Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fagforeninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Irland. Indtil Oprettelsen af den irske
Fristat i 1920 havde de irske F. deres Hovedsæde
i England. De nationale og politiske
Stridigheder har i nogen Grad hemmet F.’s
Udvikling. Til Centralorganisationen var i 1926
tilsluttet 120000 Medlemmer.
Tyskland. Under Krigen fik Regeringerne
stærkt Brug for F.’s Organisationsapparat, og
Staten maatte derfor faktisk anerkende F.; det
blev dog først efter Revolutionen, at
Organisationsretten udtrykkelig blev anerkendt,
nemlig ved den nye republikanske Regerings
Erklæring af 12. Novbr. 1918, og samtidig
anerkendtes F. af Arbejdsgiverorganisationerne. —
F.’s Medlemstal gik stærkt ned under Krigen.
Ved Udgangen af 1916 havde saaledes de
socialistiske F. kun 944713 Medlemmer, de
kristelige 174000 og de Hirsch-Dunckerske
58000, eller mellem Halvdelen og Trediedelen
af Tallene før Krigen. Fra 1917 steg
Medlemstallet dog atter, og efter Revolutionen blev
Tilgangen voldsom. I 1922 var Medlemstallet i de
socialistiske F. steget til 7821558 og i de
kristelige F. til 1033506, men derefter indtraadte et
Omslag, dels som Følge af en almindelig
Afslappelse i den revolutionære Stemning, som
umiddelbart efter Krigen havde grebet
Arbejderne, dels paa Grund af den tyske Valutas
Fald samt Ruhrokkupationen. I 1924 var de
socialistiske F.’s Medlemstal dalet til 4023867
og de kristeliges til 612952. I de senere Aar
har der dog atter været Fremgang, saaledes
at der ved Udgangen af 1928 var c. 4,8
Millioner Medlemmer i de socialistiske F. Lønnen
har samtidig været stigende, og der har ofte
været Strejker og Lockouter; saaledes var der
i November 1928 en stor Minearbejderstrejke
omfattende 200000 Arbejdere.
I Østerrig-Ungarn blev F. sat under
stærk Kontrol af Regeringerne under Krigen,
og Oprettelsen af nye F. blev i Ungarn
ligefrem forbudt.
Efter Fredsslutningen, da det tidligere
Dobbeltmonarki blev splittet, voksede F.’s Betydning
i Østerrig meget stærkt, hvortil bl. a.
bidrog Forfatningens fulde Anerkendelse af F.
og Strejkeretten. De socialistiske F.’s
Medlemstal, der i 1913 var 253137, faldt under Krigen
til 108739 i 1916, men steg derefter stærkt og
naaede i 1921 til 1079777. Siden gik Tallet atter
tilbage og var i 1926 kun 3/4 Million for i de
to følgende Aar at holde sig konstant; i 1928
var der 766168 Medlemmer, heraf 167469
Kvinder. De kristelige F.’s Medlemstal har foretaget
lignende Svingninger; i de senere Aar har
Antallet været omkring 80000. Af Betydning er
de efter Lov af 1919 oprettede Arbejderraad
ved de enkelte Bedrifter. Disse Raad har et
nøje Samarbejde med F.
Ungarn. Den demokratiske Regering, som
kom til Magten efter Krigens Afslutning,
ophævede alle Forbud mod F., og ifølge den nye
Forfatning blev de udtrykkelig anerkendt. Det
kommunistiske Raadsdiktatur i 1919
opmuntrede sta’rkt til Indmeldelse i F., saaledes at
Medlemstallet sprang op til 1422420 mod 721437
ved Udgangen af 1918 (i 1917 var der 215222
Medl., i 1915 kun 43381 mod 107488 i 1913).
Efter at Raadsdiktaturet var styrtet i 1919,
greb den nye monarkisksindede Regering ind
mod F., saaledes at deres Medlemstal i Løbet
af faa Maaneder svandt ind til kun 200000, og
siden har Tallet svinget mellem 100—200000.
Regeringens Modvilje mod F. ses bl. a. af, at
disse helt forbydes, saafremt de i deres Love
har Bestemmelser om Strejker og lignende eller
om politisk Virksomhed.
Polen. Før Krigen var Polen delt mellem
Rusland, Tyskland og Østerrig med vidt
forskellige Retsregler og Betingelser for F. I den
nye Republiks Forfatning anerkendtes ganske
vist F. og Strejkeretten udtrykkelig, men
Vanskelighederne ved at oprette kraftige F. var
ikke dermed bortryddet. I 1925 var der 3
Hovedretninger: de socialistiske F. tilknyttet
Amsterdam-Internationalen med 242000
Medlemmer, de nationale F. med 221000
Medlemmer og de kristelige (katolske) med 74000
Medlemmer.
Tschekkoslovakiet. Bevægelsen er
her paa samme Maade som i det gamle
Østerrig præget dels af de stærke nationale
Modsætninger mellem Tyskerne og Tschekkerne,
dels af Splittelsen mellem socialistiske,
kommunistiske, kristelige, nationale og andre F.
Trods Organisationernes forholdsvis store
Medlemstal (man regnede i 1928 med, at 1734000
eller 45 % af Arbejderne var organiserede)
har F. derfor ikke i samme Grad som i andre
Lande kunnet hæve Arbejdernes Levefod. I den
sidste Tid har der været en vis
Samlingsbestræbelse. Saaledes blev de tyske og
tschek-koslovakiske F. sluttet sammen i 1928.
Grækenland. Trods de urolige politiske
Forhold og Landets ringe industrielle
Udvikling var Medlemstallet næsten 100000 i 1928.
Jugoslavien. E. er her stærkt splittet
mellem Socialister, Kommunister, Kristelige,
Nationale o. s. v. Det samlede Medlemstal i
samtlige F. var i 1926 i alt 80000. d. v. s.
kun 8 % af Arbejdertallet.
Rumænien. F.’s Medlemstal steg efter
Krigen fra nogle faa Hundrede til 167000, men
gik atter tilbage i de følgende Aar (Splittelse
imellem forskellige Retninger). I de sidste Aar
er der kommet et bedre Forhold til
Statsmagten. Medlemstallet i de
Amsterdam-Internationale tilsluttede F., var 41000 ved Udgangen af
1929.
Schweiz. F. er stadig splittede. Den største
Landsorganisation, der staar Socialisterne nær,
havde 176438 Medlemmer i 1929. De øvrige
Organisationer havde 90000 Medlemmer.
Holland. F. er stadig stærkt splittede. Det
samlede Medlemstal var i 1928 561000. Heraf
var 220545 i den socialistiske
Landsorganisation, 206998 i den konfessionelle Retning (de to
Trediedele katolske, Resten reformerte) og
16184 kommunistiske.
Frankrig. Den for Frankrig
ejendommelige syndikalistiske Bevægelse har efter Krigen
tabt sin Betydning saavel her som i andre
Lande. Dette har dog ikke ført til Samling i
den franske Fagforeningsbevægelse, idet der i
Stedet er opstaaet en Skillelinje mellem de
socialistiske F. knyttet til
Amsterdam-Internationalen og de kommunistiske. Den første
Gruppe (Confédération générale du travail)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
