Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som den samlede Kapitalværdi minus
Besætning og Inventar, medens Skovbrug, der ikke
har Kvægbesætning og kun minimale Værdier i
Inventar, skyldsættes efter samme Regler og
derved kommer til at svare Ejendomsskyld af
sin hele Kapitalværdi. Dette er saa meget
mere bemærkelsesværdigt, som Skovenes
Skattebyrde før 1903 kun var c. halv saa tung som
Landbrugets, et Forhold der tilsigtede
Skovbrugets Opretholdelse og Fremme i vort
skovfattige Land. Der arbejdes fra Skovbrugets
Side kraftigt for en forbedret Lovgivning paa
dette Omraade. De vanskelige økonomiske
Forhold har endvidere bevirket en kritisk
Revision af hele Skovbrugets Teknik, der tidligere
næppe var tilstrækkelig økonomisk indstillet.
Billigere og dog gode Kulturer samt forøget
Anvendelse af Selvsaaning og mørke,
langsomme Foryngelser er en af de for Publikum
lettest iagttagelige Følger. En mindre synlig men
endnu mere effektiv Forbedring ligger i den
forøgede Anvendelse af økonomisk Kalkulering
og Kontrol i Bruget.
Samtidig har de biologiske Videnskaber
(Jordbundsforskning m. m.), som Skovbruget
bringer til Anvendelse, gjort store Fremskridt
baade her og i vore Nabolande. For Danmarks
Vedkommende har især Statens forstlige
Forsøgsvæsen og siden 1921 ogsaa Dansk
Skovforenings Gødningsforsøg ydet Bidrag af
Betydning.
Hvilken økonomisk Rolle vore Skove i
Øjeblikket spiller i vort Samfund, vil fremgaa af,
at i 1922-23, et ret normalt Aar, hvad Hugst
angaar, ansloges Total-Vedudbyttet til c. 1,6
Mill. m3 til en samlet Salgsværdi af 26 Mill. Kr.
Hertil kommer saa Skovenes stadig højere
skattede indirekte Værdi for Befolkningen, ikke
mindst i de store Byer.
C. M. M.
Havebrug. Af betydende Udstillinger,
afholdt i Kjøbenhavn efter 1894, er
Foraarsudstillingen i 1899, der afholdtes i Tivoli paa
Foranstaltning af 1 Hovedkreds (Kjøbenhavn)
af Almindelig dansk Gartnerforening, den
hidtil største Foraarsudstilling. Den 4. nordiske
Havebrugsudstilling 1912, i Anledning af
Almindelig dansk Gartnerforenings 25 Aars
Jubilæum, fandt Sted paa Islands Brygge.
Foreningens Jubilæumsudstilling (40 Aars) i 1927,
og Dansk Chrysanthemum Selskabs 30 Aars
Udstilling 1928; de to sidste afholdtes i
»Forum«. Af nordiske Udstillinger i Norge og
Sverige, hvori danske Gartnere under Almindelig
dansk Gartnerforenings Ledelse har deltaget,
kan nævnes de to Særudstillinger, der afholdtes
Foraar og Efteraar i Forbindelse med
Allmänna nordiska Konst & Industriutställningen i
Stockholm 1897. Allmänna nordiska
Trädgårdsutställningen i Malmö 1900. 3. nordiske
Havebrugsudstilling i Oslo 1907, og 5. nordiske
Havebrugsudstilling i Göteborg 1923, i
Forbindelse med Byens Jubilæumsudstilling.
Forsøgsvirksomheden er udvidet til ogsaa at
omfatte Væksthuskulturer, og disse er henlagt
til Statens Forsøgsgaard Virumgaard ved
Lyngby, hvor der ved Tilskud fra Alm. dansk
Gartnerforening opføres de fornødne Væksthuse, af
hvilke to fuldførtes i 1928.
Havebrugsundervisningen ved Den kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole har ved Skolens
store Udvidelse, der tilendebragtes i 1926, faaet
sin egen Afdeling i Skolens Bygning ved
Rolighedsvej, med særskilte Auditorier, Tegnesal,
Samlinger, Lærerværelser m. m. Og ved
Omlægning af Fagene er de hidtilværende
Lærerposter, et Professorat og et Docentur, forøget
med to Lektorater. I Korridoren til Lokalerne
er der i 1924, i Anledning af 60 Aaret for
Havebrugsundervisningens Oprettelse, paa
Foranstaltning af Foreningen af danske
Havebrugskandidater, opsat en Mindetavle med
Portræt-Relief af den første Havebrugslærer, J. A.
Dybdahl.
P. F.
Ferskvandsfiskeriet. I det egentlige
Danmark (Færøerne ikke medregnet) indtager
Søer og Damme et Areal af 536 km2, og
Vandløb med en Bredde af over 3,14 m 76 km2.
En ny Ferskvandsfiskerilov blev stadfæstet 2.
Juni 1917, men der arbejdes atter paa en
Revision. Den særlige Fiskerilov for Randers
Fjord og Gudenaa blev ændret 1. Maj 1923, og
der kom en Lov om Indførelse af dansk
Lovgivning om Ferskvandsfiskeri i de
sønderjydske Landsdele af 28. Juni 1920. Angaaende
Fiskeritilsynet se Fiskeriadministration
(VIII Side 162).
C. V. O.
Saltvandsfiskeri.
Fiskeriudbyttet i danske Farvande er for 1927
opgjort til c. 84 Mill. kg og 33,8 Mill.
Kr. (»Fiskeri-Beretningen«). Heraf indbragte
Fangsten af Fladfisk 12,7 Mill. Kr., af Aal
7,4 Mill. Kr., af Torsk 4,1 Mill. Kr., af
Kuller 3,2 Mill. Kr., af Sild 3,6 Mill. Kr., af
Makrel 640000 Kr., af Laks og Ørred 512000 Kr.,
af Hummer 308000 Kr., og af Rejer 284000 Kr.
Paa de forskellige
Farvandsomraader fordelte Pengeudbyttet sig saaledes:
Nordsøen 34 %, Skagerak 4 1/2 %, Kattegat
20 %, Sundet 4 %, Bælthavet 20 %, Østersøens
vestlige Del 2 %, østlige Del 7 1/2 %, Ringkøbing
og Nissum Fjorde c. 1 % og Limfjorden c.
7 1/2 %.
I Fiskeriet deltog 18500 Mand, hvoraf 12600
Erhvervsfiskere. Af Fiskerfartøjer over 5 Tons
Brutto var ved Udgangen af 1927 indregistreret
1 Fiskedamper (Trawler) og 7 Dampere til
Hvalfangst (ved Færøerne og Grønland), c. 2200
Motofartøjer og 49 Sejlfartøjer.
Vort Nordsøfiskeri drives nu over hele
den mellemste Del af Nordsøen med Dogger
Banken. I Sommertiden arbejder siden 1920
mange af vore Motorkuttere med engelsk Havn
som Basis. Der fiskes Rødspætter, Kuller og
Torsk, idet Snurrevaadet, der er
Hovedredskabet, siden 1915 benyttes baade til Fangst af
Fladfisk og - med en noget ændret
Konstruktion - til Fangst af Rundfisk. I den aabne
Østersø begyndte Kutterne i 1922
Rødspættefiskeri paa dybere Vand, og mange Fartøjer
har siden arbejdet her.
Siden 1914 er der anskaffet en Del Noter,
store Snørevaad (1927 fandtes 99 Stk.), der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
