Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flyvemaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
konstruere Raaoliemotorer til
Flyvemaskinebrug, uden at man dog indtil Dato (Februar
1929) har opnaaet at tage en saadan Motor i
Brug til praktisk Flyvning.
Ud over den regelmæssige Lufttrafik har en
lang Række af dristige Enkeltflyvninger i
højere Grad bidraget til at fremme F.’s
Udvikling i Aarene efter Krigen. Modige og dristige
Mænd har præsteret Bevis for F.’s Anvendelse
til praktisk Brug.
Den første direkte Flyvning
over det nordlige Atlanterhav
blev udført den 14.—15. Juli 1919 af to
Englændere Kaptajn Alcock og Løjtnant
Brown. De fløj Strækningen
Newfoundland—Irland (3040 km) paa 16 T. 12 Min.
Den første Flyvning England—Australien
blev udført i Tiden fra 12. Novbr.—10. Decbr.
1919 af Englænderen Ross Schmidt
sammen med tre Ledsagere. Distancen, der var
16528 km, blev tilbagelagt paa 29 Dage. De
benyttede en Maskine af samme Type som
Kaptajn Alcock’s, en 2-Motor
Vickers-Viney.
Flyvningen Jorden rundt blev
udført i 1924 af amerikanske Flyvere. Den 6.
Apr. 1924 startede 4 Maskiner (Douglas)
fra Seattle for at gennemflyve Strækningen
Stillehavet—Indien—Europa—Grønland—Labrador—New York—Seattle. To af Maskinerne
naaede at gennemføre denne imponerende Tur
og landede den 25. Septbr, s. A. velbeholdent
i Seattle. Distancen, der var c. 45000 km, blev
gennemfløjet i 375 Flyvetimer. Rejsens
Varighed var 175 Dage.
Den danske Flyvefærd fra
Kjøbenhavn til Tokio startede den 16. Marts
1926. Det var Militærflyverne Kaptajnerne
Botved og Herschend sammen med
Mekanikerne Olsen og Petersen. Herschend
maatte afbryde Turen i Rangoon, grundet paa
Motorhavari, men Botved naaede Tokio den
31. Maj efter at have gennemfløjet en Distance
paa 18780 km. Paa Hjemturen præsterede
Botved en Bedrift, idet han tilbagelagde
Distancen Tokio—Kjøbenhavn via Sibirien i
Løbet af 9 Dage. Han fløj hver Dag c. 1200 km,
og hele den tilbagelagte Distance
Kjøbenhavn—Tokio—Kjøbenhavn var 29375 km.
Roald Amundsen flyver over det
nordlige Polarhav. Starten finder Sted
fra Spitsbergen den 21. Maj 1925, og der
deltager 2 Dornier Maskiner med i alt 6
Mands Besætning. Maskinerne naar 87° 44’
nordlig Breddegrad, hvor de lander (grundet
paa Motorhavari), og efter mange
Anstrengelser lykkes det Ekspeditionen at starte til
Tilbageturen med den ene Maskine den 15. Juni.
Samtidig med at Roald Amundsen forbereder
sin Rejse med Luftskibet »Norge«, foretager
Amerikaneren Byrd en Flyvning
over Nordpolen. Med en 3-Motors
Fokker starter han fra Spitsbergen den 9. Maj
1926, og efter 16 Timers Flyvning lander han
paa Spitsbergen efter at have kredset over
Nordpolen og gennempløj et en Distance paa
c. 2500 km.
Den største sportsmæssige Bedrift, der
hidtil er udført, er den Flyvning, som
Amerikaneren Lindbergh foretager fra New
York til Paris uden
Mellemlanding. Med et Ryan-Monoplan starter
han fra New York den 20. Maj 1927 om
Morgenen, og 33 1/2 Time efter lander han
velbeholdent i Paris efter at have gennemfløjet en
Distance paa 5850 km.
Kort forinden Lindbergh gennemførte sin
imponerende Flyvning, forsøgte de to franske
Flyvere Nungesser og Coli at flyve
over Atlanterhavet fra Europa til Amerika.
Forsøget mislykkedes imidlertid, og begge de
kække Flyvere fandt deres Grav i Bølgerne.
I Løbet af Sommeren 1927 er der mange,
der prøver paa at gentage Lindbergh’s
Bedrift, men det lykkes kun for de færreste. De
fleste sætter Livet til og omkommer i
Atlanterhavet. En af de Flyvere, for hvem Forsøget
lykkedes, er Nordpolsflyveren, Commander
Byrd. Medens alle de gennemførte
Flyvninger over Atlanterhavet er blevet foretaget i
Retning fra Amerika til Europa, lykkes det de
to Tyskere, Köhl og v. Hühnefeldt
sammen med Irlænderen Fitzmaurice at
krydse Lufthavet i den modsatte Retning.
Ombord i en Junkers »W 33« Metalmaskine
starter de fra Irland den 12. Apr. 1928 Kl.
5.38 og naar efter en besværlig Flyvning Øen
Greenley Island paa Nordvestkysten af
Newfoundland 36 1/2 Time senere.
I de senere Aar er der blevet udført adskillige
Rekordpræstationer med F., baade hvad
Hastighed, Højde og Varighed angaar.
Nedenstaaende Oversigt over opnaaede Rekorder viser,
F.’s enorme Udvikling fra 1914—28.
Hastighedsrekorder (Landmaskiner). | |||||
1913 | 29. | Sept. | Prevost | 203,850 | km i T. |
1920 | 7. | Febr. | Sadi Lecointe | 275,862 | — |
1921 | 26 | Sept. | — | 330,075 | — |
1923 | 15. | Febr. | — | 375,000 | — |
1924 | 11. | Dec. | Bonnet | 448,171 | — |
(Denne sidste Rekord er endnu ikke [pr. 1/6 1930] blevet slaaet.) |
Hastighedsrekorder (Søflyvemaskiner). | |||||
1922 | 28. | Dec. | Passaleva | 280,155 | km i T. |
1924 | 25. | Okt. | Couddihy | 302,684 | — |
1925 | 25. | Okt. | Doolittle | 395,439 | — |
1926 | 17. | Nov. | De Bernardi | 416,018 | — |
1927 | 4. | Nov. | — | 479,290 | — |
1928 | 30. | Marts | — | 512,776 | — |
1929 | 12. | Sept. | Orlebar | 575,700 | — |
Længderekorder (i lige Linie). | ||||
1925 | 3.—4. Febr. | Lemaitre & Arrachart | 3166 | km |
1926 | 28.—29. Okt. | Costes & Rignot | 5396 | — |
1927 | 4.—6. Juni | Chamberlin & Levine | 6294 | — |
1928 | 3.—5. Juli | Ferrarin & del Prete | 7188 | — |
1929 | 27.-29. Sept. | Costes & Bellonte | 7905 | — |
Højderekorder (Landmaskiner). | ||||
1913 | 28. Dec. | Legagneux | 6120 | m |
1920 | 27. Febr. | Schroeder | 10093 | — |
1921 | 18. Sept. | Mc Ready | 10518 | — |
1923 | 30. Okt. | Sadi Lecointe | 11145 | — |
1927 | 25. Juli | Champion | 11710 | — |
1929 | 26. Maj | Neuenhofen | 12739 | — |
Højderekorder (Sømaskiner). | |||||
1923 | 1. | Dec. | Laporte | 5535 | m |
1924 | 11. | Marts | Sadi Lecointe | 8980 | — |
1927 | 4. | Juli | Champion | 11581 | — |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>