Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
The Harrison Press, hvis Hovedfigur er Mr.
William Harrison, er ogsaa kendt som the
Inveresk Paper Company, der ejer store
Papirfabrikker. Denne Sammenslutnings mest
bemærkelsesværdige Erhvervelse var Overtagelsen i
1928 af Daily Chronicle og Sunday News, de
store liberale Blade, som tidligere tilhørte en
Gruppe Koalitionsliberale og kontrolleres af Mr.
Lloyd George. Bladet blev først solgt til en
Gruppe, der repræsenteredes af Marquisen af
Reading (den tidligere Vice-Konge af Indien),
og tilhører altsaa nu Harrison-Gruppen. De
store kendte Ugeblade Sphere, Graphic,
Illustrated London News, Tatler, Sketch, Eve,
Bystander, Drapers’ Record, Britannia o. s. v.
tilhører denne Gruppe, hvorunder ogsaa store
Aftenblade som Edinburgh Evening News, Leeds
Yorkshire Evening News, samt Hull Daily Mail
og Lancashire Daily Post henhører. Den
liberale Presse i London, hvortil den
foran nævnte Daily Chronicle stadig maa siges
at henhøre, bestaar i øvrigt af Daily News
og den deri optagne Westminster Gazette samt
Aftenbladet Star, foruden en Række
Provinsblade, der offentliggøres i Birmingham,
Nottingham, Bradford, Sheffield og Darlington.
Strengt taget kontrolleres Daily News og
Westminster Gazette samt Star kun af
Chokoladefabrikanten Cadbury, men disse Blade kan dog
siges at være sammenkædede med Gruppens
andre og meget betydelige Provinsblade saasom
Birmingham Gazette og Evening Dispatch,
Nottingham Journal, Yorkshire Observer, Sheffield
Independent og Evening Mail og Darlington
Northern Echo, som kontrolleres af en Gruppe, der
er repræsenteret ved Lord Cowdray, Sir
Charles Starmer samt Familien Rowntree.
Finanspressen. Ogsaa denne er i den senere Tid
bleven bragt ind under en stor
Sammenslutning, som blev oprettet i 1928, og som nu
udgiver Financial News, Investors’ Chronicle,
Journal of Commerce, Banker, Money Market
Review samt Economist. Endelig bør nævnes
the Anglo-Foreign Newspaper Company, som
fornylig blev dannet med Mr. Henry S. Horne
som Formand, og hvis Virksomhed har givet
Anledning til mange Kommentarer baade i Ind-
og Udlandet, idet denne Gruppe, der foruden
Mr. Horne repræsenteres af Navne som Sir
Robert Donald, Mr. Valentine Williams, Mr.
Cranfield Hicks, Lord Stanmore og Mr. C. B.
Cochran, raader over en Kapital paa over
£ 3150000 og har som Program at opkøbe
britiske og udenlandske Blade med Henblik paa
deres kommercielle Udnyttelse. Til Bedømmelse
af disse større britiske Presse-Trusters
økonomiske Stilling kan det nævnes, at
Rothermere-Gruppen raader over en Kapital af over £
12000000, og Berry-Gruppen over mere end det
dobbelte af denne Sum. Foruden det allerede
nævnte Sunday Times, som tilhører
Berry-Gruppen, bør ogsaa nævnes det gamle, højt ansete
og politisk set mest indflydelsesrige af
Søndagsbladene, The Observer, som redigeres af Mr.
J. L. Garvin og ejes af Viscount Astor, en
Broder til Major Astor, som kontrollerer Times.
Endelig udgiver Lord Riddell det store
Søndagsblad The News of the World, som har et
Oplag paa omkring 3 Millioner Eksemplarer,
og saaledes kan siges at være det mest
udbredte Blad i England. The News of the World
er næsten udelukkende af underholdende
Karakter og har derfor ingen større politisk
Indflydelse. Foruden de allerede nævnte Blade
findes der i England en Mængde fortrinlige
Tidsskrifter og Fagblade, hvoraf Størstedelen
paa en eller anden Maade hører ind under de
store Sammenslutninger. Karakteristisk for
Tidsskrifterne er de 3 store politiske og
literære Ugeblade New Statesman (demokratisk),
The Nation (liberalt), samt Spectator
(konservativt); disse Blade saavelsom de dyre, men
overordentlig velskrevne periodiske
Publikationer saasom Round Table, Review of Reviews,
Quarterly Review, Nineteenth Century, National
Review, Fortnightly Review, Foreign Affairs,
Financial Review of Reviews udøver en ret
stor politisk Indflydelse inden for en temmelig
begrænset Læsekreds. (Litt.: The Newspaper
Press Directory, C. Mitchell & Co, Ltd.;
The Writers’ and Artists Year-Book [1929]
af Agnes Herbert [A. C. Black, Ltd.];
The British Press, A Survey, a Directory and
a Who’s Who af Herbert Tracey [Europe
Publications Ltd.]; The Press, af Sir Alfred
Robbins [Ernest Benn Ltd.]).
Historie.
Om det britiske Riges Forhold til
Verdenskrigen og den følgende Fredsslutning, se
Artiklen Verdenskrigen.
Underhusvalgene i Decbr 1918 prægedes af Sejrsjubel og
Patriotisme (Khakivalget). Den
liberal-konservative Regeringskoalition under Lloyd
George’s Ledelse fik 478 Mandater, Asquith’s
»uafhængige Liberale« kun 28,
Arbejderpartiet 63. Den nærmest følgende Tid bragte
Arbejdsløshed og Arbejderkampe som en
økonomisk og social Krise i Følge med
Overgangen fra Krig til Fred. Forholdet til Irland voldte
meget Bryderi indtil dets afgørende Løsning
(se Artiklen Irland, Suppl.).
Udenrigspolitikken forvoldte ogsaa indenrigspolitiske
Forviklinger. Fra konservativ Side var man
misfornøjet med Lloyd George’s Hensyntagen til
de franske Synspunkter over for det
indfiltrede Spørgsmaal om Krigsskadeserstatningerne.
Skønt der i Ministeriet Lloyd George
efterhaanden blev optaget Konservative som A.
Chamberlain, W. Churchill, Baldwin og Birkenhead,
sprængtes efterhaanden det liberal-konservative
Samarbejde. 24. Oktbr. 1922 dannede Bonar
Law en ren konservativ Regering, og
Underhusvalgene i November derefter skaffede de
Konservative 344 Mandater, medens
Arbejderpartiet fik 138, Asquith-Gruppen 60, Lloyd
George’s nationalliberale Gruppe 57. Paa Grund
af den splittede Liberalismes svækkede Stilling
blev nu Arbejderpartiet for første Gang det
ledende Oppositionsparti. 20. Maj 1923 afløstes
Bonar Law, der fratraadte af Helbredshensyn,
som Førsteminister af Stanley Baldwin. Det
lykkedes ikke for den konservative Regering,
hvis Udenrigsminister var Curzon, at holde
Frankrig tilbage fra haardhændet Optræden
over for Tyskland (Ruhr-Besættelsen). Med
Hensyn til det store indre Problem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
