Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabre, Émile - Fabre, Jules Henri - Fabriano - Fabricius, J. Chr. - Fabricius, K. - Fabrikolie - Fabry og Perot's Etalon - Facialisparalyse - Façonnermaskine - Façonsten - Façontraad - Facta, L u i g i - Faddjejef Ø - Faden - Fadermord - Faenza - Fagerberg, Carl Wilhelm - Fagforeninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ledede personlig Théâtre Français’ Gæstespil
paa Det kgl. Teater i Kjøbenhavn 1921.
R. N.
Fabre, Jules Henri, læs: Fabre, Jean
Henri
Fabriano, (1925) 27165 Indb.
Fabricius, J. Chr., d. 8. Juni 1919.
Fabricius, K., har siden 1917 virket som
Professor i Historie ved Universitetet og her
bl. a. foredraget det gamle Orients Historie.
Han har 1920 offentliggjort en stor
Undersøgelse om »Kongeloven, dens Tilblivelse og Plads
i Samtidens natur- og arveretlige Udvikling« og
har desuden gjort indgaaende Studier af den
nationale Udvikling i Sønderjylland i 19.
Aarhundrede. Siden 1918 har F. været
Regensprovst og skrevet »Regensen gennem 100 Aar«
(1923-25).
Kr. E.
Fabrikolie, se Olivenolie.
Fabry og Perot’s Etalon, se
Interferens, S. 447.
Facialisparalyse, se Ørebetændelse.
Façonnermaskine, d. s. s.
Kopiermaskine.
Façonsten, d. s. s. Formsten, se
Murstensmaskiner.
Façontraad, d. s. s. Dessintraad.
* Facta, Luigi, italiensk Politiker, f. 16.
Septbr. 1861, fra 1892 Deputeret, Marts
1911—Marts 1914 Finansminister, Jan.—Juni 1919
Justitsminister, blev Febr. 1922 Konseilspræsident,
præsiderede ved Genuakonferencen; afløstes 31.
Oktbr 1922 efter det fascistiske Statskup af B.
Mussolini.
H. J-n.
Faddjejef Ø, se Nysibiriske Øer.
* Faden [’fa.dən] (»Traad«), Garnmaal. Et
vist Antal F. udgør et Fed.
H. J. N.
Fadermord er ikke i Borgerlig Straffelov af
15. Apr. 1930 opretholdt som en selvstændig
Forbrydelse, hvilket er upaakrævet efter de
om Manddrab (s. d.) givne Straffebestemmelser.
I Overensstemmelse med Straffeloven af 1866
er det i Lov af 15. Apr. 1930 om Ikrafttræden
af Borgerlig Straffelov m. m. fastsat, at
Gerningsmanden fortaber enhver Ret til Arv efter
den dræbte.
E. L-n.
Faenza, (1925) 42155 Indb.
* Fagerberg Carl Wilhelm, svensk
Billedhugger, f. 3. Novbr. 1878 i Dalarö, gik
1902—05 paa Stockholms Akademi og
studerede derefter i Paris. Han har udført
Skulpturer til Stockholms Stadion, dekorative
Arbejder (Linköpings h. alm. Läroverk), Statuetter
af Dyr m. m., Gravmæler og Buster (saaledes i
Bronze af Zorn for Stockholms Nationalmuseum
og Kunstakademiet).
A. Hk.
Fagforeninger. Verdenskrigen greb paa
mange Maader dybt ind i F.’s Virksomhed. I
nogle Lande blev F. af Regeringerne anvendt
paa forskellig Maade til Løsningen af de
mange administrative Opgaver, som Forholdene
fremtvang, medens de i andre Lande blev
behandlet med Modvillie af Statsmagten og ofte
ligefrem forbudt. Saa godt som overalt traadte
F.’s egentlige Opgaver, eller rettere deres
Metoder: Strejke, Boykot etc., i Baggrunden
(Borgfredspolitikken), og der fandt derfor et
almindeligt Frafald Sted blandt Medlemmerne.
Fra 1917 foregik der under Indtrykket af den
russiske Revolution en Ændring i denne
Udvikling, og fra Krigens Afslutning i 1918 kom
der en voldsom Tilgang til F., dels ved
Tilgang til de allerede bestaaende Foreninger,
dels ved Organiseringen af tidligere
uorganiserede Arbejdergrupper. Som Regel
kulminerede F.’s Medlemstal i 1920—22, idet der i de
følgende Aar skete en almindelig Afgang, dels
som en naturlig Reaktion mod de foregaaende
Aars stærke Vækst, dels som Følge af den
økonomiske Krise, der i de fleste Lande
indtraadte i de nævnte Aar. Bølgedalen naaedes
i Almindelighed i Aarene 1924—26, og siden
har der i de enkelte Lande været en jævn, om
end langsom, Stigning i F.’s Medlemstal i de
fleste Lande. Vedrørende Forholdene, der ofte
kan afvige fra den her skitserede
almindelige Udvikling, henvises til de følgende Afsnit.
De internationale Sammenslutninger, saavel
den internationale faglige Central som de
forskellige Fagsekretariater, blev under Krigen
faktisk sprængt, men knyttedes efter Krigens
Afslutning dog hurtigt igen, bl. a. under Pres
af den almindelige revolutionære Stemning
blandt Arbejderne, som krævede, at der ved
Fredsslutningen ogsaa skulde tages Hensyn til
Arbejdernes særlige Interesser. Allerede i
Oktober 1918 sammenkaldte den fungerende
Formand for Den internationale faglige Central,
Hollænderen Oudegeest, til en almindelig
international Fagforeningskongres, som efter
forskellige Konferencer fandt Sted i Amsterdam
i Slutningen af Juli 1919. Forinden maatte den
tyske Delegation dog afgive en Erklæring om,
at den beklagede Tysklands Optræden over for
Belgien under Krigen. Medens Tyskerne
tidligere havde haft Ledelsen, overtog nu
England Formandsposten. Ved forskellige
Kongresser i de følgende Aar behandlede man
Spørgsmaal af Betydning for Arbejderklassen,
men egentlige Beslutninger om Fællesoptræden
i konkrete Tilfælde er sjældent vedtaget.
Centralen — ogsaa kaldet
»Amsterdam-Internationale« — savner blandt sine Medlemmer saa
betydningsfulde Lande som Rusland, U. S. A.,
Norge, Finland. Navnlig Forholdet til de
russiske Fagforeninger har vakt megen
Diskussion, idet visse Kredse inden for
Amsterdam-Internationale (især blandt Englænderne) gerne
saa Russerne som Medlemmer, medens andre
nærer store Betænkeligheder ved et saadant
Samarbejde. Det samlede Antal Arbejdere
under Amsterdam-Internationalen var før Krigen
vokset til 8 Millioner og udgjorde i 1919 c.
23 Millioner, men gik siden tilbage og var i
1924 c. 13 Millioner. Derefter har der igen
været nogen Stigning. For 1928 foreligger en
Opgørelse over samtlige F., fordelt efter de
forskellige Retninger, og herefter udgjorde
Medlemsantallet i de socialdemokratisk orienterede
F. i alt 19377000, fordelt paa 47 Lande. Her
over for staar Kommunisternes Internationale,
ogsaa kaldet Moskva-Internationalen, hvis
Medlemstal i 1928 var opgjort til godt 13 1/2
Millioner. I 1927 var der tilsluttet følgende Antal
Medlemmer fra de forskellige Lande:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
