- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
235

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Korn, Kartofler, alle Slags Foderroer,
Sukkerroer, Hø og Halm samt Græsningsudbytte) i
Gennemsnit af Femaaret 1924—28 90,33 Millioner
Høst-Enheder (Afgrøde-Enheder) mod 72,63 for
Femaaret 1919—23 (se Høst-Enhed) [1]

Ved Kreaturtællingen 15. Juli 1929 fandtes
følgende Antal Husdyr (Tallene afrundede):
Heste521000
Hornkvæg (heraf Køer 1579000)3031000
Svin3616000
Faar191000
Geder21000
Høns22000000
Kalkuner73000
Ænder696000
Gæs330000
Kaniner194000
Bistader95000


Danmarks Ud- og Indførsel af
Landbrugsprodukter og Landbrugets Hjælpestoffer
fremgaar for de vigtige Varers Vedkommende
af følgende Oversigt over Omsætningen i 1928:
Værdi afVærdi af
IndførselUdførsel af
tilindenlandske
ForbrugVarer
Mill. Kr.Mill. Kr.
Heste og Føl2,33,9
Hornkvæg og Kalve0,175,7
Faar og Lam0,40,02
Svin0,015,9
Grise0,40,01
Bacon0,01460,9
Andet Flæsk0,11,0
Okse- og Kalvekød2,5
Faare- og Lammekød1,4
Svinefedt0,715,3
Andre Slagteriprodukter3,117,8
Smør2,2482,3
Andre Mejeriprodukter0,924,3
Æg0,784,4
Korn og Kornvarer224,718,7
Mark- og Havefrø7,510,4
Foderstoffer175,714,3
Huder og Skind m. m.11,824,5
Gødningsstoffer48,41,4


De vigtigste Statsbevillinger til
Landbruget (i udvidet Betydning) var for Finansaaret
1929—30 følgende:
1000 Kr.
Veterinær- og Landbohøjskolen2326
        (herunder til Landbrugsforsøg 356000 Kr.).
Landøkonomiske Statskonsulenter157
Jordens Dyrkning og Forbedring1142
        (herunder til Afvanding af Marsken
        ved Tønder 955000 Kr.).
Sandflugtens Dæmpning462
Planteavlens Fremme1437
        herunder til Statens
        Forsøgsvirksomhed i Plantekultur 784000 Kr.,
        til Landbrugs- og
        Havebrugsorganisationernes Forsøgs- og
        Konsulentvirksomhed 524000 Kr.
Husdyravlens Fremme693
        (heraf til Dyrskuer, Husdyravlsforeninger
        o. lign. 495000 Kr.).
Veterinærvæsenet725
        (heraf til Bekæmpelse af
        Tuberkulose hos Kvæg og Svin 480000 Kr.
Mejerivæsenet177
        (heraf til Statens Forsøgsmejeri
        122000 Kr.).
Kontrol med Landbrugsprodukter266
Præmiering af Husmandsbrug og
        Rejseunderstøttelse til Husmænd192
Varetagelse af danske
        Landbrugsinteresser i Udlandet93
Landbrugskursus72
Landøkonomiske Foreningers
        almindelige Virksomhed71
Det danske Hedeselskab1405
        (heraf til Lettelse af Transport af
        Mergel og Kalk samt Anlæg af
        Mergelbaner 650000 Kr., til Mose- og
        Engkultur, Kanal- og
        Vandstandsregulering 366000 Kr.).

K. H-n.

Skov- og Havebrug, Jagt, Fiskeri.

Skovbrug. Skovbruget i Danmark omfatter
efter den sidste Statistik gældende for 1923 3670
km2, hvoraf de 3230 km2 er bevoksede. Ved
Indlemmelsen af de sønderjyske Amter blev
Danmarks skovbevoksede Areal forøget med 18300
ha eller 6 %, hvoraf 10476 ha Statsskov. I
Øjeblikket findes 38 % af Skovarealet paa
Øerne og 62 % i Jylland. 45,3 % er bevokset med
Løvtræer, 54,3 % med Naaletræer og 0,4 % med
Krat. For Hovedlandsdelene er
Bevoksningsforholdene yderst forskellige, idet Øerne har c.
75 % Løvtræ og 25 % Naaletræ, medens
omvendt Jylland har 27 % Løvtræ og 72 %
Naaletræ. Det er en Overdrivelse, naar det ofte
paastaas, at Naaletræerne i udstrakt Grad har
fortrængt Løvtræerne. Sammenholder man
Statistikerne af 1907 og 1923, viser det sig, at
ganske vist er Løvtræarealet i Jylland gaaet noget
ned (6700 ha), men til Gengæld er det gaaet
op paa Øerne (med 1300 ha). Imidlertid er det
rigtigt, at der hos Nutidens Forstmænd er en
Tilbøjelighed til at foretrække de økonomisk
fordelagtigere Naaletræer for Løvtræ, og der
er saa meget mere Grund dertil, som
Skovbrugets økonomiske Forhold, bortset fra
Krigsaarene, er blevet stadig vanskeligere, bl. a. paa
Grund af de paa Basis af en Række Skattelove
(15. Maj 1903, 7. Aug. 1922, 31. Marts 1926)
stærkt forøgede Ejendomsskatter, der hviler c.
1/3 haardere paa Skovbrug end paa Landbrug,
idet Landbrugs Ejendomsskyldværdi beregnes


[1]
Naar i Hovedværket (V. Bd, S. 574) Høstudbyttet
er opgivet til 56 og 106 Mill. Høst-Enheder for
henholdsvis 1875-79 og 1910-14 mod 90,33 Mill. for
1924-28, skønt Sønderjylland er indbefattet i sidstnævnte,
men selvfølgelig ikke i førstnævnte Tal, og skønt
Høstudbyttet pr. Areal-Enhed stadigt er stigende,
ligger Forklaringen i, at der ved Beregning af de
førstnævnte Tal er regnet med 50 kg (100 Pund) Korn
eller Kornværdi til en Høst-Enhed i Overensstemmelse
med, at man ved en Foder-Enhed - der ligger til
Grund for Høst-Enheds-Beregningen - tidligere
forstod 1 Pund (1/2 kg) Byg eller hvad der af andre
Fodermidler svarede dertil i Foderværdi, medens der
nu ved en Foder-Enhed forstaas 1 kg Byg o. s. v.,
ligesom en Høst-Enhed nu er 100 kg Byg o. s. v. I
de foran anførte forældede Tal er Græsningsudbyttet
ikke indbefattet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free