Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Folkemindesamling - Dansk Folkemuseum - Dansk Husflidsselskab - Dansk Idræts-Forbund - Dansk Ingeniørforening - Dansk Missionsselskab - Dansk Musikselskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
utrykte danske Folkemindestof (især Viser,
Eventyr, Folkesagn, Folkemusik); disse
Hjælpemidler stilles til de besøgende Forskeres
Raadighed. (Litt.: »Danske Studier« [1924], S.
172-73; »Maal og Minne« [1928]).
H. El.
Dansk Folkemuseum indlemmedes i
Sommeren 1920 i Nationalmuseet som dettes 3.
Afdeling; samtidig trak Direktør Bernhard
Olsen sig tilbage fra Ledelsen, og Komiteen, til
hvis Formand efter Goos’ Død fhv. Minister
J. C. Christensen var valgt, opløste sig.
Museet blev i sine trange og brandfarlige Lokaler
i »Panoptikonbygningen« (Vesterbrogade 5)
indtil 1926, da der i en tilgrænsende Restauration
udbrød en Ildebrand, som nær kunde have
lagt Museet i Aske. Brandfaren var herved
blevet saa indlysende, at der paa Ministeriets
Initiativ indrettedes nye og brandsikre Lokaler til
Museet paa Kunstindustrimuseets Loft
(Bredgade 66), hvor en Del af Museet nu er
midlertidig installeret; dog har man maattet magasinere
samtlige Museets Interiører (c. 20), herunder
ogsaa de i Lokalerne paa Vesterbrogade
opstillede, og en stor Del Indbo. I Marts 1929
forelagdes i Henhold til Løfteparagraf i den i
Foraaret 1928 vedtagne Lov om Nationalmuseets
Byggeforhold et Forslag om Ordning af
Folkemuseets Forhold; men som Følge af
Ministeriets Fald faa Dage efter bortfaldt dette
Forslag. Den ny socialdemokratiske Regering
fremsatte i Efteraaret 1929 et nyt Forslag om
Ordning af Folkemuseets og dets Frilandsafdelings
Forhold. — Museets Frilandsafdeling i Lyngby
er siden 1920 blevet forøget med en lille
»Skvætmølle« fra Hallands Grænse mod
Småland, en Stubmølle fra Karlstrup Nord for
Køge, et Fiskerhus fra Agger i Thy, en
sulebygget Gaard fra Lundager ved Assens m. m.
Desuden er som Gave tilkommet en sjællandsk
Bondegaard og et sulebygget fynsk Hus, der
dog endnu ikke er genopførte. Endelig er
erhvervet, men endnu ikke overflyttet, en
tolænget Gaard fra Vendsyssel, et hallandsk Hus
og et Hus fra Fyn, det sidste som Gave
til Museet. Men selv med disse sidste
Udvidelser er der dog saare langt igen, inden
Museet har naaet sit Maal med
Frilandsafdelingen: at bevare et samlet Udvalg af de
vigtigste Egnstyper af vort Lands gamle
Bønderbygninger for Eftertiden. — Ved Museets
Overgang til Staten fik dets Budget en anselig
Forøgelse, der dog atter ved de senere Aars
Nedskæringer er blevet kendelig formindsket og
i hvert Fald ikke staar i Forhold til dets
store kulturhistoriske Opgaver. Samtidig
ansattes flere Tjenestemænd, og Museeet sattes i
Stand til at udføre mere systematiske
Undersøgelser af visse Sider af Landbostandens
gamle Kultur, navnlig Bøndergaardenes
overleverede Bygningsskikke samt de nu saa godt som
overalt aflagte Folkedragter (og folkelige
Tekstilier). Disse i den ellevte Time foretagne
Landsundersøgelser er kommet baade
Hovedmuseet og dets Frilandsafdeling til Gode.
