Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilvækstprocent. I Aarene efter Krigen er der
— ligeledes i Overensstemmelse med
Bevægelsen i de øvrige Lande — sket en stærk
Nedgang i Fødselsantallet, medens Dødsfaldene ikke
viser Tendens til yderligere Nedgang. Da
Fødslerne sandsynligvis i de nærmeste Aar vil
fortsætte Nedgangen, vil Befolkningstilvæksten som
Følge heraf gaa stærkt ned og til sidst ophøre,
ja maaske endda afløses af Tilbagegang i
Befolkningstallet. Hele denne Udvikling vil paa
afgørende Maade sætte sine Spor i
Samfundslivet. — Medens der i Perioden 1901—10
gennemsnitlig hvert Aar skete 28,6 Fødsler pr. 1000
Indb., var Tallet i Perioden 1911—20 faldet til
24,9 og er i Aarene derefter faldet yderligere
stærkt (20,5 i 1926 og 19,6 i 1927). I en Række
andre Lande er Fødselshyppigheden dog endnu
lavere, saaledes i Sverige 16,9, England og
Wales 17,8, Estland 17,9, Frankrig 18,8.
Dødsfaldene udgjorde i Perioden 1901—10 14,2 pr.
1000 Indb., 13,0 i Perioden 1911—20 og har i
de senere Aar ligget nær ved 11,0. I
Sammenligning med andre Lande er Tallet lavt, idet
i Europa kun Holland har lavere Dødelighed
(under 10,0), og Norge har samme Dødelighed.
Ejendommeligt er det, at Frankrig med den
lave Fødselshyppighed har en høj Dødelighed,
nemlig 17—18 pr. 1000 Indb. — Antallet af
Fødsler uden for Ægteskab er omtrent det
samme som før Krigen, nemlig 111 pr. 1000
Fødsler i 1927 mod 114 pr. 1000 Fødsler i
Perioden 1911—15. Tallet er størst i Hovedstaden
(201 i 1926) og mindst i Landdistrikterne (75),
medens Provinsbyerne indtager en
Mellemstilling med 126. Ægteskabshyppigheden har -
bortset fra et Par Aar under Krigen — været
omtrent den samme som i Aarene før Krigen, dog
nærmest noget større end tidligere (7,8 pr. 1000
Indb. i Gennemsnit i Aarene 1921—27). — Af
Ægteskaberne indgaas omtrent en Fjerdedel
borgerligt, nemlig i 1927 6805 af i alt 26251
Ægteskaber. Tallet er størst i Hovedstaden med
3212 af 6671 og mindst i Landdistrikterne med
1304 af 13652, medens Provinsbyerne indtager
en Mellemstilling med 2289 af 5928. Tallet er
vokset stærkt, efter at Ægteskabsloven af 1922
tillod Indgaaelse af borgerligt Ægteskab ogsaa,
naar begge Parter er Medlemmer af
Folkekirken. — Antallet af Skilsmisser er stigende fra
gennemsnitlig 805 i Aarene 1911—15 til 2136 i
1927. — Vedrørende Indvandringen og
Udvandringen var Oplysningerne meget sparsomme,
indtil Folkeregistrene blev indført i Henhold
til Lov af 14. Marts 1924, idet man kun havde
Opgørelse over den oversøiske Udvandring.
Denne er i høj Grad paavirket af Landets
økonomiske Forhold, idet Tallet er stort, naar
Forholdene er ugunstige herhjemme, og
omvendt. Under Krigen blev Udvandringen paa
Grund af de særlige Forhold hemmet unormalt
(1918 saaledes kun 793), og efter Krigen er
Tallet da atter steget (1928: 7699). Paa Grund
af U. S. A.’s Indvandringsrestriktioner er
Udvandringen til dette Land nu kun c. 3000
mod 6—7000 i Aarene før Krigen. Til Gengæld
er Udvandringen til Kanada steget fra
under 1000 før Krigen til 3891 i 1928. — Som
nævnt har Indførelsen af Folkeregistre
muliggjort en Statistik over Vandringer i
Almindelighed. Herefter udgjorde den
samlede Udvandring til Udlandet i 1926—27 13955,
hvoroverfor staar en Indvandring fra Udlandet paa
11884, saaledes at der var en
Overskudsudvandring paa 2071. I samme Aar foregik der
næsten 1/2 Million Flytninger inden for Landets
Grænse fra een Kommune til en anden
(Flytninger inden for Hovedstadens 3 Kommuner:
Kjøbenhavn, Frederiksberg og Gjentofte er ikke
medregnet). Til Hovedstaden flyttede 29559,
heraf fra Provinsbyer 9509, fra
Landdistrikterne 20050; til Provinsbyerne flyttede 92261,
heraf 13664 fra Hovedstaden, 24338 fra andre
Provinsbyer og 54259 fra Landdistrikterne; til
Landdistrikterne flyttede 366548, heraf fra
Hovedstaden 22107, fra Provinsbyerne 59900 og
fra andre Landkommuner 284541. I Forhold til
Befolkningens Størrelse foregaar der flest
Flytninger i Landdistrikterne, nemlig 17 % mod 12
% af Provinsbeboerne. Da Flytninger inden for
Hovedstadens Omraade ikke er medregnet, kan
det tilsvarende Tal for disse Kommuner, 4 %,
ikke bruges til Sammenligning. En Fordeling
mellem Mænd og Kvinder viser, at de to Køn
flytter forholdsvis lige meget. Af de forskellige
Aldersgrupper flytter de 20—25-aarige mest,
idet Antal Flytninger i Forhold til den
paagældende Aldersgruppes Antal er c. 40 %. Af
de 15—20-aarige flytter c. 25 % og af de
25—30-aarige flytter c. 20 %.
Køn og Alder. Af Befolkningen i 1925 var
1676152 Mænd og 1758403 Kvinder, og af 1000
Personer var saaledes 488 Mænd og 512
Kvinder. Denne lille Overvægt for Kvinderne er
omtrent den samme fra Aar til Aar, ligesom
paa den anden Side Drengefødslernes Overtal
ogsaa er omtrent det samme fra Aar til Aar
(1927: 514 Drenge af hver 1000 Fødsler).
Kvinderne er stadig i Overtal i Byerne, idet
der i 1925 var 532 Kvinder for hver 1000 Indb.,
i Hovedstaden endda 548 for hver 1000 Indb.,
medens der i Landdistrikterne kun var 485
Kvinder for hver 1000 Indb.
Befolkningens Fordeling i Aldersklasse var
1921, særskilt for de to Køn, saaledes:
| Mænd | Kvinder | Ialt | ||
| under 15 Aar | 511968 | 504102 | 1016270 | |
| 15-20 | Aar | 155901 | 156025 | 311926 |
| 20-40 | — | 466218 | 506869 | 973087 |
| 40-60 | — | 298953 | 323149 | 622102 |
| 60 Aar og derover | 153406 | 181688 | 335094 | |
| Uangiven Alder | 5182 | 4370 | 9552 | |
| Tilsammen | 1591628 | 1676203 | 3267831 | |
| Mænd | Kvinder | Ialt | |
| Reformerte | 550 | 614 | 1164 |
| Anglikanere | 174 | 235 | 409 |
| Metodister | 2079 | 2779 | 4858 |
| Irvingianere | 1545 | 1914 | 3459 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
