- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
345

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland (Befolkningsforhold)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

LänBefolkningkm2HerafIndbyg.
pr. km2
Hovedstad
LandVand
Nylands Län (Uusimaa)438516121391136477541,3Helsingfors (Helsinki)
Åbo-Björneborgs Län (Turku-Pori)4839092287421745112923,5Åbo (Turku)
Landskabet Åland (Ahvenanmaa)23222144214261619,1Mariahamn (Maarianhamina)
Tavastehus Län (Häme)3725182097017448352221,6Tavastehus (Hämeenlinna)
Viborgs Län (Viipuri)55474743115312651185018,9Viborg (Viipuri)
St. Michels Län (Mikkeli)2045812328816612667612,6St. Michel (Mikkeli)
Kuopio Län3588274409636220787610,2Kuopio
Vasa Län (Vaasa)5327254134838328302014,8Vasa (Vaasa)
Uleåborgs Län (Oulu)35383817900716901999882,4Uleåborg (Oulu)
Finland33328783882793434274485210,3Helsingfors
88,45 %11,55 %

M. H-n.

Statsforfatning og Statsforvaltning.

Endnu i 1918 var Stemningen i F. stærkt delt
med Hensyn til, om Landet skulde blive
Kongerige eller Republik. Til at begynde med var der
paa Landdagen Flertal for den første Løsning,
og en tysk Prins blev endog 9. Oktober 1918
valgt til Konge. Men Omslaget paa
Verdenskrigs-Skuepladsen kort efter bevirkede, at den
tyske Kandidatur til Tronen maatte opgives,
Prinsen gav Afkald, og endelig i Juni 1919
lykkedes det Landdagen at enes om en ny
republikansk Forfatning, Regeringsformen af 21.
Juni 1919. Denne er dog ikke Republikkens
eneste Grundlov, om den end er den øverste.
Grundlov er ligeledes Rigsdags-, tidligere
Landdagsordningen af 26. Juli 1906, revideret i 1927,
samt 4 andre Love, hvoraf de to angaar Ålands
Autonomi.

F. er nu en demokratisk parlamentarisk
Republik, hvori den udøvende Magt er hos
Præsidenten og Statsraadet, den lovgivende Magt
hos Rigsdagen i Forening med Præsidenten og
den dømmende Magt hos uafhængige Domstole,
hvis øverste Instanser er Højesteret og den
højeste Forvaltningsdomstol.

Præsidenten vælges ligesom i Amerika af
selve Folket gennem Valgmænd; han vælges
for 6 Aar. Han har en ikke ringe udøvende
Magt. Han har saaledes den øverste Befaling
over Krigsmagten, og kan selv anføre Hæren
i Krig. Han udnævner og afskediger
Statsraadets Medlemmer, Ministrene, og behøver
hertil ikke engang Ministerkontrasignatur. Men
navnlig har han to vigtige Beføjelser: han kan
opløse Rigsdagen, og han har et suspensivt
Veto over for de af Rigsdagen vedtagne Love,
saaledes at en Lov, han har nægtet
Stadfæstelse, først bliver gældende, dersom
Rigsdagen efter nye Valg igen vedtager Loven
uforandret. Og alle disse Beføjelser har vist
sig med Virkning at kunne bruges af
Præsidenten.

Bortset fra de Præsidenten tillagte
Beføjelser har Statsraadet, hvis Medlemmer ifølge
Regeringsformens udtrykkelige Ord »bør nyde
Rigsdagens Tillid« — hvorved den
parlamentariske Regeringsform er fastslaaet — i øvrigt
selvstændigt at føre Regeringen. Statsraadets
Præses benævnes ligesom i Sverige
Statsminister, og efter svensk Mønster findes der ogsaa
en af Præsidenten udnævnt Justitskansler og
en af Rigsdagen valgt Justitsombudsmand til at
føre Tilsyn med alle Statens Embedsmænd
lige op til Ministrene og Præsidenten og
eventuelt rejse Tiltale mod dem. Tiltale mod
Ministrene — for Rigsretten — kan dog kun
besluttes af Rigsdagen eller af Præsidenten, og
Tiltale mod Præsidenten — for Højforræderi
— kun af Rigsdagen med 3/4 af de afgivne
Stemmer.

Rigsdagsordningen af 1927 stemmer i det
hele med Landdagsordningen af 1906, men
Rigsdagens Myndighed er nu meget udvidet,
saaledes at nu bl. a. alle Statens Indtægter og
Udgifter skal opføres paa det aarlige Budget,
der vedtages af Rigsdagen og forkyndes som
Lov. Ligesom i Sverige staar Rigsbanken, F.’s
Bank, under Rigsdagens Garanti og styres af
Fuldmægtige, som Rigsdagen vælger.

Saavel Finsk som Svensk er Republikkens
Nationalsprog, og ligestillede; i Hæren er dog
Kommandosproget Finsk.

En særlig statsretlig Stilling indtager Åland,
der ved et Par Love af 1920 og 1922 har faaet
en vidtgaaende Autonomi, der udøves gennem
Ålands Landsting. Ålændingerne er fri for
Værnepligt, og Beskyttelse mod Forfinskning er
tilsikret dem. Ålands Særrettigheder kan ikke
ændres uden Ålands Landstings Samtykke, og
Klage for Krænkelser heraf kan af
Landstinget gennem F.’s Regering rettes til Folkenes
Forbunds Raad.
K. B.

Finansvæsen.

Det finske Budget for 1928 balancerer
med en Sum paa 4233,1 Millioner finske
Mark. Af Indtægterne var 3938,1 Mill.
ordentlige Indtægter, hvoraf atter 710,8 falder paa
Domæner, 882,7 paa Jernbaner, 502,8 paa
direkte Skatter og 1113,7 paa Told. Af
Totaludgifterne udgjorde de ordentlige Udgifter
3468,6 Mill. Mark. Som nogle af de vigtigste
Udgifter skal anføres Indenrigsministeriet 234,4,
Retsvæsen 105,6, Forsvarsvæsen 422,9,
Undervisnings- og Kirkevæsen 431,6, Agerdyrkning og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free