Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 244 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indgaaet fra	1000 Tons	Procent af den samlede Godsmængde	med danske Skibe pCt.
Norge	130	1	23
Sverige	882	8	36
Finland	148	2	4
Rusland og Randstaterne	236	2	48
Danzig	1414	13	58
Tyskland	1850	17	26
England	2904	27	44
Holland	469	5	18
Belgien	273	3	79
Donau- og Sortehavshavne	213	3	6
Andre europæiske Havne	288	2	51
Nordamerika	917	9	54
Vestindien	7	—	—
Sydamerika	365	3	40
Afrika	255	2	31
Syd- og Østasien og Australien	284	3	26
I alt	10635	100	—

Af den samlede indgaaede Godsmængde var
2 Mill. RT. transporteret med Sejlskibe, 8,3
Mill. med Damp- og Motorskibe i almindelig
Fart og 0,4 Mill. RT. med Damp- og Motorskib
i Rutefart. Danske Skibes Fortjeneste ved Fart
paa udenlandske Havne udgør i 1928 brutto
186,3 Mill. Kr., heraf 5,1 Mill. af Sejlskibe og
181,2 Mill. af Damp- og Motorskibe, nemlig i
Rute- og Liniefart 78,2 Mill., i Trampfart 76,6
Mill. og i Timecharter 26,8 Mill. For 1929 er
den samlede Bruttofragt opgjort til 205 Mill.
Kr. Under Krigen steg Skibsfartens Fortjeneste
stærkt, jfr. følgende Tal for Bruttofragtens
Størrelse.

	Bruttofragt Mill. Kr	Desuden Timecharter Mill. Kr.
1915	219	8
1916	351	22
1917	330	68
1918	233	165
1919	337	109

Som det ses hidrørte Stigningen navnlig fra
Timecharter, d. v. s. Maanedsfragt eller
lignende for Skibe udlejet til udenlandske
Rederier til Fart mellem Udland og Udland.
H. S.

Kirkelige Forhold.

Aarene efter Verdenskrigen indeholder stærke
kirkelige Rørelser. Den største Begivenhed var de
sønderjyske Landsdeles Indlemmelse i Riget.
Den sønderjyske Vælgerforening nedsatte et
kirkeligt Udvalg, som 1919 udtalte sig for
Ønskeligheden af, at de sønderjyske Landsdele
gik op i den danske Folkekirke. 1920
nedsattes et kirkeligt Udvalg, der endnu samme
Aar afgav en Betænkning med en Række
Forslag, vedrørende ikke blot den sønderjyske
Situation, men Kirken som Helhed. 1922
behandlede Rigsdagen Forslagene, og en Række
kirkelige Love, delvis af indgribende
Betydning, blev Resultatet. Menighedsraadenes
Myndighed blev saaledes betydeligt udvidet, og der
blev oprettet to nye Bispeembeder, i
Haderslev, hvis Stift kom til at omfatte Halvdelen af
de sønderjyske Landsdele og en Del af det
gamle Ribe Stift, og i Roskilde, hvis Stift kom
til at omfatte det meste af Sjælland, medens
Kjøbenhavn og Nordsjælland kom til at udgøre
et Stift for sig, Kjøbenhavns Stift. De gamle
kirkelige Retninger har holdt sig, men er dog
undergaaede Ændringer, og nye Retninger
spores, saaledes blandt Præsterne en »social«
Bevægelse og inden for den teologiske Ungdom
en uklar Retning, som søger Støtte hos Karl
Barth. Det kirkelige Arbejde er vokset stærkt.
Kirkesagen i Kjøbenhavn har stadig taget nye
Opgaver op, men staar i økonomiske
Vanskeligheder og har i de sidste Aar mødt en Del
Kritik. Menighedsplejen og Kirkens
filantropiske Arbejde i det Hele er i stærk Fremvækst,
og De Samvirkende Menighedsplejer er
Hovedstadens største frivillige filantropiske
Institution. Hedningemissionen er som Helhed ogsaa i
Fremgang. Det store filantropiske Arbejde fra
dansk Side for at hjælpe de nødlidende
Folkeslag efter Verdenskrigen fandt ikke mindst i
kirkelige Kredse Tilslutning og førte der til
Dannelsen af »Nødhjælpen til Europas
evangeliske Kirker« 1922, efter at der i Bethesda i
Kjøbenhavn s. A. var afholdt et Møde af
Repræsentanter for saa at sige alle evangeliske
Kirker i Europa og Amerika til Drøftelse af
Nøden. 1919 stiftedes »Dansk Kirke i Udlandet«
med det Formaal at støtte Danske i Udlandet
kirkeligt; Selskabet har stiftet Menigheder bl. a.
i Berlin, Flensborg, Paris og Buenos Aires. I
de økumeniske kirkelige Bevægelser efter
Verdenskrigen har en Del, men ogsaa kun en Del,
danske Kirkemænd været med. I Sommeren
1929 afholdtes et stort luthersk
Verdenskonvent i Kjøbenhavn. Statistiken 1921 udviste
følgende med Hensyn til Befolkningens
Trosbekendelse: Folkekirken 3200372, Reformerte 1164,
Anglikanere 409, Metodister 4858, Irvingianere
3459, Baptister 6989, Kvækere 13, Adventister
2622, Unitarer 195, Herrnhuter 463, andre
protestantiske Samfund 1299, Romersk-katolske 22137,
Græsk-katolske 535, andre kristne Samfund 196,
Jøder 5947, Mormoner 487, andre Trossamfund
3942, udenfor alle Trossamfund 12744. (Litt.:
Kirkelig Haandbog 1927).
A. Th. J.

Undervisningsvæsen.

Ved Lov af 30. Juni 1920, erstattet af Lov af
1. Maj 1923, er Ledelsen af Folkeskolen i de
sønderjyske Landsdele overdraget til en
Skolekommission, i Byerne paa 7, paa Landet paa 5
Medlemmer, der vælges ved Forholdstal blandt
de kommunale Vælgere. Ligesom Gejstligheden
saaledes er gledet ud af det lokale Tilsyn, har
Provsten ikke Sæde i Skoleraad og
Skoledirektion, men er erstattet af en af Ministeriet ansat
Amtsskolekonsulent. Biskoppen har fremdeles
Tilsyn med Undervisningen i Religion. Fast
Ansættelse af Lærerkræfter afgøres af Ministeriet.

Som Amtsskolekonsulenter blev ansat Ludo
Mortensen i Haderslev Amt, N. J. Nielsen i
Aabenraa-Sønderborg Amter og Nicolai
Svendsen i Tønder Amt.

Den meget omtalte § 8 i Lov 27. Maj 1908
finder Anvendelse i Sønderjylland i en
væsentlig ændret Skikkelse. Sognets Myndigheder kan
indstille en Lærer til Afsked, og Ministeriet kan
følge Indstillingen eller henvise Sagen til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>