- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
350

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fitzmaurice-Kelly, J. - Fitzner, Rudolph - Fitzpatrick, J. P. - Fiume - Fiumesino - Five, O. O. - Fjaler - Fjederpasser - Fjelberg - Fjelby - Fjelddel - Fjeldjo - Fjeldris - Fjeldrotte - Fjeldstuer - Fjeld-Tjæreblomst - Fjell - Fjellerup - Fjelstrup - Fjelstrup, P. J. - Fjends Herred - Fjerne Østen, Det

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udgave Madrid 1926. Desuden udgaves A new
History of Spanish Literature
, London 1926, ved
F.-K.’s Enke Mrs. Julia F.-K. og R.
Foulché-Delbosc; heri er lagt noget mere Vægt paa
en æstetisk Bedømmelse end paa de blotte
historiske Data. Nævnes kan endnu hans Bog
om Luis de Léon (1921).
E. G.

* Fitzner, Rudolph, østerrigsk Violinist,
f. 4. Maj 1868 i Ernstbrunnen. Primarius i en
kendt efter ham opkaldt Strygekvartet, der har
foretaget omfattende Koncertrejser (bl. a. til
Kjøbenhavn).
W. B.

Fitzpatrick, J. P. Rettelse: L. 2 f. n.: vithin,
læs: within

Fiume (tysk Veit am Flaum, slovenisk
Reka). 1) By i Nordøstitalien (tidligere hørende
til Ungarn) i det i 1920 oprettede Landskab
Venezia Giulia e Zara. F. har 46845 Indb.
(1925). Af Befolkningen var c. 62 % Italienere,
c. 20 % Kroater, c. 10 % Ungarer og 4 %
Tyskere. — F.’s Handel og Skibsfart kom i 1925
atter paa samme Højde som før Krigen. I Havnen
indgik (1926) 6015 Skibe paa 1885701 Netto
Reg.-Tons og udgik 6016 Skibe paa 1888071
Netto Reg.-Tons. Importen var i samme
Tidsrum 385928 t, Eksporten 359126 t. Ved Italiens
Erhvervelse af Triest i 1919 maatte det for
denne Bys Trivsel som for andre økonomiske
og strategiske Aarsagers Skyld være ønskeligt
for Italien at sætte sig i Besiddelse af F., idet
Byen behersker Gennemgangen mellem de
juliske Alper og Capelloalperne, der ogsaa
følges af Banelinien
Ui-Pest (Buda Pest)—Zagreb (Agram)— F.; Byen er den naturlige
Udførselsvej fra Ungarn og Sydslavien.
Hertil kom, at Udgravninger i 1919 viste, at F.
laa paa Stedet for Romernes Tarsatica,
hvilket stærkt bidrog til at vække nationale
Følelser saavel i F. som i Italien. Væsentligt
tilskyndet af nationale Grunde besatte
d’Annunzio F. den 12. Septbr 1919 og erklærede
den for Fristad. Ved Trianon-Freden 1920
maatte Ungarn give endeligt Afkald paa F.,
og ved en italiensk-jugoslavisk Overenskomst
af 27. Jan. 1924 kom F. endeligt under Italien.
Itah’en maatte dog afstaa den østlige Del af
F.-Bugten med F.’s Forstad Sussak, der
saaledes blev jugoslavisk. F. er nu Hovedstad i
den nyoprettede Provins F.

2) Provinsen F. i ovennævnte Landskab
Venezia Giulia e Zara, paa Halvøen Istrien
(Istria), har et Areal af 702 km2 med 89189
Indb. (1926), hvilket giver 125,4 Indb. pr. km2.
Provinsen er begrænset mod Nordvest af den
nye Provins Trieste, mod Sydvest af den nye
Provins Pola, mod Øst af Jugoslavien.
Angaaende Terrain, Klima o. s. v., se Hovedartiklen
Istrien. (Litt.: La Dalmatie, F. et les
autres terres irredentes de l’Adriatique
[Idea
Democratica 11. Novbr. 1916]; Meyer,
»Ober-Italien« [Leipzig 1926]; Berdacelli,
»Nord-Italien« [Berlin 1927]).
W. P.

