Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - cipolino - Cipolla, C. - Circleville - Circus - Cirencester - Cirkelsav - Cirkulationsovne - Cirkulationsværdi - Cirkulær Polarisation - Cirkusdale - Cirô - Cirolanere - Cissarz, Johan Vincenz - Cisterna di Roma - Cisternino - Citronellol - Citrongult - Citronin - citronsurt Lithion - citronsurt Magnesia - Cittadella - Città della Pieve - Città del Vaticano - Città di Castello - Città ducale - Cittanova - Città Sant' Angelo - Ciudad Rodrigo - Cividale del Friuli - Civilproces
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
cipolino, d. s. s. Cipollin.
Cipolla, C., d. 23. Novbr. 1917.
Circleville, (1920) 7049 Indb.
Circus, se Kærhøge.
Cirencester, (1927) 7641 Indb.
Cirkelsav, se (ogsaa) Undervandssav.
Cirkulationsovne, se Kulgas, S. 864.
Cirkulationsværdi, Mønts, se
Valvation.
Cirkulær Polarisation, se
Polarisation (S. 303).
Cirkusdale, se (ogsaa) Pyrenæerne,
S. 744.
Cirô, (1921) 8258 Indb.
Cirolanere, se Cymothoidæ.
* Cissarz [’tsesαrts], Johan Vincenz,
tysk Maler og Grafiker, f. 22. Jan. 1873 i
Danzig, Elev af Dresdens Akademi, en Aarrække
Professor ved Kunstskolen i Darmstadt, fra
1916 Professor i Frankfurt a. M., har især
vundet Navn paa Bogudsmykningens Omraade:
Illustrationer (til Digte af Avenarius o. m. a.),
Forsatspapir, Plakater m. v. I Sangerhausens
katolske Kirke ses et Alterbillede af C.
A. Hk.
Cisterna di Roma, (1925) 4248 Indb.
Cisternino, (1921) 8726 Indb.
Citronellol, se Rosengeraniumolie.
Citrongult, se Kromgult.
Citronin, se Naftolgult.
citronsurt Lithion, Lithiumcitrat.
citronsurt Magnesia, d. s. s.
Magniumcitrat.
Cittadella, (1921) 8813 Indb.
Città della Pieve, (1925) 9102 Indb.
Città del Vaticano [tsi’ta], Navn paa den
atter genoprettede Kirkestat, se Artiklen Rom
(Suppl.) og Pavestaten (Suppl.).
Città di Castello, (1925) 31106 Indb.
Città ducale, (1921) 4394 Indb.
Cittanova, (1921) 16432 Indb.
Città Sant’ Angelo, (1921) 9146 Indb.
Ciudad Rodrigo, (1921) 8761 Indb.
Cividale del Friuli, (1921) 5693 Indb.
Civilproces. Ved Retsplejeloven af 11. Apr.
1916, ikrafttraadt den 1. Oktbr. 1919,
gennemførtes en dybt gennemgribende Ændring i
Reglerne om den danske C. eller borgerlige
Retspleje. Dette viser sig allerede i Reglerne om
Instansfølgen. Medens der tidligere normalt
(d. v. s. uden for Kjøbenhavn) var 3 Instanser,
Under-, Over- og Højesteret, er der nu normalt
kun 2, idet visse Sager, f. Eks. Sager om
Formuerettigheder under 1000 Kr.,
Ægteskabssager og Injuriesager, begynder ved Underret og
kan appelleres til Landsret, men kun med
særlig Tilladelse videre til Højesteret, medens
andre Sager, altsaa navnlig Sager om en
Sagsgenstand af højere Værdi end 1000 Kr.,
begynder ved Landsretten og derfra kan appelleres
til Højesteret. Der er dog ikke noget i Vejen
for, at Parterne kan vedtage at lade en
Landsretssag behandle af en Underret (men ikke
omvendt), og ved den nyeste større Ændring i
Retsplejeloven (Lov af 14. Juli 1927) er det
bestemt, at Sager mellem 1000 og 2000 Kr. kan
anlægges ved Underret, medmindre Modparten
protesterer derimod. Vedtagelse af
Underretsbehandling vil navnlig kunne være praktisk
for Parter, der bor langt fra en Landsrets
Sæde. Grunden til denne Tvedeling af Sagerne
er dels, at man derved opnaar, at der gaar
kortere Tid mellem en Sags Anlæg og dens
endelige Afgørelse, naar den kun skal
procederes i 2 Instanser, dels at større og vigtigere
Sager faar en mere betryggende Behandling
derved, at de straks undergives Afgørelse af en
Flerhed af Dommere (Underretterne bestaar
altid af Enkeltdommere, medens der i
Landsretterne deltager 3 Dommere i hver Sags
Behandling). Henlæggelsen af alle større Sager til nogle
faa Landsretter i Stedet for til en Mængde
forskellige Underdommere skaber ogsaa større
Chance for Ensartethed i Retsanvendelsen.
