Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Købmandsskoler (4 Aar), Industri- og Kunstskoler
(6 Aar). De nationale Minoriteter undervises i
Modersmaalet samt i Estnisk. Universitetet i
Dorpat genaabnedes som estnisk Universitet
1919 og havde 1927 77 Professorer, 93
Docenter, Lektorer o. s. v. og 4208 Studenter,
hvoraf 1171 kvindelige. Studenternes Fordeling
efter Nation var følgende: Ester 3439, Tyskere
267, Russere 196, Jøder 170, Letter 38, Finner
19, Svenskere 18, Polakker 12 og 19 andre.
Universitetets Bibliotek havde 1926 270000 Bind.
Teknisk Institut i Reval havde 1926 484
Studerende. Blandt de fornemste af E.’s c. 1000
kulturelle Foreninger er det Estniske lærde
Selskab (1838) ved Dorpats Universitet;
Modersmaalsforeningen (1920), Akademisk-historisk
Forening, Estnisk Litteraturselskab (1907). Rige
folkloristiske Samlinger findes i Folkemuseet i
Dorpat og det estniske Museum med
Arkivbiblioteket (35000 Bind) i Reval. Teatervæsenet er
højt udviklet med store Teatre i Reval
(»Estonia«), Dorpat »(Vanemuine«), Pernau (»Endla«),
Valk m. fl. Byer. Teatrene faar et ret
betydeligt Statstilskud.
Presse: 1925 udkom 31 Aviser (hvoraf 4
tyske, 2 russiske og 1 svensk) samt 51 Tidsskrifter.
Næringsveje. Af Arealet er 22,9 %
Agerland, 24,46 % Eng, 17,48 % Græsland, 20,1 %
Skov og 15,04 % Moser og anden uproduktiv
Jord. Landbruget staar ret højt, betydelig
højere end det russiske, til Dels paa Grund af, at
de tyske Storgodsbesiddere havde tilegnet sig
Kendskab til vesteuropæiske Driftsmetoder.
Under Krigen aftog Kvægbestanden stærkt paa
Grund af hyppige Rekvisitioner, og de højere
Kornpriser bevirkede, at Kornavlen gik frem
paa Kvægavlens Bekostning. Efter Krigen
maatte Kvægbestanden saa arbejdes op igen. 1926
avledes 114055 t Rug, 23919 t Hvede, 131474 t
Byg, 133106 t Havre og 925896 t Kartofler. 1927
fandtes 628880 Stkr. Hornkvæg, 665510 Faar,
348100 Svin, 224820 Heste, 809670 Stkr.
Fjerkræ. 1926 fandtes 399 Mejerier, hvoraf 81 %
Andelsmejerier. Smør udgør 25 % af E.’s
Eksport. 1926 eksporteredes 8691 t til en Værdi af
2377,1 Mill. estniske Mark.
Skovbrug. Før Verdenskrigen var der
oparbejdet en betydelig Tømmereksport over
Reval, Narva og Pernau. Under Verdenskrigen
maatte Tømmeret anvendes til Brændsel i
Fabrikkerne og paa Jernbanerne, fordi
Kulimporten ophørte. Efter Krigen stiger
Tømmereksporten atter jævnt.
Bjergværksdriften er ikke betydelig. Vigtigst er den
bituminøse siluriske Skifer (Brandskifer) ved
Wesenberg Vest for Narva. Den anvendes i udstrakt
Grad til Brændsel i Lokomotiver,
Cementfabrikker og Smedier, ligesom der ogsaa destilleres
Olie af den. Regeringen har givet udenlandske
Selskaber flere Koncessioner paa Skiferlejer.
