Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Litteratur havde ladet ligge (den blev forbudt
i E., men genoptryktes i Paris). Men Ulysses
er mere end blot en dristig Bog — den er et
meget betydeligt, paa sine Steder (særlig
Slutningen) virkelig genialt Værk, idet han
har formaaet her at give Udtryk for de
dybeste og mest skjulte Følelser i Samtiden. (Det
er ikke med Urette, at den er blevet kaldt
»et Epos om den moderne primitive Mand«).
Joyce har i E. skabt en hel Skole, hvis
betydeligste Medlem er Forfatterinden Virginia
Woolf, der med Romanen Mrs. Dalloway
1925 gav et Slags kvindeligt Sidestykke til
Ulysses. (Af andre Tilhængere af Joyce kan
f. Eks. nævnes Dorothy Richardson og
Wyndham Lewis).
Verdenskrigen affødte naturligvis i E. som
i alle andre krigsførende Lande et Utal af
Romaner, hvoraf de fleste nu er glemt. En
Undtagelse herfra danner dog R. H.
Mottram med sin Roman fra Flandern: The
Spanish Farm Trilogy.
En Oversigt som denne maa selvfølgelig blive
meget skematisk, og mange Forfattere maa
overspringes, som nok kunde fortjene Plads —
saaledes især Maurice Baring med sine
mærkelige, halvt autobiografiske Romaner (C 1924,
Cat’s Cradle 1925, se i øvrigt Artiklen om
Baring, Suppl). Udtrykkelig nævnes maa dog
en Række Forfatterinder, der hver paa
sin Vis har skrevet karakteristiske Bøger: som
Sheila Kaye-Smith med sine Romaner
fra Sussex (Sussex Gorse 1916, Iron and Smoke
1928), Clemence Dane med den
impressionistiske Skildring Legend 1920 og
Generationsromanen The Babyons 1928, Rose
Macaulay med sine ironiske Skildringer af
Samtiden (Dangerous Ages 1921, Told by an
Idiot 1923, Crewe Train 1926) og Storm
Jameson, der har givet en ypperlig
Skildring af de Problemer, som møder den
moderne gifte Forretningskvinde, i Three
Kingdoms 1926.
Ogsaa inden for Poesien kan man i den
moderne engelske Litteratur skelne skarpt
imellem to Retninger: en idyllisk og en
intellektuel. Begge har mange Tilhængere, og i det
hele synes det, som om Poesien i de sidste
Aar (særlig fra 1922) mere og mere faar
Overtaget over Romanen, saa meget mere som
denne i den sidste Tid er i Tilbagegang — baade
Galsworthy, Bennett og Wells har saaledes med
deres sidste Bøger i høj Grad skuffet deres
ellers saa trofaste Publikum. Til den første
Retning inden for Poesien hører Digtere som
de la Mare (med The Listeners and other
Poems 1912) og Drinkwater (Collected Poems
1923). Masefield (som ogsaa har skrevet
Romaner og Dramer, men hvis vigtigste Værk
nu er det store beskrivende Digt Reynard the
Fox 1920, der giver en udmærket Skildring
af det landlige E.) og Edm. Blunden (hvis
smukke naturbeskrivende Digte i To Nature
1923 ikke er ulig det 18. Aarhundredes
Naturpoesi), som ogsaa har fundet en Efterligner
i Virginia Sackwille West med The
Land danner Overgangen (se Blunden’s
Poems 1925 og The Retreat 1928) til den
intelligensprægede Retning, som mere interesserer
sig for, hvad der foregaar i Menneskers Sind,
end hvad der sker i Naturen.
Som den moderne engelske Romankunst
havde det Held at have en virkelig Begavelse at
samle sig om i Joyce, saaledes har den
intellektuelle Retning inden for engelsk Poesi en
betydelig Fører i T. S. Eliot, hvis store Digt
The Waste Land kom i 1922 og paa sin Vis
vakte lige saa megen Opsigt som Ulysses. Det
er et langt, i Episoder inddelt Digt, skrevet i
meget frie Versemaal, der kun rimer nu og
da. Det er paa sine Steder meget dunkelt, og
det forklarende Noteapparat, Forfatteren har
tilføjet, gør det kun endnu dunklere. Her er
ingen Beskrivelse af Naturen, men
udelukkende Interesse for de psykologiske Problemer i
Menneskets Sind. Det har allerede dannet
Skole blandt de unge engelske Digtere, hvoraf
de tre Søskende Sitwell indtager en
fremskudt Plads: Osbert med Digte som
Winstonberg Line og De Luxe, Edith med det
lange allegoriske Digt The Sleeping Beauty
1924 og Sacheverell med
Digtsamlingerne Hundred and One Harleqvins 1922 og
The Thirteenth Caesar 1924.
Ogsaa i Poesien har Verdenskrigen sat dybe
Spor, og vi har en lang Række Digtere, der
dels forherliger, dels angriber Krigen. Den
første Retning repræsenteres væsentlig af
Rupert Brooke, hvis 1914 & other Poems
gjorde stor Opsigt i Krigens Begyndelse (se
Artiklen om Brooke, Suppl.); den anden, nu mere
populære, Retning har fundet sin betydeligste
Repræsentant i Siegfried Sassoon, hvis
meget realistiske Digte skildrer Krigens
Rædsler i kraftige Strofer (Collected War Poems
1919). Midt imellem dem staar Robert
Granes, en af det moderne E.’s betydeligste
Digtere (Collected Poems 1927); nævnes kan ogsaa
Robert Nichol’s Krigsdigte (Ardours and
Endurances 1917) (Valdemar Rørdam
har oversat og udgivet to Samlinger »Digte fra
Verdenskrigen«, hvoraf mange engelske).
Inden for den engelske Kritik kan man
lige saa skarpt skelne mellem to Skoler, som
man kan det inden for Romanen og Poesien:
ogsaa her er en højre og en venstre Fløj,
ogsaa her staar den moderate Retning skarpt
mod den mere yderliggaaende. Den første
repræsenteres af Tidsskriftet The London
Mercury, hvis Redaktør er J. C. Squire (Essays
on Poetry), den anden af The Adelphi
(Redaktør Middleton Murry Discoveries 1924)
og The New Criterion, der redigeres af T. S.
Eliot (The Sacred Wood 1920).
Endelig har Essayet og Biografien
i de sidste Aar faaet en fremskudt Plads inden
for den engelske Litteratur, først gennem
Chesterton’s og Belloc’s bindstærke
Produktion, og dernæst (og særlig) ved
Lytton Strachey’s Bøger, der forener
virkelig Karaktertegning med ætsende Ironi
(Eminent Victorians, Queen Victoria).
(Litt.: God, men kort, Oversigt i A. C.
Ward, Twentieth Century Literature 1901—25
[1928]; fyldigere er Friedrich Wild, »Die
Englische Literatur der Gegenwart«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