Museet har i det hele i de senere Aar faaet en
saa betydelig Tilvækst, at en ny Bygning er i
højeste Grad paakrævet. Fra Museets Side er
fremsat Ønske om Opførelse af en saadan i
Pileallé paa Frederiksberg i Forbindelse med
Indflytning af Frilandsmuseet fra dets ret
afsides Plads ved Lyngby til den paa et stærkt
befærdet Strøg liggende, Staten tilhørende
Grund ved Foden af Frederiksberg Bakke, men
om dette Forslags Udsigter er det i Øjeblikket
ikke muligt at udtale sig nærmere.
J. O.
Dansk Husflidsselskab. Medlemsantallet er
(1929) 330 personlige Medlemmer og 550
Husflidsforeninger. Selskabets Frikursus i
Kjøbenhavn var i 1928 besøgt af 40 Mænd og 11
Kvinder. Selskabets Konsulent er J. P. Larsen,
Melby pr. Kalundborg.
Dansk Idræts-Forbund. Medlemsantallet
er nu ca. 85000, der fordeler sig i følgende
Forbund: Dansk Athletik-Forbund (herunder
121 Foreninger), Dansk Athlet-Union (48),
Dansk Amatør Bokse-Union (51), Dansk
Boldspil-Union (346), Dansk Fægte-Forbund (16),
Dansk Gymnastik-Forbund (76), Dansk
Hockey-Union (10), Dansk Kajak-Forbund (17), Dansk
militært Idrætsforbund (13), Dansk
Ride-Forbund (14), Dansk Forening for Rosport (64),
Dansk Skytte-Union (144), Dansk Skøjte Union
(8), Dansk Svømme- & Livrednings-Forbund
(52), Københavns Golfklub (1),
Vinteridrætsforeningen (1).
Dansk Ingeniørforening. Medlemsantallet
var 1. Jan. 1929: 2639; der er tilkommet to
nye Sektioner: for industriel Udvikling og for
Automobilteknik og -trafik, og der er tilsluttet
følgende Provinsafdelinger: for Aalborg og
Omegn, Aarhus og Omegn, Fyns, Lolland-Falsters,
Midtjysk, Sydjysk og
Sønderjysk Ingeniørforening, og endvidere en enkelt udenlandsk
Sammenslutning, nemlig Society of Danish Civil
Engineers for Great Britain and Ireland.
Foreningens Virksomhed er vokset tilsvarende.
Saaledes har der i alt været nedsat 257
Voldgiftskommissioner, og 65 Sager er behandlede
af en enkelt Voldgiftsmand. Der er udarbejdet
følgende nye Normer: for Beregning af
Husbygningskonstruktioner, for Betonrør,
Betingelser for Levering af Sten, Grus og Sand til
Vejbygning og Benævnelser for Sten, Grus og
Sand, Almindelige Betingelser for Levering af
elektriske Maskiner og Transformatorer, Normer
for Stenhuggerarbejders Udbydelse og Levering,
Foreløbige Regler for Beregning og Udførelse
af Jernbetonkonstruktioner i Vandbygning,
Normer for Cementvarer samt »Vej-Staabi«
(Lommebog for Vejingeniører). Endvidere har
Foreningen afholdt: Almindeligt dansk
Ingeniørmøde i 1924, 1925 og 1927, samt Nordisk
Ingeniørmøde (i Forbindelse med Polyteknisk
Læreanstalts 100-Aars Jubilæum) i 1922.
A. O-d.
Dansk Missionsselskab havde 1927 54
danske Missionærer og 353 indfødte Hjælpere paa
Missionsmarken i Indien og 77 danske
Missionærer og 237 indfødte Hjælpere i Kina. I
Indien blev der regelmæssigt holdt
Gudstjeneste 60 Steder, og de Kristnes Antal var 4640. I
Kina var der 21 organiserede Menigheder og
3680 Kristne. Herhjemme støttes Arbejdet af
1972 Missionskredse, samlede i 44
Kredsforbund. Indtægten var 1927 c. 1300000 Kr.
Formuen i Bygninger, Legatkapitaler m. m. var
c. 2 1/2 Mill. Kr.
A. Th. J.
* Dansk Musikselskab, stiftet 2. Apr. 1921
paa Foranledning af Angul Hammerich
(s. d.) og under hans Præsidium som et
»musikologisk Samfund«, der traadte i Stedet for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
