- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
246

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

12. Septbr 1919 (senere oftere ændret) og Lov
31. Marts 1926, at Kommunernes Styrelse er
blevet yderligere demokratiseret ved flere
Love, navnlig en ny kommunal Valglov af 29.
Marts 1924 og et Par mindre Love angaaende
Kjøbenhavns og Købstædernes
Kommunalbestyrelser, henholdsvis af 8. Maj 1917 og 1.
Marts 1919, samt at endelig store Omraader
af den sociale, kirkelige og militære
Lovgivning og hele Skattelovgivningen er blevet
reviderede, til Dels endog flere Gange. Bl. a. er
den sociale Forsikring blevet udvidet med
Invalideforsikring (oprindelig Lov af 6. Maj
1921) og ny Principper indført i Beskatningen
af fast Ejendom (Lov af 7. Aug. 1922 og af
31. Marts 1926). Ny Lovgivning er ogsaa blevet
fremkaldt ved den stærke Udvikling af
Trafikmidlerne; saaledes har der maattet
tilvejebringes en almindelig Færdselslov af 1. Maj 1923,
en Lov om Luftfart af samme Dato og en hel
Række Love om Motorkøretøjer, senest Lov
af 1. Juli 1927. — Den i Hovedværket omtalte
Krigslovgivning med dens vidtrækkende
Indgreb i privatøkonomiske Forhold har i det
hele ikke faaet blivende Betydning, men er
efterhaanden afviklet. Dog er
Huslejelovgivningen endnu delvis opretholdt. — Endelig skal
mindes om, at den danske Rets Omraade
indskrænkedes ved Afstaaelsen af de
dansk-vestindiske Øer 1917, men paa den anden Side
udvidedes ved Indlemmelsen af de sønderjyske
Landsdele 1920, samt om den Forandring, der
skete i Danmarks Forhold til Island ved
Forbundslov af 30. Novbr 1918.
P. J. J.

Hær og Søværn.

Hærvæsen. Den danske Hær er ved
Lov angaaende Hærens Ordning af 7. Aug.
1922 i væsentlig Grad omformet. Fra en
Hær med faste Rammer er den omdannet
til en Hær, hvis Mobilisering i ganske
overvejende Grad hviler paa Anvendelsen af
Reservebefalingsmænd, idet der under almindelige
Fredsforhold kun haves saa mange faste
Befalingsmænd, som en nødtørftig Bestridelse
af Fredstjenesten kræver. Samtidig er der
foregaaet en væsentlig Indskrænkning af Hæren
idet det i saa Henseende navnlig er gaaet
ud over Hærens Hovedvaaben, Fodfolket.
Forholdet illustreres ved, at Hærloven af 1909
normerede 120 Liniekompagnier, 80
Reservekompagnier, i alt 200 ved Fodfolket (foruden
Livgarden), medens Hærloven af 1922
normerer 32 Liniekompagnier, 100
Reservekompagnier, i alt 132 ved samme Vaaben, d. v. s.
en baade i kvantitativ og kvalitativ Henseende
betydelig Reduktion. Her skal kun de vigtigste
af de ved Hærloven af 1922 indtraadte
Forandringer anføres. Hæren bestaar nu af
følgende Vaaben og Korps:

Fodfolket: 8 Linieregimenter (1., 2., 5., 6.,
7., 8., 9. og 10.) à 2 Linie- og 1
Reservebataillon samt 1 Maskingeværkompagni; Livgarden
paa 1 Linie- og 1 Reservebataillon og 1
Maskingeværkompagni; 3 Reserveregimenter (3., 4.
og 11.) à 3 Reservebatailloner og 1
Reserve-Maskingeværkompagni. Liniebataillonerne har 2
Linie- og 2 Reservekompagnier, Livgardens dog
4 Liniekompagnier; Reservebataillonerne har 4
Reservekompagnier.

