Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flyvemaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kroppens Haleparti. Ved Hjælp af Barduner
staar de i Forbindelse med Styregrejerne i
Førerrummet. Til Styreanordningerne hører
endvidere Balanceklapperne, ved hvis Hjælp
Sidebalancen opretholdes. De er anbragt paa
Bæreplanernes yderste, bageste Kant og staar
ved Hjælp af Barduner i Forbindelse med
Styregrejerne i Førerrummet.
Landingsstellet eller
Understellet, som det almindeligvis kaldes, er den Del,
paa hvilken F. hviler, naar den staar paa
Jorden eller hviler paa Vandet.
Landmaskinernes Understel er udstyret med Hjul.
Søflyvemaskinernes Understel bestaar af to Pontoner
— i hvilke Tilfælde de ogsaa benævnes
Hydroaëroplaner — eller ogsaa er disse
Maskiner konstrueret som Flyvebaade. Ved
Flyvebaade er det Kroppen, der saa at
sige udgør Understellet, idet denne er
konstrueret som et stort baadformet Legeme, der
hviler direkte paa Vandet.
Motor og Propel. Propellens Opgave er
at omsætte Motorens Rotation til fremdrivende
Kraft og at trække Maskinen frem gennem
Luften. Propellen, der roterer 1400—2000 Gange
i Minuttet, arbejder i Luften ligesom en
Dampskibsskrue i Vandet. De senere Aar er man
begyndt at fremstille Propeller af Metal —
tidligere blev de fremstillet af Træ. Motorens
Anbringelse retter sig efter det Antal Motorer,
der skal anvendes i Maskinen, samt efter
dennes særlige Konstruktion. Langt den største
Part af alle eksisterende F. er eenmotorede
Maskiner, og Motoren er i saa Fald anbragt
forude i Kroppen.
Paa to-motorede Maskiner findes som Regel
een Motor paa hver Side af Kroppen; paa
tremotorede Maskiner er den ene Motor anbragt
forude i Kroppen og de to andre paa hver
sin Side af denne — ude paa Planerne.
Den nuværende F. har opnaaet sin store
Udvikling under Verdenskrigen. Før denne var F.
kun et spinkelt Apparat, der saa at sige
udelukkende blev anvendt til Sportsbrug, omend
man nok var klar over, at den ogsaa kunde
anvendes til Krigsbrug. Hvor betydningsfuldt et
Hjælpemiddel den skulde blive under
Verdenskrigen, der kom, anede man imidlertid ikke.
Før Verdenskrigen fandtes der i Europa ialt
c. 2000 F.; det var allesammen civile
Sportsmaskiner, og der var ingen, der var specielt
egnet til Krigsbrug. Det eneste, Maskinerne
kunde bruges til, var Rekognoscering over de
fjendtlige Linier.
Begge de kæmpende Parter fik imidlertid
hurtigt Øje for F.’s Betydning, og der udspandt
sig nu en Kamp, der varede hele Krigen, og
som gik ud paa at bygge de bedst mulige og
de flest mulige F. Penge til Krigsmateriel var
der nok af i begge Lejre, og takket være den
enorme Kappestrid opnaaede F. i Løbet af
Krigens fire Aar en Udvikling, der under normale
Forhold sikkert vilde have taget den tidobbelte
Tid.
I August 1914 havde Tyskland 218 F.; 4
Aar senere, i Efteraaret 1918, var der ca. 5000
Maskiner ved den tyske Front. Pr. 1. Jan. 1919
var der ialt blevet leveret 47637 F. og 40449
Flyvemotorer til den tyske Hær. England
havde ved Krigens Begyndelse 179 F., hvoraf 56
blev sendt til Fronten i Frankrig. 11918 var der
12000 Landmaskiner og 550 Sømaskiner i
Anvendelse. Tre Hundrede Fabrikker var
beskæftiget med Fremstillingen af Flyvemateriel, og
den samlede Produktion af F. i Krigens Løb
androg c. 50000. Frankrig startede Krigen
med 158 F. og havde i Novbr. 1918 c. 4500 F.
ved Fronten. Produktionen af Flyvemateriel var
enorm, især de sidste to Krigsaar; i 1918 blev
der saaledes fremstillet en F. hvert Kvarter og
en Flyvemotor hvert tiende Minut hele Døgnet
rundt. I alt blev der i Krigens Løb fremstillet
67982 F. og 85317 Flyvemotorer. I 1918 var
186000 Arbejdere beskæftiget med Fabrikation
af Flyvemateriel. Da Amerika kom med i
Krigen i 1917, havde det kun 300 andenklasses
Øvelsesmaskiner. Indtil 30. Novbr. 1918 havde
man i amerikanske Fabrikker fremstillet i alt
8000 Træningsmaskiner og 3277 Krigsmaskiner.
Den samlede Produktion af F. i de 4 Lande
bliver saaledes 176896.
Den forskelligartede Anvendelse, der blev gjort
af F. under Verdenskrigen, bevirkede, at der
fremkom forskellige Typer, der hver for sig var
bygget til den Opgave, som den paagældende
Maskine skulde anvendes til. De forskellige
Opgaver var: Rekognoscering,
Artilleriobservation, Bombardement og Luftkamp. Til
Rekognoscering og Artilleriobservation blev bygget
Maskiner, der kunde rumme en Fører og en
Observatør foruden Maskingeværer, traadløs
Telegraf og Fotografiapparat. Maskiner
tilvirkeligt Bombardementsbrug fik man først i
Krigens sidste Halvdel. Disse Maskiner skulde
nemlig være saa store som muligt for at
kunne medføre den størst mulige Last af
Bomber, og de Maskiner, man havde ved Krigens
Begyndelse, egnede sig kun daarligt hertil.
Omkring 1915—16 fremkommer Englænderne
med deres første store Maskine. Det er en
Handley-Page med en Vingebredde paa
30 m og forsynet med to tolvcylindrede Rolls
Royce Motorer, hver paa 320 H. K. Den har
en Hastighed af 130 km i Timen,
Bevæbningen er tre Maskingeværer, og den har en
Besætning paa 5 Mand.
I Begyndelsen af 1916 fremkommer
Tyskerne med nogle lignende Maskiner til
Bombardementsbrug, nemlig de saakaldte
Gotha-Maskiner, og i 1917 har de faaet bygget nogle
endnu større Maskiner. Disse Maskiner, som
Tyskerne selv kaldte »Riesenflugzeuge«
(Kæmpeflyvemaskiner), fremkom omtrent samtidig
fra de forskellige Fabrikker i Tyskland,
nemlig: Friedrichshafen, Deutsche
Flugzeugwerke, Linke Hofmann
og Siemens-Schuckert. De fleste af
Maskinerne er forsynet med fire 260 H. K.
Mercedes Motorer, og de kan medføre fra
2000—4000 kg Nyttelast.
Ogsaa Italienerne konstruerer en stor
Bombardementsmaskine, nemlig Caproni
Triplanet. Dette har 3 Planer og er forsynet
med tre 300 H. K. Motorer. Foruden
Bevæbning og 500 kg Brændstof kan det medføre
1400 kg Bomber.
Til Kamp i Luften byggede man særlige
Jagermaskiner. Disse var smaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
