Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 240 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nedgangen i det kvindelige Kontor- og
Butikspersonale fra 1914 til 1925 er i Hovedsagen
rent formel, idet et betydeligt Antal
Ekspeditricer o. l. i mindre Virksomheder med Handel i
Forbindelse med Haandværk nu er optalt under
Handel, hvorimod de ved Tællingen i 1914 var
medregnet under Industrien. Af det samlede
Personel var 77598 Kvinder, heraf 60910 egentlig
industrielle Arbejdere. Det er navnlig i de store
Virksomheder, at Kvinderne finder
Beskæftigelse; i Virksomheder med 1—5 Arbejdere
var 11,3 % Kvinder mod 28,9 % i
Virksomheder med over 100 Arbejdere. — Af de
egentlig industrielle Arbejdere (269830) var 137088
eller 50,8 % Faglærte, herunder 34575
Lærlinge, 6042 Kvinder. 43289 eller 16,0 % var
Tillærte, herunder 35938 Kvinder. 89453 eller
33,2 % var Arbejdsmænd, herunder 20314
Kvinder. Der er forholdsvis flest Faglærte i
Provinsen, forholdsvis færrest Faglærte i de store
Virksomheder. — Af Virksomheder med
industrielle Hjemmearbejdere fandtes 1111
beskæftigede 11117 Arbejdere, heraf 10024 Kvinder.
Der fandtes kun 2377 Hjemmearbejdere uden
for Hovedstaden. I Forhold til 1914 er der en
Nedgang paa ca. 3000, hvilket bl. a. skyldes
Fagforeningernes Kamp mod Hjemmearbejdet.
Endvidere spiller det en Rolle, at
Hjemmearbejde i Tobaksindustrien nu ikke mere er
tilladt saaledes som i 1914.

Maskinkraftens Fordeling efter Kraftens Art fremgaar af følgende Oversigt:

		Virksomheder med
		0 Arbejdere	1—5 Arbejdere	6-20 Arbejdere	21—100 Arbejdere	Over 100 Arbejdere	Ialt
Damp {	Antal Maskiner	81	1752	503	693	451	3480
	Maskinstyrke, H. K.	1631	22899	1858	46889	92283	182284
	H. K. pr. Maskine	20,1	13,1	37,0	67,9	204,6	52,4
Olie {	Antal Maskiner	894	1480	260	221	113	2968
	Maskinstyrke, H. K.	9215	18462	6991	9557	17965	62190
	H. K. pr. Maskine	10,3	12,5	27,1	43,4	159,0	21,0
Generatorgas {	Antal Maskiner	26	88	39	28	8	189
	Maskinstyrke, H. K.	350	1444	1375	1148	800	5117
	H. K. pr. Maskine	13,5	16,4	35,3	41,0	100.0	27,1
Elektricitet {	Antal Maskiner	6288	19504	8533	7073	4071	45469
	Maskinstyrke, H. K.	18140	61572	33290	37103	34789	184894
	H. K. pr. Maskine	2,9	3,2	3,9	5,2	8,5	4,1
Gas {	Antal Maskiner	50	165	99	52	11	377
	Maskinstyrke, H. K.	420	1075	567	454	615	3131
	H. K. pr. Maskine	8,4	6,5	5,7	8,7	55,9	8,3
Ialt {	Antal Maskiner	7339	22989	9434	8067	4654	52483
	Maskinstyrke, H. K.	29756	105452	60805	95151	146452	437616
	H. K. pr. Maskine	4,1	4,6	6,4	11,8	31,5	8,3

For Landet som Helhed anvendtes i 1925
Damp og Elektricitet omtrent i samme
Omfang, nemlig med godt 180000 H. K. for hver
Kraftart. I Sammenligning med 1914 er der en
meget betydelig Fremgang i Benyttelsen af
elektrisk Kraft, idet denne i 1914 kun udgjorde
en Femtedel af den samlede Maskinkraft mod
godt 2 Femtedele i 1925. Dampkraftens relative
Betydning er aftaget tilsvarende, og dette
gælder ligeledes for Anvendelsen af Petroleum og
andre Brændselsolier, der i 1925 repræsenterer
62000 H. K. eller 14 % af den samlede
Maskinstyrke, samt for Generatorgas og Gas. I
Landdistrikterne betyder i Modsætning til i
Hovedstaden og Provinsbyerne den elektriske Kraft
relativt mindre end Dampkraften; her har
Oliemotorerne endnu en forholdsvis stor
Udbredelse, hvilket ikke mindst skyldes de i Møllerne
installerede Motorer. Dampkraften betyder
forholdsvis mindst, Olie- og elektrisk Kraft mest
paa de mindre Virksomheder, hvilket skyldes,
at kun et større Kraftforbrug gør Anvendelsen
af Dampkraft økonomisk. Det skal tilføjes, at
der i Virksomheder med mekanisk Kraft
gennemsnitlig var installeret 2,39 H. K. pr.
Arbejder mod 1,56 H. K. i 1914.

Vedrørende Ejerforholdet foreligger der i
1925 fyldigere Oplysninger end ved de tidligere
Tællinger. Af det samlede Antal Virksomheder,
89189, tilhørte 99 Staten med et samlet
Personel paa 11117. For Kommunerne var de
tilsvarende Tal 378 og 7959. Der var 80904
Enkeltmandsfirmaer, d. v. s. over 9 Tiendedele
af samtlige Virksomheder, men deres Personel
udgjorde kun 209251 eller godt Halvdelen. 3121
ansvarlige Selskaber beskæftigede 41669, og 151
Kommanditselskaber beskæftigede 2058
Personer. Der var 2267 Aktieselskaber, d. v. s. 2,5
% af samtlige Virksomheder, men disse
beskæftigede 104918 Personer eller over en
Fjerdedel af det samlede Antal. Endelig
beskæftigede 2269 Andelsselskaber 15503 Personer.

Omsætningens Størrelse er for første Gang
statistisk undersøgt i 1925. Herefter skulde den
samlede Værdi af Produktion og udført
Arbejde udgøre i alt 5,9 Milliarder Kr., men dette
Tal er for en stor Del Resultatet af talrige
Dobbeltregninger, der fremkommer ved, at man
lægger Fag, der arbejder i Forlængelse af
hverandre, f. Eks. Garverier og
Skotøjsfabrikker, sammen. Betragter man udelukkende
Forædlingsværdien, d. v. s. den Værdiforøgelse,
som er skabt af Industrien, kommer man ned
paa et væsentlig lavere Tal, der er beregnet
til 1300 Mill. Kr. (naar bortses fra Mejerierne
og Andelsslagterierne). Dette udgør c. 25 %
af Industriens samlede Omsætningsværdi.

Handelsomsætning med Udlandet.
Værdien af den Del af Produktionen, der blev
afhændet til Udlandet, androg efter
Erhvervstællingen 854 Mill. Kr., d. v. s. 14 % af
Industriers samlede Produktion.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>