Først og fremmest viser Retsplejereformen
sig dog i en radikal Ændring i visse af
Retsplejens Grundsætninger. Som den nye Retsplejes
3 Hovedgrundsætninger plejer man at nævne
Offentlighed, Mundtlighed og Umiddelbarhed.
Offentlighedsprincippet har sin største
Betydning inden for Strafferetsplejen, men ogsaa
inden for C. spiller Offentligheden som Følge
af de i øvrigt ændrede Procesformer en langt
større Rolle end tidligere. Overgangen fra det
tidligere med faa Undtagelser (særlig Sø- og
Handelsretten) strengt gennemførte
Skriftlighedsprincip til et lige saa konsekvent
gennemført Mundtlighedsprincip har totalt ændret
Processens ydre Form. Ved en skriftlig Proces
forstaar man en Proces, hvor kun det skriftligt —
i Form af Indlæg, Dokumenter og Protokollater
af Vidneudsagn — for Retten fremførte maa
tillægges Betydning for Sagens Afgørelse (quod
non est in actis, non est in mundo). Ved en
mundtlig Retspleje faar omvendt kun det
Retydning, der mundtlig fremføres for Retten som
Sagsfremstilling (Procedure), Parts- og
Vidneforklaring, og Dokumentation (Oplæsning af
det i skriftlig Form tilvejebragte
Bevismateriale, f. Eks. Dokumenter eller Protokollater af
andetsteds optagne Vidneforklaringer). Efter
Retsplejeloven kan der af Retten allerede i
første Instans anordnes skriftlig Behandling af
vidtløftige Regnskabssager og andre indviklede
Retssager, og Ankesager behandles derhos
altid skriftligt, naar Indstævnte udebliver. Men
ellers spiller det skriftlige kun en Rolle som
Grundlag og Støtte for Proceduren, medens som
sagt kun det mundligt fremførte faar
Betydning for Sagens Afgørelse. At den mundtlige
Procedure for de allerfleste Sagers
Vedkommende i langt højere Grad end den skriftlige
giver Mulighed samtidig for en hurtig
Tilendebringelse af Sagen og for dyb Indtrængen i
Sagens virkelige Beskaffenhed, erkendes i
Nutiden saa godt som af alle. Men skal
Mundtligheden faa sin rette Betydning, kræves det,
at den virker i Forening med det tredie store
moderne Retsplejeprincip: Umiddelbarheden.
Herved forstaas, at Processtoffet, først og
fremmest Parts- og Vidneforklaringerne, afgives
direkte for den dømmende Ret. Før Retsplejeloven
var der ikke noget, der hed Partsforklaring, og
Vidneforklaringer foregik kun i Underretssager
uden for Kjøbenhavn og i mindre Sager i
Kjøbenhavn, og naar Vidnerne derhos boede i den
Jurisdiktion, hvor Sagen var anlagt, for den
Dommer, der skulde dømme i Sagen. Nu har
Retsplejeloven som et normalt Bevismiddel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
