- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
254

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nationale Operas ældre Værker, f. Eks. »Drot og
Marsk«; af nye Arbejder har især Børresen’s
»Kaddara« og Salomon’s »Leonora Christina«
vakt stor Opmærksomhed, og klassisk
Berømmelse vil uden Tvivl blive Børresen’s »Den
kongelige Gæst« til Del. 1930 opførtes med stort
Tilløb J. Strauss’ »Flagermusen« iscenesat af
Max Reinhardt. Operaens bærende Kræfter er
nu (1930) Tenna Frederiksen-Kraft, Birgit
Engell, Albert Høeberg, Niels Hansen og Poul
Wiedemann. Balletten har søgt Fornyelse
udefra, særlig fra russisk Side, men haft mere
Glæde af en dansk Nyhed som »Tycho Brahes
Drøm«; i øvrigt har Dansekunsten bevaret sin
Basis, Bournonville’s Balletter.

Da Statens aarlige Udgift til Teatret, c.
halvanden Million, vakte stigende Uvilje i
Rigsdagen, gennemførte Undervisningsminister
Borgbjerg enstemmigt i begge Ting en Lov
angaaende Teatrets Drift, naar den ny Scene er
blevet en Realitet. Begge Teatrene skal da
sortere under en Institution »Dobbeltscenen«, der
kun vil modtage 750000 Kr. i fast aarligt Tilskud
(det første Aar 850000 Kr.). Endvidere
henlægges af Statskassen en Støttekapital paa een Mill.
Kr., men en Kontrolkomité, bestaaende af fem
Medlemmer, skal bl. a. paase, at Summen ikke
angribes under en vis Grænse. Teaterchefen
faar fuld Myndighed og Ansvar med Hensyn til
den kunstneriske Ledelse. Loven fik kgl.
Stadfæstelse 14. Febr 1930, og samtidig udnævntes
Adam Poulsen til Chef fra 1. Juli 1930, medens
W. Norrie blev Kontrolkomiteens Formand.
Den ny Tingenes Tilstand vakte Uvilje blandt
de højstgagerede Kunstnere og medførte, at bl.
a. P. Reumert, Bodil Ipsen, N. Neiiendam og
A. Liebman forlod Teatret, men til Gengæld vil
Johs. Poulsen, der siden 1927 har virket ved
forskellige skandinaviske Scener, vende tilbage
i Forening med sin Hustru, Ulla P. Desuden er
Personalet bl. a. forøget med H. Reenberg,
Charles Wilken, Albert Luther, Aage Garde og
Agnes Rehni. Pianisten Victor Schiøler bliver
Operaens og Ballettens Leder.
R. N.

Presse.

1925 udkom et af Provinsjournalistforeningen
i Anledning af dens 25aarige Jubilæum udgivet
Værk »Dansk Provinspresse«, i hvilket Redaktør
J. V. Christensen, Ringsted, har givet en
Fremstilling af den danske Provinspresses
Historie.
C. S. P.

Historie.

Angaaende de økonomiske Vilkaars Udvikling
under Verdenskrigen henvises til Artiklen
»Verdenskrigen«, angaaende Forholdet til Island til
Artiklen »Island«, angaaende Sønderjyllands
Genforening med Danmark for nogle Punkter
til Artiklen »Sønderjylland«.

