- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
306

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

man at udvide og forbedre Landets Skove. I 1917
oprettedes under den kendte
Rekonstruktionskomité en Sub-committee of Forestry, hvis
Betænkning førte til Oprettelsen først af en
Interim Forest Authority (1918) og derpaa til en
helt ny engelsk Skovlov (af 19. Aug. 1919). I
Henhold til denne oprettedes en permanent
Skovkommission (Forestry Commission) paa 3
lønnede og 5 ulønnede Medlemmer med ret
udstrakt Myndighed og den Opgave at indkøbe
og anlægge Skov, at paatage sig Anlægget eller
Ledelsen af eller Tilsyn med Skov og
træindustrielle Virksomheder samt paa enhver Maade
at støtte saavel det praktiske som det
teoretiske Skovbrugsarbejde.

Til Kommissionens Virksomhed gives store
Statsbevillinger (budgetteret 3425000 £ i Løbet
af de første 10 Aar), og Kommissionen kan
bevilge Tilskud til Plantningsforetagender, med
hvilke den da har Indseende og Kontrol.

I den forløbne Tid er bl. a. flere Hundrede
Tusinde acres (0,4 ha) udyrket Land indtaget
til Skovkultur og til Dels tilplantet, for en
meget væsentlig Dels Vedkommende med fra
Nordamerika, Japan m. m. indførte
Naaletræarter (Douglas- og Sitkagran, japansk Lærk
m. fl.). Endelig er oprettet nye forstlige
Læreanstalter, Forsøgsvirksomheder og Tidsskrifter.
— Noget direkte Baand paa det private
Skovbrug lægger den nye Skovlov derimod ikke,
saaledes som det er Tilfældet i de fleste andre
Lande.
C. M. M.

Kirkelige Forhold.

Verdenskrigen skabte dybtgaaende Bevægelser
inden for alle engelske Kirkesamfund. Et stort
Arbejde blev udført for at betjene Hær og
Flaade kirkeligt. Som andetsteds svingede
Stemningen i Folket til Tider stærkt i religiøs
Retning, til Tider bort fra Kirken. I det store
og hele har der været Fremgang baade for
Statskirken, for Frikirkerne og ikke mindst
for den romersk-katolske Kirke. Inden for den
anglikanske Kirke har der rørt sig kraftige
økumeniske Ønsker; ledende Mænd har udtalt,
at den anglikanske Kiike burde samle andre
Kirkesamfund om sig, og man har i adskillige
Aar arbejdet for Forstaaelse og Union med de
to katolske Kirkeafdelinger. Rom har dog til
Anglikanernes Skuffelse stillet sig afvisende,
men de haardt trængte græsk-katolske Kirker
har været forhandlingsvillige. I selve den
anglikanske Kirke er imidlertid en Fløj,
Anglokatolikkerne, der optager flere og flere
katolicerende Elementer i Liturgien. Det har
givet Anledning til alvorlige Brydninger, som
Biskopperne kun med Møje har kunnet begrænse.
Hele Statskirken er atter, til Dels som Følge
af disse Brydninger, kommet ind i en Krise.
I de sidste Menneskealdre har der nemlig
været stillet Ønske om Ændringer i den engelske
Kirkes Common Prayer Book, Grundvolden for
Kirkens Lære og Gudstjeneste, fra 1662. I
Praksis havde man mange Steder indført
Ændringer, navnlig i katolicerende Retning. Efter
et omfattende Forarbejde vedtog
Kirkeforsamlingen (convocation) 1927 et Forslag til en
Række Ændringer, der — med visse Kauteler —
stemmede med anglokatolske Krav og Krav fra
andre Sider. Men da Forslaget derefter gik til
Parlamentet, forkastede Underhuset det. Og
Mæglingsforslag er hidtil mislykkedes.
Resultatet er den alvorligste Krise, E.’s Kirke har
været ude for i lange Tider, idet ikke blot
Kirken selv trues med Spaltning, men
Forholdet til Staten er blevet rystet i sin Grundvold.
Den gamle Ærkebiskop af Canterbury
Davidson nedlagde 1928 sit Embede og døde 24. Maj
1930.
A. Th. J.

Undervisningsvæsen.

Skolevæsen. I Skoleloven af 1918 blev
Skolepligt fastsat for Børn fra 5 til 14 Aar; for
Børn fra 2—5 Aar skulde aabnes Asyler, og det
blev givet som Pligt, at unge Mennesker, der
ikke søger højere Skoler, skal gaa i
Dag-Ungdomsskoler. Det blev forbudt at anvende Børn
under 12 Aar i Erhvervsarbejde. Skolepenge
blev afskaffet, og der blev fastsat Bestemmelser
om Feriekolonier, Skolebade og Skolelægevæsen.
Fremdeles forefindes der offentlige og private
Elementarskoler, de sidstnævnte er i Reglen
Menighedsskoler. De forskellige Bestemmelser
er dog ikke endnu fuldt gennemført.
H. A. S.

Retsvæsen.

I Retsorganisationen har der ikke i den
sidste halve Snes Aar fundet Ændringer Sted
af væsentlig Betydning. Det bemærkes, at i
alle Tilfælde, hvor et Skifte paastaas at
skulle foretages paa Grundlag af et
Testamente, maa Spørgsmaalet om dettes
Gyldighed indbringes for High Court’s Probate,
Divorce and Admiralty Division
, at
Overhuset ikke ved nogen udtrykkelig
Lovbestemmelse er indskrænket til at bedømme
Sagens retlige Side, omend Huset i
Almindelighed ikke indlader sig paa at
tilsidesætte de underordnede Instansers
Fast-slaaen af Sagsforholdet, og at the Privy
Council
er øverste Appelinstans for alle Dele
af det britiske Verdensrige, altsaa ikke alene
for de egentlige Koloniers Vedkommende, men
ogsaa for saa vidt angaar de store
selvstændigt styrede Stater (Dominions) inden for
Riget, nemlig Irland, Kanada, Sydafrika og
Australien. — Inden for den materielle Ret har
der i de sidste 5—6 Aar fundet en betydelig
Reformvirksomhed Sted. Den vigtigste Reform
betegner det i 1925 vedtagne Kompleks af Love,
der i Almindelighed betegnes som The Property
Acts
, hvorved Rettighedsforholdene med
Hensyn til faste Ejendomme er i høj Grad
moderniserede. Saaledes er den tidligere Ulighed
imellem Arveretten til faste Ejendomme og
Løsøre i det væsentlige ophørt, Retsenhed paa
Arverettens Omraade imellem de forskellige
Dele af England er indført, og der er gjort et
alvorligt Forsøg paa at gennemføre et
Registreringssystem med Hensyn til Rettigheder
over faste Ejendomme i Lighed med vort
Tinglysningssystem. — Inden for Familieretten kan
nævnes Adoption of Children Act af 1926,
hvorved det i E. hidtil som legalt Institut ukendte
Adoptionsforhold er indført, Legitimacy Act
af 1926, hvorefter Børn, født uden for
Ægteskab, ligesom i den øvrige europæiske Ret
legitimeres ved Forældrenes efterfølgende
Ægteskab, Matrimonial Causes Act af 1923, hvorved
Kvinder ligestilles med Mænd i Henseende til
Adgangen til Skilsmisse, og Guardianship of
Infants Act
af 1925 angaaende Principperne for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free