- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
184

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bütschli, O. - Büttensteiner-Faldene - Bytønde - Bywater-System - Bzenec - Bzura - Bäcklund, A. V. - Bæckström, O. - Baedeker, F. - Bægerceller - Bækkelund - Bækkenpulsaare - Bækkeskov - Bækmarksbro - Bækskov - Bælt - Bæltealger - Bæltefinke - Bæltegræsfinke - Bæltemus - Bælum - Bændelorm - Bænkknægt - Bær-Druemunke - Bæreko - Bærum - Bärwalde - Bævertræ - Bævra - Baeyer, A. - Bø - Bø - Böblingen - Bøckman, M. F. D. - Bøckmann, E. - Bøckmann, P. W. K. - Bødestraffe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lærebog »Vorlesungen über vergl. Anatomie«,
I—IV (1910-24), der til Dels dog først udkom
efter hans Død den 2. Febr. 1920.
R. H. S.

Büttensteiner-Faldene, se Schwarzwald.

Bytønde, se Bygdetønde.

Bywater-System, se brandfarlige
Vædsker
.

Bzenec, d. s. s. Bisenz.

Bzura, se Preussen, S. 530.

Bäcklund, A. V., har fortsat sin Produktion,
bl. a. med Afhandlinger om Einstein’s
Gravitationsteori. D. 23. Febr. 1922.
Chr. C.

Bæckström, O., d. 24. Febr. 1919.

Baedeker, F., d. 9. Apr. 1925.

* Bægerceller. Blandt Cellerne i det
saakaldte Epithelvæv findes der ofte i større eller
mindre Mængde nogle, der er uddannede som
Kirtelceller. Af Form er de i simpleste Tilfælde
prismatiske, og medens Kernen ligger ved
Basis, er Cellens ydre Ende opfyldt med Sekret,
der efterhaanden udtømmes. Hvor Sekretionen
er meget rigelig, f. Eks. i Luftrørets eller
Tarmens Epithel, bliver Cellens ydre Ende stærkt
udspilet af Sekretet, og hele Cellen kommer
derved i Forrn til at minde om et Bæger,
saaledes som Navnet udsiger.
R. H. S.

* Bækkelund, Jernbaneholdeplads,
Viborg-Herning-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Bækkenpulsaare, se Blodkar.

Bækkeskov, se
Præmonstratenserordenen.

* Bækmarksbro, Stationsby,
Vemb—Lemvig-Banen, 245 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

* Bækskov, Jernbaneholdeplads,
Haderslev—Arnum-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Bælt kaldes de to Sunde, der forbinder
Kattegat og Østersøen og gaar mellem Jylland,
Fyn og Sjælland. Se Lille B. og Store B.
Desuden nævnes Samsø B. mellem Samsø og
Sjælland, Langelands B. mellem Langeland
og Lolland og Femern B. mellem Femern og
Lolland. Ordet B. er i gamle Dage, ja helt op
til Midten af 16. Aarhundrede brugt for
Kattegat, og den gamle Betegnelse »Bæltesund« for
Store B. har vistnok betydet Sundet, der
trænger ind fra B., ɔ: Kattegat. I de internationale
Havundersøgelser benyttes i den allernyeste Tid
»Bælthavet« (Beltsee) for Havet omkring de
danske Øer, ikke alene for de tre Sunde, men
ogsaa for Farvandene baade Syd og Nord for
Øerne, ja endog helt op til Skagen. At Ordet,
der sikkert er af meget gammel Oprindelse, kan
afledes af »Bælte« (Zone), er vistnok meget
tvivlsomt, snarere staar det i Forbindelse med
»baltisk Hav«. (Litt.: O. Nielsen, »Bidrag til
Fortolkning af danske Stednavne«, i
»Blandinger til Oplysning af dansk Sprog« [1887] S. 327;
E. Erslev, »Jylland« S. 294; J.
Steenstrup
, »Danmarks Riges Histore I S. 421).
H. W.

Bæltealger, d. s. s. Furealger.

Bæltefinke, se Græsfinker.

Bæltegræsfinke, se Amandiner.

Bæltemus, se Bæltedyr, S. 380.