Statens egne Olieskiferværker havde 1922 et
Nettoudbytte paa 8 Mill. estniske Mark. 1926 blev
der brudt 340000 t Olieskifer, hvorved Statens
Nettofortjeneste var 13,8 Mill. estn. Mark. Ved
den finske Bugt findes rige Fosforitlejer, som
man har begyndt at udnytte. I Omraadet
Isborsk (Irboska) i det sydøstlige E. findes
betydelige permiske Gipslejer, som allerede
bearbejdedes i den russiske Tid. En Del Kalksten
brydes til Cementfabrikation. Industrien var i
den russiske Tid indskrænket til
Brændevinsbrænderier paa Storgodserne, hvorfra
Brændevinen gik til Rusland. Betydelige var dog
ogsaa de store Krähnholms Manufakturer i
Narva, Zintenhof og Dagø-Kertil, men som nu
mangler Afsætningsmarked og gaar for halv
Drift. Nu findes der Cementfabrikker i Kunda
og Assern, Glashytter i Fennern, Ølbryggerier
og Tændstikfabrikker, som arbejder for
Eksport. Af Papirfabrikkernes Produktion
eksporteres 90 %. Chokolade-, Læder- og
Tobaksindustrien samt Fabrikationen af
Landbrugsmaskiner er i Fremgang. E. havde 1925 3738
industrielle Virksomheder med 35579 Arbejdere.
Handel. Eksporten bestaar særlig af
Trævarer, Papir, Korn, Kød, Æg, Smør, Hør,
Hørfrø og Cement. Eksportens Værdi var 1927
105775720 estniske Kroner. Importen omfatter
navnlig Korn, Bomuld, Foderstoffer,
Tekstilvarer og Maskiner; Importens Værdi 1926 var
96425250 estniske Kroner.
Samfærdsel. Jernbanevæsenet var ved
Republikkens Proklamation mere tilpasset efter
en Provins i det store russiske Rige end til en
lille Stat, der nødvendigvis kræver et tæt
Jernbanenet. Man arbejder nu paa Bibaner til
Stambanerne Reval—Taps (Tapa) —Narva og
Taps—Dorpat—Valk (Valka). 1925 fandtes 1225
km Jernbane, hvoraf c. Halvdelen smalsporet.
Handelsflaaden udgjordes 1926 af 63 Dampere
paa 28468 t og 356 andre Fartøjer paa 26393 t.
1926 ankom til og afgik fra E.’s Havne 8171
Skibe paa 1049715 t.
Mønt, Maal og Vægt. Indtil 1. Jan.
1928 anvendtes Møntenheden 1 estnisk Mark
(Eestimark) som nominelt svarende i Værdi til
en fransk Franc. Marken gik dog ned i saa
lav en Kurs, at den 1925—28 stabiliseredes til
100 estniske Mark = 1 svensk Krone. 1928
indførtes Møntenheden 1 Kroon, svarende i Værdi
til 1 svensk Krone og med et Guldindhold paa
0,432266 g rent Guld. 1 Kroon (skrives Kr.) deles
i 100 Sents (skrives S.). Maal og Vægt er
metrisk, men i Praksis anvendes endnu mest de
russiske Enheder. — 1926 fandtes 132
Telegrafstationer, 9835 km Telegraf linie med 62302 km
Traadlængde. Der ekspederedes 1351122
Telegrammer. Af Radioanlæg fandtes 8
Kyststationer og 21 om Bord i Skibe. 1925 fandtes
602 Telefonstationer og 8509 km Telefonlinie
med 51962 km Traadlængde. Der fandtes kun
11723 Telefoner, og der førtes 16557316
Samtaler.
Finansvæsen. Statsindtægterne udgjorde
1926—27 85,71 Mill. Kr., Statsudgifterne 83,07
Mill. Kr. Den udenlandske Statsgæld beløb sig
1. Jan. 1927 til 15477927 Dollars til U. S. A.,
1289643 £ til England og 986399 Kr. til
Sverige. 1927 opnaaede den estniske Regering ved
Folkeforbundets Hjælp et internationalt Laan
paa 1350000 £, placeret i London, Amsterdam
og New York.
Administrativ Inddeling. E. deles
i 11 Kredse (Maakonnad): 1) Vierland
(Virumaa) med Byerne Narva og Wesenberg
(Rakwere), 2) Jerwen (Järvamaa) med Byen
Weissenstein (Paide) og Flækken Tapa (Taps), 3)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
