- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
257

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

52.), medens de tilsvarende Tal for
Socialdemokraterne var 390000 og 48, for de
Konservative 217000 og 27, for de Radikale 147000
og 18, for Erhvervspartiet 27000 og 3, for det
slesvigske (»tyske«) 7500 og 1. Ved
Landstingsvalget 1. Oktbr, fik Venstre 32 Mandater
(hvortil det færøske kom som det 33.),
Socialdemokraterne 22, de Konservative 13 og de
Radikale 8. Trods Fremgangen for
Socialdemokratiet befæstedes Venstreregeringens Stilling ved
disse Valg.

Præget af en liberalistisk Samfundsopfattelse
gennemførte Ministeriet Neergaard en
Afvikling af Krigslovgivningen med Undtagelse af
Boligloven. Dette medførte Besparelser i
Statshusholdningen; hertil kom bl. a. en
Omregulering af Dyrtids- og Konjunkturtillæg i
Overensstemmelse med Prisfaldet, og 1920
gennemførtes en Forsvarsordning, hvorved de aarlige
Forsvarsudgifter nedsattes til c. 44 Mill. Kr.
Paa Grund af Indtægternes Svigten øgedes
Luksusbeskatningen, og der indførtes Skatter
paa Chokolade- og Restaurationsforbrug. Det
var dog nødvendigt at optage Statslaan,
navnlig i 1922 et stort Dollarslaan til Dækning af
de med Genforeningen forbundne Udgifter. Paa
en Række Omraader gennemførtes store
Reformer, til Dels med nye Forøgelser af Statens
Udgifter som Følge: Udvidelse af
Repræsentationen i Udlandet, de meget demokratiske
Kirkelove af 1922, en Deling af Statsskatten
paa fast Ejendom i Grundskyld og
Ejendomsskyld, en Fornyelse af den gamle
Statshusmandslov af 1899, inden for den egentlige
Sociallovgivning Adgang for kroniske Syge til at
blive Medlemmer af statsanerkendte
Sygekasser, en til disse knyttet Invalideforsikring, en
Arbejdsløshedsforsikring med offentlig
Anerkendelse og Støtte, en betydningsfuld Ordning
med Aldersrente i faste Beløb til Afløsning af
den ældre skønsmæssige
Alderdomsunderstøttelse. Den Erhvervskrise, der ramte Industrien
som Følge af Prisfaldet, var Regeringen
derimod ikke villig til at modarbejde ved Hjælp
af Toldforanstaltninger eller Importregulering,
hvad der var en vis Stemning for i alle de
andre Partier og ganske særlig blandt de
Konservative, hvorved det borgerlige Samarbejde
udsattes for stor Fare. Landmandsbankens
Sammenbrud i 1922 medførte, at Rigsdagen
enstemmig vedtog at lade Staten træde til
med en Garanti for Bankens fortsatte
Bestaaen, hvilket dog ikke hindrede, at visse
med Sammenbrudet forbundne
Omstændigheder gav Anledning til Angreb paa
Regeringen. Mest svækkende for dennes Stilling blev
dog den Valutakrise, der tog stærk Fart i
Løbet af 1923, et tilsyneladende meget
faretruende Fald i den danske Krones Værdi, over
for hvilket Regeringen principielt kun ønskede
at skride ind med Foranstaltninger til
Seddelmængdens Formindskelse, medens den ogsaa
her vægrede sig ved at følge en af de
Konservative stærkt ønsket Toldpolitik. 11. Apr. 1924
afholdtes nyt Folketingsvalg, hvorved
Socialdemokraterne vandt Stillingen som Landets
største Parti med 55 Mandater, medens
Venstre gik tilbage til 362000 Stemmer og 45
Mandater, de Konservative fik 243000 Stemmer og
28 Mandater, de Radikale godt 166000
Stemmer og 20 Mandater, Tyskerne 7715 Stemmer
og 1 Mandat.

23. Apr. 1924 udnævntes D.’s første
socialdemokratiske Regering, der var henvist til at
søge Støtte for sin Politik hos det radikale
Parti. Statsminister blev Th. Stauning, der selv
overtog det til Erhvervsministerium
omdannede Handelsministerium, Socialminister blev
Fr. J. Borgbjerg, Indenrigsminister C. N.
Hauge, Forsvarsminister L. Rasmussen,
Udenrigsminister C. Moltke, Kirkeminister J. P.
Dahl, Undervisningsminister Fru Nina Bang,
Landbrugsminister K. M. Bording,
Trafikminister J. Friis-Skotte, Finansminister C. V.
Bramsnæs, Justitsminister K. K. Steincke. Dette
Ministerium gennemførte en Løsning af
Valutaspørgsmaalet, hovedsagelig efter Venstres
Tanker, og en Deling af de kommunale Skatter
paa fast Ejendom i Grundskyld og
Ejendomsskyld. Endvidere fremlagdes en Række
vidtgaaende Forslag angaaende f. Eks. Afrustning,
Priskontrol, Avancebegrænsning, Bedriftsraad,
Lovfæstelse af 8 Timers Arbejdsdag, Forhøjelse
af Aldersrenten, Støtte til Børn af Enkemænd
og Enker, Forslag, det ikke lykkedes at
gennemføre. Snart maatte den socialdemokratiske
Regerings Opmærksomhed beslaglægges af den
nye Erhvervskrise, som fremkaldtes ved den
uventet hurtige Kronestigning. 14. Oktbr. 1926
forelagde Regeringen i Folketinget en samlet
Plan til Afhjælpning af Krisen, bygget paa en
omfattende direkte Hjælp til det nødstedte
Erhvervsliv og en hertil tjenende Kriseafgift
af de store Formuer. Da det radikale Parti
vægrede sig ved at gaa med hertil, afbrødes
dets Samarbejde med Socialdemokratiet, og
Folketinget blev opløst. Ved Folketingsvalget
2. Decbr. 1926 fik Socialdemokraterne godt
497000 Stemmer og 53 Mandater, Venstre godt
378000 Stemmer og 46 Mandater (hvortil kom
det færøske Mandat som 47.), de Konservative
godt 280000 Stemmer og 30 Mandater, de
Radikale 151000 Stemmer og 16 Mandater,
Retsforbundet 17500 Stemmer og 2 Mandater, det
tyske Parti godt 10000 Stemmer og 1 Mandat.
Venstres og de Konservatives Mandattal var
altsaa tilsammen 77, Radikales og
Socialdemokraters 69, og der var paa ny parlamentarisk
Grundlag for et Venstreministerium med
konservativ Støtte.

14. Decbr. 1926 dannedes det andet
Venstreministerium efter Verdenskrigen. Stats- og
Landbrugsminister blev Th. Madsen-Mygdal,
Finansminister N. Neergaard,
Indenrigsminister Kragh, Justitsminister Rytter,
Forsvarsminister Brorsen, Handelsminister Slebsager,
Trafikminister J. Steensballe,
Sundhedsminister V. Rubow, Udenrigsminister L. Moltesen,
Undervisningsminister J. Byskov, Kirkeminister
F. C. Bruun-Rasmussen. Ministeriet
Madsen-Mygdal satte sin Kraft ind paa at nedsætte
Statens Udgifter i Overensstemmelse med den
Parikrone, der netop ved det Tidspunkt, da
Ministeriet tiltraadte, paa ny var en
Kendsgerning. For en stor Del blev Pengene sparet
paa Statens Lønningsbudget, og Besparelserne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free