Den politiske Krise, som Spørgsmaalet om
de dansk-vestindiske Øers Afstaaelse havde
fremkaldt i August 1916, løstes ved Aftaler om
selve Sagens Afgørelse gennem
Kommissionsbehandling og Folkeafstemning og om, at der
i den radikale Regering skulde indtræde en
Repræsentant for hvert af de tre andre
Partier; hertil udpegede Socialdemokratiet Th.
Stauning, Venstre J. C. Christensen, det
konservative Folkeparti Chr. Rottbøll. Af en
Kommission paa 30 Medlemmer var kun syv
konservative mod Afstaaelsen, som derefter i Decbr.
bekræftedes ved en Folkeafstemning (se
Artiklen Verdenskrigen, Bind 24, S. 923).
Ogsaa den ny Ordning af Forholdet til Island
forberedtes under Verdenskrigen og kunde
trods de Konservatives Modstand træde i Kraft
1. Decbr 1918. Af Hensyn til det nordiske
Samarbejde mødtes de tre Landes Første- og
Udenrigsministre i Oslo Septbr 1916, i
Stockholm 1917. og Novbr 1917 mødtes de tre
Konger i Oslo, ledsagede af Første- og
Udenrigsministrene. Vanskeligere var det at opretholde det
harmoniske Samarbejde mellem de forskellige
Partier i selve Landet. Det konservative
Folkeparti var imod Sikringsstyrkens Indskrænkning,
og baade fra konservativ og Venstres Side
kritiseredes Minister Staunings Deltagelse i
internationale socialdemokratiske Forhandlinger, en
Kritik, der førte til Minister Rottbølls
Afskedsbegæring efter sit Partis Opfordring Juni 1917.
Efter Kongens Ønske opgav Rottbøll denne
Begæring, men ekskluderedes i den Anledning af
sit Parti, hvorefter han kun repræsenterede en
lille nydannet frikonservativ Gruppe. I 1916 var
man blevet enig om at udskyde Grundlovens
Ikrafttræden, d. v. s. Afholdelse af nye Valg,
til 5 Juni 1917; 1917 vedtoges en ny Udsættelse
til 1918. Dette Aar udløb Valgperioden til
Folketinget, saaledes at det ikke mere lod sig
gøre at forlænge Udsættelsen. Af Hensyn til
den forestaaende Valgkamp udtraadte J. C.
Christensen og sammen med ham Rottbøll af
Regeringen Januar 1918. Valget til Folketinget
afholdtes 22. Apr. 1922; det blev for en
væsentlig Del paa Baggrund af de gennem Krigstiden
foretagne Reguleringer et Opgør mellem
Forbruger- og Producentinteresser, men afgørende
blev vel nok Spørgsmaalet om, hvorvidt det
var heldigt at skifte Regering, saa længe
Krigen og dens vanskelige Forhold vedvarede
(»skifte Heste midt i Vadestedet«, som selv den
konservative Fører Piper udtrykte sig).
Resultatet blev denne Mandatfordeling: Konservative
Folkeparti 22, Venstre 45, Erhvervspartiet 1,
tilsammen 68, Radikale 33, Socialdemokrater 39,
tilsammen for sidstnævnte Partier 72. Dermed
var der skabt Mulighed for et fortsat radikalt
Styre med Støtte fra Socialdemokratiet. Ved det
11. Maj afholdte Landstingsvalg fik
Konservative 18, Venstre 26, Radikale 13 og
Socialdemokratiet 15 Mandater.

Tysklands Sammenbrud rejste endnu inden
Vaabenstilstanden Spørgsmaalet om det danske
Sønderjyllands Genforening med Moderlandet.
Det var Regeringens Standpunkt, at Kravet
herom først maatte fremføres af Sønderjyderne
selv, og at den eneste ønskelige Løsning var en
national, ikke en »historisk« Grænse. 23. Oktbr
1918 vedtog begge Rigsdagens Ting med alle
Stemmer mod een en Udtalelse, som bl. a.
fastslaar, »at ingen anden Ændring i
Slesvigs nuværende Stilling end en Ordning efter
Nationalitetsprincipet stemmer med det danske
Folks Ønske, Følelse og Interesse«. Samme Dag
var det, at H. P. Hanssen som Sønderjydernes
Talsmand førte Genforeningskravet frem i den
tyske Rigsdag. 16. og 17. Novbr mødtes
Tillidsmænd for den nordslesvigske
Vælgerforening i Aabenraa og tilkendegav det Standpunkt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:37:24 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free