Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det sidste i November. Alle hjemsendte
Værnepligtige indkaldes 2 Gange i Løbet af de første
8 Værnepligtsaar til fortsat Øvelse, hver Gang
i 28 Dage. — Ved Livgarden varer den
første Uddannelse, der sker i to ligestore Hold,
i 305 Dage. 20 Befalingsmandselever ligger til
fortsat Tjeneste i 7 Maaneder og alle
hjemsendte Værnepligtige genindkaldes 2 Gange til
fortsat Øvelse, hver Gang i 20 Dage. — De
Værnepligtige, der møder ved
Landstormen, er til Tjeneste i 60 Dage og genindkaldes
ikke. — Ved Rytteriet varer den første
Uddannelse i 425 Dage; derefter bliver 30
Befalingsmandselever til fortsat Tjeneste i 75
Dage; alle Værnepligtige genindkaldes 2 Gange,
hver Gang i 28 Dage. Ved Trainet varer
den første Uddannelse, der sker i 2 Hold, i 60
Dage, hvorefter alle bliver til fortsat Tjeneste
i 183 Dage som Hestepassere eller ved
Trainafdelingen; Trainets Værnepligtige kan efter
Hærens Behov genindkaldes 2 Gange, hver
Gang i 28 Dage. — Ved Feltartilleriet
varer den første Uddannelse i 215 Dage; til
fortsat Tjeneste bliver derefter 90
Befalingsmandselever i 12 Maaneder og 195 Menige i 195
Dage; de hjemsendte Værnepligtige
genindkaldes til fortsat Øvelse 1 Gang i 28 Dage samt 1
Gang i 14 Dage, og da ikke de Menige, der har
ligget til fortsat Tjeneste. — Ved
Ingeniørkorpset varer den første Uddannelse 200
Dage; derefter bliver til fortsat Tjeneste 32
Befalingsmandselever i 355 Dage og 50 Menige
i 210 Dage; de hjemsendte Værnepligtige
genindkaldes 2 Gange, hver Gang i 20 Dage. Ved
det tekniske Korps varer den første
Uddannelse 200 Dage; de hjemsendte
Værnepligtige kan genindkaldes 2 Gange til fortsat
Øvelse, hver Gang i indtil 28 Dage.
Befalingsmændene er: 1) Faste
Befalingsmænd af Linien, der deles i 2 Grupper,
a) Officersgruppen, b) Officiantgruppen; 2)
Faste Befalingsmænd af Reserven, der deles i 2
Grupper, a) Officersgruppen og b)
Underofficersgruppen; 3) Værnepligtige
Befalingsmænd.
Officiantgruppen har følgende
Grader, a) Korpsofficiant (1. og 2. Grad) med
Rækkefølge lige efter Kaptajn af Reserven, b)
Stabsofficiant, ligestillet med Premierløjtnant,
c) Overofficiant, ligestillet med Løjtnant af
Reserven, d) Officiant, ligestillet med
Sekondløjtnant.
Reservens Underofficersgruppe
har kun 1 Gruppe: Sergent af Reserven,
Rækkefølge lige efter Officiant. De faste
Musikere har 4 Grader. Regimenternes Musikkorps
forestaas af 1 Musikdirigent.
Bevæbning. Fodfolket er foruden med
Gevær 89 udrustet med det Madsen’ske
Rekylgevær; ved Artilleriet er moderne tungt
Skyts under Indførelse.
Kakiuniformen er under Indførelse.
Hæren paa Krigsfod. Om Hærens
Styrke og Inddeling paa Krigsfod er der intet
offentliggjort.
Befæstningsanlæg. Kjøbenhavns
Landbefæstning og nogle af Søbefæstningens ældre
Værker er nedlagt.
O. F.
Søværn. Den nuværende Søværnsordning er
baseret paa Loven af 7. Aug. 1922 med Ændring
af 29. Marts 1924. Ifølge Loven er Søværnets
Hovedopgave at forsvare D.’s nationale Sikkerhed,
dets Højhedsret og Neutralitet i
Overensstemmelse med Folkeforbundspagten og indgaaede
Konventioner og med dette Formaal for Øje at
udføre Kystbevogtningstjenesten og
Neutralitetsbevogtningen af Søterritoriet, sikre
Forbindelsen mellem Landsdelene, sikre Trafikken i
Farvandene, beskytte danske Handelsskibe o. l.
samt den særlige Opgave at vise Flaget i
Udlandet, naar dette skønnes ønskeligt, til Støtte
for D.’s Handelsinteresser eller i officielle
særlige Statsøjemed, at opretholde Statens
Forbindelse med isolerede Landsdele under urolige
Forhold, at varetage
Fiskeriinspektionstjenesten, at udføre Søopmaalinger i de danske
Farvande samt ved Island, Færøerne og
Grønland.
Søværnet administreres af Marineministeriet
(s. d.) med Forsvarsministeren som øverste
Myndighed. Det omfatter Flaaden,
Flaadestationen, Orlogsværftet, Marinestaben og de
forskellige Institutioner til Flaadens Brug med
Materiel og Personel.
Flaaden. Skibsmateriellet inddeles i
Linien, der skal bestaa af 6 Orlogsskibe paa
tilsammen c. 18000 t, 24 Torpedo- og
Undervandsbaade paa tilsammen c. 7000 t,
Minespærringsmateriel og Flyvemateriel; i Reserven, der
bestaar af ældre Skibe, og endelig i Skibe til
særlige Øjemed. Den ældste Admiral —
Viceadmiralen — er Flaadeinspektør, og han leder
Flaaden, naar den er paa Krigsfod.
Orlogsskibene, Torpedobaadene og
Undervandsbaadene danner hver for sig en Division med en
Stabsofficer som Chef; Flyvemateriellet
henhører under Flyvevæsenet, der ligeledes har en
Stabsofficer som Chef. Flaadestationen
omfatter militære Anlæg, saasom Kaserner,
Depoter, Søartilleriet og Søminevæsenet med
tilhørende Værksteder samt Skibsinspektionen. En
Officer af Admiralsklassen er Chef for
Flaadestationen, Cheferne for Søartilleriet og
Søminevæsenet er Søofficerer i overtalligt Nummer.
Orlogsværftet, der bestyres af en
Direktør, er umiddelbart underlagt
Marineministeriet; Virksomheden omfatter Nybygninger og
Reparationer for Flaaden samt andre
Statsinstitutioner. Marinestaben, hvis Chef er en
Officer af Admirals- eller Kommandørklassen, er
umiddelbart underlagt Marineministeriet. I
denne forberedes Udførelsen af de Opgaver, der
paahviler Flaaden, og naar denne er paa
Krigsfod, foregaar dens Ledelse gennem
Marinestaben. Følgende Institutioner er direkte underlagt
Marineministeriet: Søkortarkivet, Søværnets
Bygningsvæsen, Kystudkigsvæsenet,
Søtransportvæsenet, Nyboder, Lægevæsenet,
Auditørtjenesten, Søværnets kemiske Laboratorium og
Skibstilsynet. Til Uddannelse af Søværnets faste
Personel findes følgende Skoler: Officersskolen,
Kadetskolen, Dæksofficerselevskolen,
Konstabelskolen og Reserveelevskolen. Ingeniør- og
Maskinpersonalet tages af civilt uddannet
Personel, der faar en yderligere Uddannelse ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