Fiumesino, d. s. s. Esino.

Five, O. O., traadte 1919 tilbage fra sin
Stilling som Chef for »Skytterkontoret« og har
senere været bosat paa Steinkjer, hvor han
døde 26,. Apr. 1930.
Wt. K.

Fjaler, Herred (før Holmedal ytre),
Sunnfjord Sorenskriveri, Fjordane
Politidistrikt, (1920) 3721 Indb. Antagen Formue 1927
var 5,4 Mill. Kr. og Indtægt 1,5 Mill. Kr.
M. H.

Fjederpasser, d. s. s.
Mikrometerpasser.

Fjelberg, Herred, Sunnhordland
Sorenskriveri, Hordaland Politidistrikt, Hordaland
Fylke, (1920) 2654 Indb. Herredet svarer til
F. og Eid Sogne af F. Præstegæld. Nordre
Valen Gaard blev i 1908 indkøbt og omdannet
til Sindssygeasyl for Fylket. Der er ogsaa et
Tuberkulosehjem i Herredet. Antagen Formue
1927 var 3,0 Mill. Kr. og Indtægt 993072 Kr.
M. H.

* Fjelby, Jernbaneholdeplads,
Skovby—Lille Mommark-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Fjelddel, se Hoved, S. 787.

Fjeldjo, se Kjove.

Fjeldris, se Grepplyng.

Fjeldrotte, se Markmus.

Fjeldstuer. Rettelse: S. 181. Sp. 2, L. 5,
f. n.: Hjerkin, læs: Hjerkinn

Fjeld-Tjæreblomst, se Viscaria.

Fjell, Herred, Midhordland
Sorenskriveri, Hordaland Politidistrikt, Hordaland Fylke,
(1920) 4902 Indb. Antagen Formue 1927 var
6,1 Mill. Kr. og Indtægt 1767000 Kr.
M. H.

* Fjellerup, Jernbaneholdeplads,
Nyborg—Ringe-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

* Fjelstrup, Stationsby,
Haderslev—Christiansfelt-Banen, 250 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Fjelstrup, P. J., forlod 1919 Betty
Nansen-Teatret og drog paa Turné; han optraadte
sidste Gang 2. Febr 1920 i Slagelse som
Alexander den Store og døde 5. Juni s. A. i
Kjøbenhavn.
R. N.

Fjends Herred havde 1925 12118 Indb.
(1921: 11631). Det hører under 78. Retskreds
med Tingsted i Viborg og under 58.
Politikreds (Viborg).
M. S.

* Fjerne Østen, Det, (Dalnyj Vostok eller
Dalnevostochnyj), stort administrativt Omraade
i R. S. F. S. R. i det østlige Sibirien,
har et Areal af 2717705 km2 med 1875254
Indb., hvilket kun giver 0,7 pr. km2.
Omraadet omfatter de gammel-russiske
Provinser Kamschatka, Kystprovinsen, Provinsen
Amur og en Del af Provinsen Transbaikalien,
idet Grænsen her følger Vandskellet i
Jablonoibjergene lige til Mongoliets Grænse. Nu
deles det i 5 Regioner, nemlig: Transbaikalien,
Amur, Kystregionen, Sachalin og Kamschatka.
Angaaende Terrain o. s. v. se Artiklen
Sibirien i Hovedbindet. — F. Ø.’s Historie
efter Revolutionen i 1917 er meget
omskiftende. De paa Tilbagetoget værende
tschekkoslovakiske Tropper besatte i Aug. 1918
Transbaikalien, og General Koltschak havde
Hovedsæde i Chita; andre Dele af Omraadet var
besat af engelske, franske, italienske,
amerikanske og japanske Tropper. Ved Udgangen
af 1919 styrtedes Koltschak’s Regering i Chita
og Sovjetregeringer opstod i Vladivostock og
Verkhneudinsk; den sidste proklamerede i Apr.
1920 Republikken F. Ø., og den konstruerende
Forsamling aabnedes i Chita 12. Febr 1921,
efter at Tschekkoslovakerne og Japanerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free