Rytteriet: 3 Regimenter
(Gardehusarregimentet, 3. og 5. Dragon Regiment) à 2 Linie- og
1 Reserveeskadron samt Trainafdelingen (à 2
Kompagnier).

Artilleriet: 3 Feltartilleriregimenter,
heraf 1 Regiment (2.) paa 2 lette Linieafdelinger,
2 lette Reserveafdelinger, 1 tung Linieafdeling
og 1 tung Reserveafdeling; 1 Regiment (1.) paa
1 let Linieafdeling, 2 lette Reserveafdelinger, 1
tung Linieafdeling og 1 tung Reserveafdeling,
samt endelig 1 Regiment (3.) paa 1 let
Linieafdeling, 1 let Reserveafdeling, 1 tung
Linieafdeling og 1 tung Reserveafdeling. De lette
Linieafdelinger har hver 2 Liniebatterier og 1
Reservebatteri, dog har 1. Artilleriregiments
Linieafdeling 3 Liniebatterier. De tunge
Linieafdelinger har alle 3 Liniebatterier,
Reserveafdelingerne alle 3 Reservebatterier.

Ingeniørkorpset: 3 Pionerbatailloner
med tilsammen 3 Linie- og 6
Reservekompagnier; 1 Telegrafbataillon med 2 Linie- og 2
Reservekompagnier; 1 Ingeniørdirektion og 1
selvstændigt Bygningsdistrikt.

Hertil kommer endnu: Det tekniske
Korps
, Skoler, Forplejnings-,
Læge-, Dyrlæge- og Auditørkorps samt
Bornholms Kommandant.

Hærens Inddeling. Der er kun 1
Generalkommando (Kjøbenhavn). Under denne
hører: 1) Sjællandske Division, der
bestaar af Livgarden, 1., 4., 5. og 8. Regiment,
Gardehusarregimentet, 2. Feltartilleriregiment
(3 Linie- og 3 Reserveafdelinger); 2) 1.
jydske Division
bestaaende af 2., 3., 6. og 7.
Regiment, 3. Dragonregiment; 3) 2. jyske
Division
bestaaende af 9., 10. og 11.
Regiment, 5. Dragonregiment, 3. Feltartilleriregiment
(2 Linie- og 2 Reserveafdelinger) samt 1
Trainkompagni; 4) 1. Feltartilleriregiment
(2 Linie- og 3 Reserveafdelinger); 5)
Kystartilleriet; 6) Ingeniørtropperne;
7) Trainafdelingen (undtagen 2.
Trainkompagni); 8) Arbejdstropperne.
Direkte under Krigsministeriet staar
Generalstaben, hvorunder Flyverkorpset
hører, endvidere Generalinspektøren for
Fodfolket, Rytteriet, Artilleriet og
Ingeniørtropperne, samt Hærens tekniske Korps,
Officersskolen, Forplejnings-,
Læge-, Dyrlæge- og Auditørkorps
og endelig Materielintendanturen og
Remontekommissionen.

De Værnepligtiges Uddannelse.
Af det udskrevne Mandskab uddannes aarligt:
Ved Fodfolksregimenterne 4400 Mand; ved
Livgarden 440; ved Rytterregimenterne 300; ved
Trainet 260; ved Feltartilleriet 1110; ved
Ingeniørtropperne 320; ved det tekniske Korps 90;
ved Forplejningskorpset 40, ved
Sundhedstropperne 90. Desuden uddannes 1500 ved
Landstormen (se nedenfor) og til Læge-, Dyrlæge-
og Beslagtjeneste det nødvendige Antal Mand.

Den første Uddannelse ved
Fodfolksregimenterne varer 150 Dage; til fortsat Tjeneste ligger
derefter Befalingsmandseleverne (9 %) i 12
Maaneder og 1120 Menige i 90 Dage. Den
første Uddannelse sker i et større Sommerhold og
et mindre Vinterhold; det første møder i Maj,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free