Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flaadestationen ved Singapore blevet udvidet, saa den
har Plads og Resourcer til en stor Flaade og
til de største Skibe. Englands Flaade bestaar
ved Udgangen af 1928 af 16 Slagskibe paa
25000—35000 t med en Hovedarmering paa
8—10 Stykker 34—40 cm Kanoner og en
sekundær Armering paa 12—14 Stykker 15 cm
Kanoner. Fart 21—25 Knob. 4 Slagkrydsere paa
27000—42000 t med en Hovedarmering paa 6—8
Stykker 34—38 cm og en sekundær Armering
paa 12—15 Stkr. 10—15 cm Kanoner; Fart
29—32 Knob. 3 Monitorer paa 7000-8000 t med
2 Stykker 38 cm Kanoner. 12 nye saakaldte
Washingtonkrydsere paa hver 10000 t, armeret
med 8 Stykker 20 cm Kanoner; Fart 32 Knob.
6 Krydsere paa 8000—10000 t med 7 Stykker
15—19 cm Kanoner. 38 lette Krydsere paa
4000—5000 t med 15 cm Kanoner og en Fart
paa omkring 30 Knob. 20 Flodkanonbaade,
væsentlig til Brug i Kina. 17 Jagerflotilleførere
paa 1700—1800 t med 4—5 Stykker 10—12 cm
Kanoner, 4—6 Torpedokanoner; Fart 36 Knob.
154 Jagere paa 700—1300 t, Fart 26—36 Knob;
3—6 Torpedokanoner. 66 Undervandsfartøjer,
hvoraf 44 Stykker paa over 1000 t i
Overfladen, de øvrige paa c. 400 t. 7 Hangarskibe,
hvoraf 5 paa 19000—23000 t. 29 Slopes paa
1300 t Stk. Endvidere Specialskibe og
Skoleskibe af alle Arter i stor Mængde. De engelske
Dominions har ogsaa begyndt at skabe sig et
selvstændigt Søværn; saaledes har Australien
en Flaade paa to Washingtonkrydsere, 4 andre
Krydsere, 1 Jagerflotillefører, 13 Jagere, 2
Undervandsbaade og 1 Hangarskib. E.’s aarlige
Flaadebudget er paa c. 1050 Mill. Kr.
Personellet omfatter 102000 Mand.
C. B-h.
Sprog.
Blandt de sidste Aars Arbejder maa
særligt fremhæves de allerede talrige Bidrag,
som English Place-name Society under Allen
Mawer’s energiske Ledelse, støttet bl. a. af de to
svenske Forskere E. Ekwall og R. E.
Zachrisson, har udgivet fra 1924 af. Den store
Oxforder-Ordbog A New English Dictionary er afsluttet
i 1928 med sit 10. Bind. En Oversigt over
Forskningen paa dette Omraade gives i J.
Hoops, »Englische Sprachkunde« (1923) og de
fra 1919 regelmæssigt udkommende Bind af
The Year’s Work in English Studies, udgivet
af The English Association.
O. Jsp.
Litteratur.
I det 20. Aarhundredes engelske Litteratur
er det ikke lykkedes Dramaet at indtage
nogen mere fremskudt Plads, end det havde
i det 19. Der er i Virkeligheden kun een
Dramatiker, der har skrevet noget Drama af
blivende Værd, nemlig Bernhard Shaw, hvis
betydeligste Skuespil Saint Joan blev opført i
1924 og vakte megen Opsigt. Det er opført i de
fleste europæiske Lande, ogsaa i Danmark. Noel
Coward’s Dramer vakte ved deres Fremkomst
en øjeblikkelig Opmærksomhed (se Artiklen
om Coward, Suppl.), men de kan paa
ingen Maade maale sig med Shaw’s. Ogsaa
Galsworthy har baade før og efter Krigen
skrevet en lang Række Dramer, der
gennemgaaende har gjort megen Lykke; af de senere er de
bekendteste Loyalties 1922 og Escape 1926 (der
begge er blevet opførte i Danmark) — men
for øvrigt maa det teatersøgende Publikum i E.
være tilfreds med saadanne Stykker som
Miles Malleson’s The Fanatics (der
omhandler den »moderne Ungdom«, under hvilken
Titel det er opført i Danmark), Van
Druten’s Young Woodley (der skildrer en
Skoledrengs Forelskelse i sin Lærers Hustru) og R.
G. Sheriff’s Journey’s End (der giver et
Billede af Livet i Skyttegravene; opført paa Det
kgl. Teater i Kjøbenhavn 1930 under Titelen
Rejsen endt) — alle Stykker, som nok
øjeblikkelig kan fængsle, men senere ikke vil
have anden end en ren historisk Værdi.
Ganske anderledes forholder det sig med
Romanen og Poesien: de to Digtarter, der nu
kæmper om Herredømmet inden for moderne
engelsk Litteratur. Til at begynde med syntes
det, som om Romanen vilde sejre. Det
sidste Tiaar (1919—29) har set Fremkomsten af
et Utal af Romaner. De er for største Delen
blevet læst, kritiseret og glemt. Men nogle er
dog blevet staaende, eller har i det mindste
efterladt sig Spor, og blandt disse kan man
klart skelne mellem to Retninger: en moderat
og en yderliggaaende. Blandt Tilhængerne af
den første: d. v. s. blandt dem, der skriver en
Roman lige ud i jævnt fortællende Stil, finder
vi de »tre Store« inden for moderne engelsk
Litteratur: Galsworthy med sin store
Familieroman The Forsyte Saga (samlet i 1922 og
fortsat med tre nye Romaner 1924—28, se
Artiklen om Galsworthy); Bennett med
sine Skildringer fra den lavere og højere
engelske Middelklasse (Riceyman Steps 1923,
Lord Raingo 1926) og Wells. Den sidstes
betydeligste Bog efter Krigen skildrer den
moderne unge Pige (Christina Alberta’s Father
1925); i andre af sine Bøger (Trilogien The
World of William Clissold 1926) nærmer han
sig den moderne psyko-analytiske Roman, hvis
vigtigste Repræsentant i øvrigt er
Hovedmanden inden for den yngre Skole af
Romanforfattere D. H. Lawrence (død 1930). Hans
Hovedværker (The Lost Girl 1920, Women in
Love 1921) har anslaaet en helt ny Tone inden
for engelsk Romankunst, ikke saa meget ved
deres Stil (skønt den er særpræget nok) som
ved den Maade, hvorpaa han betragter Mænd
og Kvinder. De er set indefra, og deres
Handlinger er karakteriserede ved de Følelser, der
ligger bagved. Langt mere traditionel er
Hugh Walpole, der er blevet kaldt den
moderne Trollope (The Cathedral 1923), og
Compton Mackenzie, hvis bedste Bog
er Sinister Street 1913—14.
I de allersidste Aar er en helt ny Skole
opstaaet, som ikke nøjes med impressionistiske
Skildringer, men sigter mod Ekspressionismen
inden for Romankunsten. Her maa først og
fremmest nævnes Irlænderen James Joyce,
Lederen af »Oppositionen« inden for den
moderne engelske Roman. Hans betydeligste Bog
er Ulysses (1919), der foregaar paa een Dag og
fylder over 1000 Sider. Den vakte megen
Opsigt baade ved sin Stil, der næsten er
futuristisk (Bogen ender saaledes med 50 Sider,
hvori der ikke findes eet Skilletegn), og ved sit
Indhold, idet Joyce her med stor Ligefremhed
behandler Emner, som det 19. Aarhundredes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
