Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 326 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fagforeninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Argentina	2300
Belgien	8000
Chile	50000
Colombia	1400
Frankrig	525000
Irland	18000
Kanada	3000
Kina	2800000
Mongoliet	5000
Portugal	4000
Rusland	10248000
Spanien	1000

Foruden de nævnte F. findes der i en
Række Lande forskellige andre Retninger, som ikke
er sammensluttede internationalt. I 1928
fandtes der saaledes i 15 Lande kristelige F. med
et samlet Medlemstal paa 2150000, i 12 Lande
syndikalistiske F. med 285000 Medlemmer og i
36 Lande andre Slags F. med i alt 10700000
Medlemmer. I alt skulde der i 62 Lande findes
F. med et samlet Medlemstal op over 46
Millioner.

Med Hensyn til Udviklingen i de forskellige
Lande henvises til det følgende.

Danmark. Under Krigen steg F.’s
Medlemstal meget stærkt, bl. a. som Følge af, at
Ændringer i Arbejdsløshedslovgivningen
lettede Adgangen til at faa Understøttelse;
navnlig for Landarbejderne og Handels- og
Kontormedhjælperne var Stigningen voldsom,
nemlig fra faa Tusinde til omkring 30000.
Denne Tilvækst af Medlemmer, der i mange
Tilfælde havde en anden Tankegang end de
tidligere organiserede Arbejdere, voldte i
Begyndelsen adskillige Vanskeligheder. Hertil kom,
at de Lønstigninger, som F. under Krigen ad
Forhandlingernes Vej havde tilkæmpet sig,
ikke nær svarede til Prisstigningerne for de
almindelige Forbrugsvarer, og da der efter
den russiske Revolution i 1917 opstod en
almindelig revolutionær Stemning blandt
Arbejderne, som yderligere forstærkedes efter
Krigens Ophør i 1918, blev man i de følgende
Aar Vidne til en almindelig Uro paa
Arbejdsmarkedet. Gennem pludselige
Arbejdsnedlæggelser paa de enkelte Arbejdspladser opnaaedes
betydelige Forbedringer i Arbejdsvilkaarene,
saaledes at Lønnen nu naaede op paa et højere
Niveau end det, der svarede til Prisstigningen.
En almindelig Forbedring for samtlige
Arbejdere indtraadte i 1919, da der efter
Forhandlinger mellem Arbejdsgiverforeningen og De
samvirkende Fagforbund opnaaedes
Overenskomst om Indførelsen af 8 Timers
Arbejdsdagen. I 1920 kom Arbejdsgiverforeningen til
den Opfattelse, at Arbejdsvilkaarene nu var for
gunstige for Arbejderne, og der blev derfor
varslet Lockout; paa Grund af de politiske
Begivenheder i Paasken blev Lockoutvarslerne
imidlertid trukket tilbage, og man enedes om
nogle Forhøjelser af Lønsatserne.
Efterhaanden var man kommet ind paa at lade
Lønningerne i nogen Grad være afhængige af
Prisniveauets Bevægelser, saaledes som disse
konstateres ved Detailpristallet, og i de følgende
Aar indføjedes der i saa godt som alle
Overenskomster Bestemmelser i denne Retning. Da
Arbejdsgiverne ønskede Nedgang i
Lønningerne ud over Pristallets Nedgang, kom det
adskillige Gange til Arbejdsstridigheder, men den
ved Prisniveauets Nedgang nødvendiggjorte
almindelige Nedgang i Lønningerne menes dog
at være foregaaet forholdsvis gnidningsfrit her
i Danmark paa Grund af
Pristalsbestemmelserne og Organisationernes Magt til at faa dem
overholdt. Der var dog opstaaet en vis
Spænding mellem Parterne, der udladedes ved en
stor Arbejdskonflikt i 1925, hvor 95090
Arbejdere var implicerede, deraf de 66854 paa
Grund af Lockout, og med et samlet Antal
tabte Arbejdsdage paa 4022000, heraf 2902000
paa Grund af Lockout; den tabte Arbejdsløn
er opgjort til 48 Mill. Kr. Resultatet blev nogle
smaa Forbedringer for Arbejderne. I øvrigt
gav Konflikten Anledning til Stridigheder
mellem de samvirkende Fagforbund og den
største Underorganisation, Dansk
Arbejdsmandsforbund, hvorfor dette Forbund nogen Tid
efter meldte sig ud af Centralorganisationen.
Udmeldelsen blev dog kun opretholdt et Par
Aar, idet man paa en Kongres i 1928 atter
vedtog Indmeldelse. Udviklingen har i de
senere Aar været karakteriseret ved en vis Uvillie
mod F. i Landbokredse. Megen Opsigt vakte
saaledes en Retssag mod
Landarbejderforbundet, hvorved dette blev idømt en stor Bod for
utilladelig Blokade (Kolindsund-Dommen). I
1929 blev der af Rigsdagen vedtaget en Lov
om Erhvervsfrihed, men der foreligger endnu
for faa Domme paa Grundlag af denne Lov til
at man kan afgøre, i hvilken Grad. F.’s
Virksomhed vil blive paavirket. Det samlede
Medlemstal er ved Udgangen af 1929 opgjort til
327696, hvoraf 250162 under De samvirkende
Fagforbund.

England. De engelske F. gav deres
Tilslutning til Regeringens Politik under Krigen,
og ved Lloyd George’s Overtagelse af
Regeringsmagten i 1916 fik Arbejderpartiet direkte
Repræsentation i Ministeriet. Blandt de menige
Arbejdere var der dog en ikke ringe
Utilfredshed, som gav sig Udslag i forskellige
Strejker og Arbejdsuroligheder; Bevægelsen
voksede, dels efterhaanden som Værnepligten
blev udvidet, dels efter den russiske
Revolution. Regeringen søgte paa forskellig Maade at
mægle, bl. a. nedsattes en Kommission til
Undersøgelse af Forholdet mellem Arbejde og
Kapital (Whitley-Kommissionen). I sin
Betænkning foreslog denne Oprettelse af
Bedriftsraad e. l., men Forslaget blev kun i faa
Tilfælde gennemført. Tiden efter Krigen er bl. a.
karakteriseret ved de Vanskeligheder, som
forskellige Industrigrene har gennemgaaet,
navnlig Kulmineindustrien og Tekstilindustrien.
Arbejdsgiverne har hele Tiden krævet
Lønreduktioner ud over dem, som Arbejderne vilde gaa
med til, og dette har for Kulindustriens
Vedkommende, to Gange, i 1921 og 1926, ført

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>