Bælum. Rettelse, L 3 f. n.: 4. læs: 3.

Bændelorm, se (ogsaa) Ormesygdom.

Bænkknægt, se Høvlebænk.

Bær-Druemunke, se Actaea.

Bæreko, d. s. s. Lødeko.

Bærum, Herred, Aker Sorenskriveri, Aker
Politidistrikt, Akershus Fylke, (1920) 19411 Indb.
Af Arealet 188 km2 er 38,4 km2 Ager og Eng,
110 km2 Skov, Resten Udmark. Inden Herredet
er der flere Skoler, bl. a. Statens
Lærerindeskole i Husstel ved Stabæk, B. Kommunes
højere Almenskole, B. Skolehjem i Sandvika,
Guttehjemmet A. H. Francke, flere Pensionatsskoler.
I Sandvika og Lysaker er der Apoteker. To
Aviser: A. og B. Budstikke og B. Blad.
Hjemmenes Vels Husmoderskole i Sandvika.
Sandvika, (1920) 2494 Indb., Høvik 2047 Indb. og
Lysaker 3053 Indb. Antagen Formue 1927 var
116,5 Mill. Kr. og Indtægt 38,1 Mill. Kr. (Litt.:
»B.’s Herredsstyre: En bygdhistorie«, I 1920,
II 1924]).
M. H.

Bärwalde, (1925) 3824 Indb.

Bævertræ, se Magnolia.

Bævra, se Aasgaard.

Baeyer, A., d. 20. Aug. 1920.

Bø, Herred, Vesteraalen Sorenskriveri,
Lofoten og Vesteraalen Politidistrikt, Nordland
Fylke, (1920) 4474 Indb. Af Arealet 212 km2 er
6,7 km2 Ager og Eng, 4 km2 Skov, 2 km2
Ferskvand; Resten Fjeld og Myr. Antagen Formue
1927 var 11,7 Mill. Kr. og Indtægt 1960000 Kr.
(Litt.: M. Jakobsen, »B. Præstegæld i
Vesteraalen« [Trondhjem 1900]).
M. H.

Bø, Herred, Nedre Telemark Sorenskriveri,
Telemark Politidistrikt, Telemark Fylke,
(1920) 2907 Indb. Af Arealet 288 km2 er 20,1
km2 Ager og Eng, 162 km2 Skov, 1,9 km2
Ferskvand; Resten er Udmark og Myr.
Sørlandsbanen gaar gennem Herredet med Stationerne B.,
Oterholt, Tjønnaas. Antagen Formue 1927 var
11,7 Mill. Kr. og Indtægt 1960000 Kr.
M. H.

Böblingen, (1925) 31853 Indb.

Bøckman, M. F. D., tog 1919 Afsked som
Stadsfysikus i Trondhjem. Han døde i
Trondhjem 1. Decbr. 1928.
Wt. K.

Bøckmann, E., d. i St. Paul 8. Aug. 1927.

Bøckmann, P. W. K., tog 1923 sin Afsked
og døde 23. Maj 1926.
Wt. K.

Bødestraffe. Borgerlig Straffelov af 15.
April 1930 fastsætter 4 Kr. som Minimum for
den Bøde, der kan paalægges efter Loven.
Noget Maximum er ikke foreskrevet. Som en
ny Bestemmelse indfører Loven, at Bøde ved
Lovovertrædelser, der skyldes Vindesyge, kan
idømmes som Tillægsstraf til en Straf af
anden Art. Ved Udmaalingen af Bødens
Størrelse skal Retten foruden til de
Omstændigheder, der er foreskrevet i Almindelighed for
Udmaaling af Straf, ogsaa tage Hensyn til den
skyldiges Betalingsevne, om hvilken der skal
fremskaffes fornøden Oplysning. Medens Bøden
ikke tidligere kunde inddrives, bestemmer Loven
nu, at en Bøde skal inddrives ved Udpantning,
medmindre Politiet skønner, at Inddrivelse
ikke er mulig eller vilde gøre føleligt Skaar i
den paagældendes Livsvilkaar. Indgaar Bøden
ikke, opstaar Spørgsmaalet om Fuldbyrdelse af
B. ved Afsoning (s. d.).
E. L-n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free