- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
265

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Musikselskab - Dansk ornithologisk Forening - Dansk Postforbund - Dansk Postforening - Dansk Saltvandsfiskeri - Dansk Tandlægeforening - Dansk vestindiske Øer - Dansville - Danszé - Dante - Danton - Dantzäus - Danvers - Danvila y Burguete, A. - Danville - Danzig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den københavnske Sektion af det under Krigen
opløste »Internationale Musikselskab« (»I. M.
G.«). D. M. afholder Foredrag, illustreret ved
Musikopførelser, og har under Redaktion af
Will. Behrend og G. Skjerne udgivet
3 Bind »Aarbog for Musik« (1922—24).
W. B.

Dansk ornithologisk Forening, hvis
Formaal er at vække og fremme Kendskabet til
og Interessen for Fugle, særlig for den danske
Fugleverden, blev stiftet i 1906 og har siden
virket ved Afholdelse af Møder, ved Udflugter
og ved Udgivelse af et Tidsskrift, af hvilket
nu er udkommet 22 Bind. Medlemsantallet er
henimod 400. Formand har siden Foreningens
Stiftelse til Efteraaret 1928 været E. Lehn
Schiøler, Redaktør af Tidsskriftet i de første 14
Aar O. Helms, senere R. H. Stamm.
O. H.

Dansk Postforbund er den faglige
Organisation for samtlige til Funktionærklassen
hørende Tjenestemænd i Postvæsenet, derunder
Landpostbude. Den tæller nu — Aar 1929 —
6500 Medlemmer og vil formentlig som Følge
af Sammenslutningen mellem Postvæsenet og
Telegrafvæsenet i en nærmere Fremtid udvide
sine Rammer til ogsaa at omfatte »Dansk
Telegrafforbund«’s 500 Medlemmer.
T. V. J.

Dansk Postforening er siden Foraaret 1929
sluttet sammen med »Dansk Telegrafforening«
under Navnet »Dansk Post- og
Telegrafforening«, der udgiver det 2 Gange maanedlig
udkommende Medlemsblad »Dansk Post- og
Telegraftidende«. Foreningen har 2800 Medlemmer
og er den faglige Organisation for samtlige til
Embedsklassen hørende Tjenestemænd i
Post- og Telegrafvæsenet.
T. V. J.

Dansk Saltvandsfiskeri, se Danmark:
»Fiskeri«. (Suppl.).

Dansk Tandlægeforening bestaar nu af 8
Kredsforeninger med i alt c. 600 Medlemmer
med en Hovedbestyrelse. Formand Boye
Petersen, Fredericia (valgt 1926); den udgiver
»Tandlægebladet«, Redaktør Chr. Jacobsen,
Kjøbenhavn.
E. H-p.

Dansk vestindiske Øer. Spørgsmaalet om
disse Øers Salg til De Forenede Stater
fremkaldte, paa Grund af Landstingets Holdning,
en politisk Krise, men efter at denne var løst
gennem Indtrædelsen i Ministeriet Zahle af tre
Repræsentanter fra de andre Partier, blev
Spørgsmaalet afgjort (se Artiklen
Verdenskrigen, Bind XXIV, S. 923). Efter
Overdragelsen til Amerika betegnes disse Øer som The
Virgin Islands
(»Jomfruøerne«).
H. J-n.

Rettelse, S. 800, Sp. 1, L. 11 f. o.: 95 læs: 55.

Dansville, (1920) 4631 Indb.

Danszé, d. s. s. Dançay.

Dante, Rettelse, S. 808, Sp. 2, L. 5 f. n.:
Pagst læs: Paget.

Danton, Rettelse, S. 811, Sp. 2, Lin. 23 f. o.:
Mathieu læs: Mathiez.

Dantzäus, d. s. s. Dançay.

Danvers, (1920) 11108 Indb.

Danvila y Burguete (Danvila y Jaldero), A.
Fra de senere Aar er Las luchas fratricidas en
España
, en historisk Roman, der, ligesom
tidligere af D. y. B., kan siges at fortsætte Galdos’
Episodios nacionales.
E. G.

Danville, 1) (1920) 33776 Indb., 2) (1920)
6952 Indb., 3) (1920) 5099 Indb., 4) (1920)
21539 Indb.

