte til Byraadet eller
Byraadsformanden, der ikke længere er den
samme som B., men vælges af Byraadet af dets
egen Midte (se Byraad). — Den
kjøbenhavnske Byfogeds Forretninger er overgaaet til
Kjøbenhavns Byret og besørges af en af Dommerne
i denne.
P. J. J.

Byg. Arealet med B. udgjorde i 1929 ialt
368000 ha eller 28 % af det samlede
Kornareal. Heraf var 160200 ha i Jylland, 207800 ha
paa Øerne. 345100 ha var besaaet med 2-radet
B., 22900 ha med 6-radet B., hvilken sidste
saaledes nu er af forholdsvis ringe Betydning.
Indtil omkr. 1925 var det fra England stammende
Prentice-B. den mest dyrkede Bygsort; i de
senere Aar er denne Sort gradvis fortrængt af
mere tidligmodne og stivstraaede Sorter, først
det fra Svalöf (Sverige) indførte Guld-B., senere
særlig Binder-B. og Opal-B. fra Abed
Planteavlsstation. Landets samlede Byghøst udgjorde
i 1929 11124000 hkg, svarende til c. 30,5 hkg pr.
ha. Naar der tages Hensyn til Bygget i
Blandsæd, er saavel Arealet med Byg som
Høstudbyttet heraf c. 25 % større end de anførte
Tal.
K. H-n.

Bygdemaal, se Dialekt.

Bygelinie, d. s. s. Liniebyge (s. d.
Suppl.).

Bygfugl, se Vendehals.

Bygland, Herred, Setesdal Sorenskriveri,
Kristiansand Politidistiikt, Aust-Agder Fylke,
(1920) 2321 Indb. Af Arealet 1357 km² er 6,9
km² Ager og Eng, 280 km² Skov, 124 km²
Ferskvand; Resten er Fjeld og Myr. Antagen
Formue 1927 var 9,0 Kr. og Indtægt 1432000
Kr.
M. H.

Bygningsfredning, se Fredlysning.

Bygningslovgivning. Lov af 27. Febr. 1897
vedrørende Ekspropriation er afløst af
Lov af 13. Apr. 1923 § 1, der bl. a. giver nye
Regler angaaende den foreløbige Virkning af en
af Magistraten vedtagen Gadeplan.

Siden Kommunalbestyrelsens Vedtagelse i
Febr. 1915 af Forslag til en ny Byggelov
for Kjøbenhavn er intet nyt af Betydning sket
i denne Sag. Mærkes kan dog her: Loven af
12. Marts 1918 om Bygningsfredning
(s. d. Suppl.); Lov af 1. April 1925 § 18,
hvorefter Nedrivning eller Ombygning af
Bygninger, paabegyndt før 31. Maj 1918, med
Beboelseslejligheder kun maa finde Sted
med Kommunalbestyrelsens, i Kjøbenhavn
Magistratens særlige Tilladelse (se i øvrigt
Huslejelovgivning); Lov af 18. Apr. 1925 om
Byplaner.

Den gamle Brandpolitilov for Landet er
afløst af Lov af 31. Marts 1926, der bl. a.
paalægger Kommunerne at organisere og
opretholde et forsvarligt Brandvæsen (se denne
Artikel). Ved Lov af 28. Novbr. 1928 er, navnlig
af Hensyn til den stadig voksende Trafik, givet
Regler om Fastsættelse af Byggelinier ved
Gader og Veje.

For de sønderjyske Landsdeles
Vedkommende mærkes nu Lov af 1. Juni 1929,
hvorefter dansk Lovgivning - med visse
Bygningslovgivningen uvedkommende Undtagelser
- fra 1. Juli 1929 sættes i Kraft i Landsdelene,
for saa vidt dette ikke alt tidligere er sket. I
sidstnævnte Henseende mærkes Lov af 8. April
1924, vedrørende Indførelse af Bygningsloven for
Købstæderne, saaledes at Flækker sidestilles
med Købstæder; Loven aabner Adgang til paa
samme Maade som i den øvrige Del af Riget at
faa ministeriel Godkendelse af yderligere
Byggeforskrifter saavel for Købstæder som for
Landdistrikter, i hvilke i alt Fald gælder ovenfor
anførte Brandpolitilov af 1926. Loven om
Bygningsfredning samt Boligloven er udvidede til
at omfatte Sønderjylland ved Love af
henholdsvis 10. Septbr og 28, Juni 1920; under
sidstnævnte Dato er endvidere udfærdiget Lov om
Matrikulsvæsenet (se Matrikul). (Litt.: A.
Götzsche, »Bygningsret« [Kjøbenhavn 1923];
E. Sivertsen, »Haandbog i B.«
[Kjøbenhavn 1923]; E. Sivertsen, »Haandbog i B.«
[Kjøbenhavn 1928]).

For Norges Vedkommende mærkes nu
Lov om Bygningsvesenet af 22. Febr.
1924, der dog først er traadt i Kraft fra 1. Jan.
1929. Loven gælder for alle Byer (Købstæder,
Ladesteder samt Røros By) samt i en
Udstrækning af 200 m uden for disse (»byggebeltet«).
Sidstnævnte Omraade kan dog udvides efter
Bestemmelse af vedkommende
Regeringsdepartement, der endvidere helt eller delvis kan gøre
Loven anvendelig paa større Samlinger af
Bygninger paa Landet samt paa Strækninger, hvor
saadanne Samlinger er ved at dannes. Loven
er mere omfattende end nogen dansk
Byggelov, for saa vidt som den indeholder Regler
om Byplaner og »Tomteregulering«, men
mindre omfattende, for saa vidt som den
overlader til Administrationen at fastsætte de
egentlig konstruktive Bestemmelser. Saadanne
almindelige Bygningsforskrifter er
under 6. Oktbr. 1928 udfærdigede af
Arbejdsdepartementet; de er meget omfattende (127 §§)
og vedrører ikke blot sædvanlige Mur- og
Trækonstruktioner, derunder Stilladser, men tillige
Ildsteder, Motorer, Kedelanlæg og Skorstene
samt Forsamlingslokaler og Garager. Loven
bestemmer derhos, at Arbejdsdepartementet kan
stadfæste for de enkelte Byer eller
Landdistrikter (jfr. ovenfor) Bygningsvedtægter,
der lemper eller skærper Lovens Krav, eftersom
de lokale Forhold gør det ønskeligt; dette er
saaledes sket for Oslo og Bergen (1. Oktbr. 1928),
Stavanger (22. Oktbr. 1928) og Trondhjem (30.
Oktbr. 1928) samt i Landdistrikterne for
Strinda (3. Oktbr. 1928) og Aker (27. Oktbr. 1928).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>