Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 318 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estherialag - Estland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Estherialag, se Bairdia.

Estland, estnisk Eesti Vabariik,
Republikken E., den nordligste og mindste af de
baltiske Randstater, sammensat af det tidligere
russiske Guvernement E., den nordlige Del af
det tidligere russiske Guvernement Livland,
Kredsen Petschur af Guvernementet Pskov, en
c. 10 km bred Strimmel Land Øst for Floden
Narova af Guvernementet Leningrad, samt en
Del (c. 70) større og mindre Øer i Rigabugten,
Østersøen og den finske Bugt. E. ligger mellem
57° 27’ og 59° 42’ nordlig Bredde og 21° 46’
og 28° 21’ østlig Længde og grænser i Nord til
den finske Bugt, i Øst til det russiske
Guvernement Leningrad, Peipus Søen (Peipsi-järv),
Pskov Søen (Pleskau-järv) og Guvernementet
Pskov, i Syd til Letland og i Vest til
Rigabugten og Østersøen. De vigtigste Øer er Øsel
(Saaremaa), Dagø (Hiiumaa), Mohn (Muhu),
Ormsø (Vormsi), Kihnu, Nargø (Naissar), Nuckø
(Naorootsi), som nu er en Halvø, samt Runø
(Ruhnu). Arealet er 47549 km², hvoraf 45319
km² af de gamle Østersøprovinser og 2230 km²
af tidligere russisk Omraade.

Situationsplan over Estland.

Overfladeforhold og Geologi.
Kysten er i Rigabugten lav, flad og sumpet,
medens Vest- og Nordkysten har stejle og
forrevne Klippekyster bestaaende af haarde
siluriske Bjergarter; en saadan Kyst kaldes af
Esterne Pank, af de baltiske Tyskere Glint.
Flere Steder findes Glinter et Stykke inde i
Landet, repræsenterende Kysterne af
Littorinahavet, Ancylussøen og Yoldiahavet. Neden for
disse hævede Glinter breder sig saa en Slette,
som gaar ned til Havet med en flad
Sandstrand eller lav Glint. Langs den finske Bugt
findes Ancylussøens Glint i 40 m’s Højde,
Yoldiahavets Glint i 75 m’s Højde. Paa
Vestkysten og de vestlige Øer ligger de noget
lavere. Øerne er gennemgaaende lave og flade,
bestaar mest af Sand og Grus, ofte med en
Mængde store, renskyllede Moræneblokke. Der
findes udstrakte Moser og Naaleskove.
Fastlandets Kystlandskaber ligner meget Øerne, men
Morænebakkelandet i det Indre er frugtbarere
og mindre sumpet. De højeste Punkter er i
Nordøst Emomägi (168 m), sydligere hæver
Landet sig i Munamägi til 324 m. — I Sydøst
ligger den store Peipus Sø, som i Syd staar i
snæver Forbindelse med Pskov-Søen. Vestligere
ligger Virts-järv, E.’s næststørste Sø (43 m
over Havet). De betydeligste Vandløb er
Narova (Narva-jõgi), som danner Afløbet for
Peipus Søen til den finske Bugt. Dens sejlbare
Løb afbrydes kun af et 6 m højt Vandfald,
1,5 km Syd for Narva. Til den
finske Bugt løber ogsaa de
mindre, ikke sejlbare Floder Jägola,
Piirita og Keila. I Østersøen
udmunder Kassargen
(Kasari-jõgi) og i Pernaubugten Pernau
(Pärnu-jõgi), som er sejlbar til
8 km fra Mundingen. I Peipus
udmunder Emback (Ema-jõgi),
som udspringer i Virts-järv, og
er sejlbar.

E.’s Undergrund kommer til
Syne i Glinterne i det nordlige
E. og paa Øerne samt nogle
Steder i de dybt nederoderede
Fladdale. Lagene hælder mod
Syd, saa de ældste Lag
kommer frem i Nord. Nordkysten
bestaar af kambriske
Bjergarter, navnlig Sandsten, og
mellem disse Sandstenslag findes
et 90 m tykt Lag blaat Ler,
som trods sin Alder ikke er
forskifret. Et kort Stykke fra
Kysten dukker de kambriske
Lag ind under Siluraflejringer,
bestaaende af Ortoceratitkalk, olieholdige Skifre
(Brandskifer) og Sandsten. I den sydlige Del af
Landet findes fra sidste Halvdel af Devontiden
Sandsten, Dolomit og Skifre. Der findes,
bortset fra nogle permiske Gipslag i Sydøst, ingen
Aflejringer fra Tiden mellem Devontiden og
Istiden.

Klimaet er kontinentalt med kolde Vintre og
ret varme Somre. Middeltemperaturen for
koldeste og varmeste Maaned er for Narva
÷8,6° og 17,3°, Reval (Tallinn) ÷6,5° og 16,6°.
Vilsandisaar (lille Ø ved Ösel) ÷4,4° og 17,2°
samt for Dorpat (Tartu) ÷6,8° og 17,1°.
Kysten blokeres af Is i flere Maaneder.
Baltischport (Baltiski) er mest isfri, men er dog
spærret c. 1 Maaned.

Befolkningen udgør (1926) 1117270 Indb.,
24 pr. km², og bestaar af 87,7 % Ester, 1,7 %
Tyskere, 8 % Russere, 0,75 % Svenskere, 0,75
% Letter og 0,4 % Jøder. Tyskere og Jøder
bor i Byerne, Russerne i Sydøst i det lille
Petseridistrikt og Svenskerne i de nordvestlige
Kystegne. Religionen er for 5/6’s Vedkommende
luthersk, Resten græsk-ortodokse og
romersk-katolske. Der er ingen Statskirke.

Undervisning. Skolegang er
obligatorisk og gratis i Folkeskolen. 1925—26 fandtes
1356 Folkeskoler, 81 Mellemskoler og
Gymnasier (28 private), 5 Lærerseminarier, 3
Navigationsskoler, Handelsskoler med 8 Aars
Uddannelsestid, Landbrugsskoler (4 Aar),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>