Danzig. 1) Regeringsdistriktet D.
er ophørt at eksistere, efter at Tyskland har
maattet opfylde Versaillestraktatens Krav. De
Dele, som forblev hos Tyskland, er indgaaet
under Regeringsdistriktet Vestpreussen under
preussisk Provins Østpreussen. Resten er dels
afgivet til Polen, dels til 2) Fristaten D.,
der tillige omfatter Weichseldeltaet med
Danziger og Marienburger Werder, den inderste
Del af Frisches Haff i Øst og Danziger Höhe i
Vest. Østgrænsen er en Linie fra Pröbbernau
paa Frische Nehrung over Fyret i Frisches
Haff til Mundingen af Weichselarmen Nogat.
Grænsen mellem Østpreussen og D. gaar langs
denne Flod op til Montau, hvorfra Grænsen
mod Polen gaar Nord paa langs Weichsel til
Güttland, bøjer saa mod Vest til Strippau,
hvorefter den med Retning mod Nordøst og
Nord gaar Nord om Zoppot ud til Danziger
Bugt, som danner Fristatens Nordgrænse.
Arealet er 1892 km2. Langs Kysten løber en
næsten ubrudt Klitbræmme. Hovedparten af
Landet udgøres af Weichseldeltaets (Das Werder)
frugtbare alluviale Aflejringer, medens Danziger
Höhe i Vest er et Morænebakkeland, en Del af
det baltiske Søplateau. Landet gennemstrømmes
af nedre Weichsel, Nogat, Mottlau og Radaune.
- Befolkningen udgør (1924) 383995 Indb., 203
pr. km2. 4,4 % er Polakker og Kassuber,
Resten Tyskere. 58,7 % er Protestanter, 36,7 %
Katolikker, 2,4 % Jøder og 2,9 % andre. Over
2/3 af Befolkningen bor i Byen D. —
Næringsveje. Landbrug, Skovbrug og Fiskeri
beskæftiger 18,2 % af Befolkningen, Industri,
Handel og Bygningsvæsen 30,7 %, Handel,
Samfærdsel og Hotelvirksomhed 27,9 % huslig
Tjeneste 4,5 %, offentlig Tjeneste og frie
Erhverv 8,6 %, uden angivet Erhverv 10,1 %.
Landbrug. Jorden er gennemgaaende
frugtbar, men kan langtfra producere tilstrækkelige
Mængder af Næringsmidler til den store
Bybefolkning. Det dyrkede Areal udgjorde 1924 131049
ha; heraf var 7859 ha Hvede, 7556 ha Rug,
9276 ha Byg, 15594 ha Havre, 9515 ha
Blandsæd, 7172 ha Bælgsæd, 7269 ha Kartofler, 5005
ha Sukkerroer, 5060 ha Foderroer, 11790 ha
Kløver, 1487 ha Luzerne, 5933 ha Græsmark,
3452 ha Brakjord, 23883 ha Eng. Der fandtes
1924 32252 Heste, 64959 Stkr. Hornkvæg, 12380
Faar, 65249 Svin, 17989 Geder, 5430 Kaniner,
275971 Stkr. Fjerkræ og 7954 Bistader. Den
store Kvægbestand bevirker, at der i daarlige
Høstaar let indtræder Fodermangel.
Skovbrug. 8,7 % af Landet eller 16510 ha er
dækket af Skov, hvoraf dog en stor Del er
daarlige Klitplantager. 12313 ha er Statsskov,
751 ha kommunal Eje og 3346 Privateje.
Aarsproduktionen er 10000 m3 Tømmer eller kun
10 % af Landets eget Aarsforbrug. Handel
og Industri
, se Byen D.
Samfærdsel. Den store Gennemgangslinie er Zoppot —
D.—Dirschau (polsk Tczew)—Marienburg. Der
findes 278,5 km Smaabaner, som mest
anvendes til Godstrafik, idet Persontrafikken mest
foregaar med Ruteautomobiler ad de 669 km
Veje. Der findes 37,75 km elektriske Sporveje.
1926 fandtes 44 Postkontorer, 128
Telegrafkontorer (834 km Linie, 8682 km Traade), og der
ekspederedes 522530 Telegrammer. 12 Radiostationer
ekspederede 52219 Radiotelegrammer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free